Verden  » Egypten  » Hurghada  »  Hurghada by
Hurghada var en gang en lille fiskerlandsby, men er nu en af Egyptens vigtigste rejsedestinationer. Krystalklart vand, koralrev og et stort antal skibsvrag er noget af det, der gør stedet til et dykkerparadis. I Hurghada ligger der en lang række hoteller langs strandkanten - alt fra 5-stjernede luksushoteller til vandrerhjem. Uden for Hurghada ligger der flere små øer, man kan tage til med båd og på den måde besøge nogle af de fine strande, eller man kan tage til nogle af de mange koralrev for å dykke eller snorkle. Shoppingforholdene i Hurghada er gode; i Sakala-området er der mange butikker, og i Down Town og souken ligger det berømte marked. Fredag er helligdag i Egypten, og den dag er de fleste butikker lukket. På hverdagene er der siesta mellem 14 og 18. Det meste af nattelivet finder man i Sakala-området, men mange af de større hoteller har egne diskoteker. Det er billigt og let at tage taxi eller minibus, men bliv helst enige om prisen på forhånd, inden I kører af sted. Afstanden fra lufthavnen er ca. 7 km.

Foto: Roger Nabben & Marianne Maroni Block

Søg rejse