nyhetsbrev
Verden  » Malta
Midt i Middelhavet ligger den charmerende ø, Malta, med sit behagelige klima og det krystalklare vand. På denne lille ø kan man opleve utrolig meget, og man finder næsten alt, hvad man kan drømme om på en ferie - alt er samlet på ét lille område. Her kan man kombinere en traditionel ferie med sol og strand med et unikt tilbud af seværdigheder.

Gennem tiderne har Malta været styret af mange forskellige folkeslag - bl.a. af fenicier, korsfarere, romere, kartagere, arabere, franskmænd og briter. Alle disse har efterladt sig spor, som man kan genkende i kulturen og i sproget. Malta blev selvstændig så sent som i 1964 efter at have været koloniseret af England. Fordi der har været så mange forskellige regenter og regeringsperioder på Malta, er kulturen blandet og interessant. Der er meget at se - alt fra forhistoriske templer og middelaldermiljøer til farverige fiskerbåde og hestekærrer.

Ud over det, man kan se på land, kan man også beundre det, som gemmer sig under vandet. Omkring Malta finder man måske Middelhavets bedst egnede vand - til snorkling og almindelig dykning. Det er rigtig gode muligheder for at tage dykkercertifikat her. På Malta finder man Middelhavets gastronomi, en blanding af Nouvelle Cuisine og det syditalienske køkken, og prisniveauet er rimeligt.

Frommer's (EN)
Wikipedia (NO)
Visit Malta (EN)
Yahoo Weather (EN)
Søg rejse
Malta