Verden  » Spanien  » Costa Brava  »  Platja d'aro
Dette er en livlig badeby ved udløbet af en smuk flod. I byen vokser der fyrretræer, som giver en behagelig skygge på varme sommerdage. Der er mange gode butikker og flere udmærkede fiskerestauranter, hvor man får meget for pengene.

Platja d´Aro har en 2 km lang, gylden sandstrand med et godt udbud af vandsportsaktiviteter. Landsbyen ligger også godt for dagsudflugter, som fx Patafrugells store, livlige marked. Lige ved Platja d´Aro er der nogle udmærkede områder til vandreture og hesteridning, og der har man også en fantastisk udsigt i alle retninger.

Der er to lufthavne i området. Afstanden til Girona (GRO) lufthavn er ca. 35 km, og til Barcelona (BCN) er der ca. 135 km. Fra lufthavnen i Barcelona går der tog til Blanes, og fra Blanes kan man komme videre med bus eller taxi.

Søg rejse