Far vild i Deiras souker og basarer

Deira er Dubais ældste område og kan med rette kaldes for den gamle by. Her ligger små trange smøger og gader, tæt sammen med markeder, salg af krydderier, guldsmede og traditionelle skrædder- og kunsthåndværkbutikker. Den berømte guld-souk ligger i Deira, så hvis du vil gøre et godt kup er det smart at handle guld her. Som regel er der en fast pris på guldet og så forhandler man om prisen på det det håndværk og arbejde der skal gøres. Her gælder det om at kunne prutte om prisen. Krydderimarkedet er også en spændende oplevelse og en fin måde at bringe lidt lokal madkultur med hjem. Nødder, pinjekerner, safran og tørret frugt er fine souveniers.

De fleste af Dubais indbyggere bor i Deira. Boligpriserne er lavere end i de andre bydele, og her kan man både bo i lejlighedshoteller og luksuriøse 5-stjernede hoteller. Deira er et prisvenligt alternativ for dig der ønsker en spændende ferie og vil investere mere i oplevelser og aktiviteter og mindre på selve hotelopholdet.

Søg rejse