Rejser til Granollers

Den mellemstore by Granollers ligger i Catalonien nord for Barcelona. Byen, som har omkring 60.000 indbyggere, ligger lidt inde i landet. Placeringen lidt på afstand af middelhavskystens travle strande og i "skyggen" af en af Spaniens mest populære storbydestinationer betyder, at Granollers her er en behagelig afslappet atmosfære.

Der er flotte huse fra middelalderen såsom den iøjefaldende markedshal La Porxada med de 15 søjler og et par fine museer i Granollers. Det er dog ikke noget, som tiltrækker horder af turister. Derfor får du på en rejse til Granollers en chance for at opleve et mere autentisk spansk byliv, hvor tempoet i højere grad bliver sat af de lokale. Her holder man for eksempel stadig fast i den traditionelle eftermiddagspause, siesta.

Byens gæstfrie indbyggere møder du for eksempel, hvis du går på opdagelse i den charmerende, gamle bymidte. Her er der et net af smalle, gågader med et væld af spændende butikker, caféer og fortovsrestauranter. Inden du sætter dig til rette på en af dem, bør du lægge vejen forbi det smukke klokketårn Parroquial de Sant Esteve lige ved siden af den iøjefaldende markedshal.

Det er et mindre mirakel, at disse stadig kan ses i dag. Granollers blev således kraftigt bombet i 1938 af italienske fly i forbindelse med den spanske borgerkrig. Det var ikke første gang, at byen var scene for dramatiske begivenheder. I det 15. århundrede spillede Granolleres således en vigtig rolle i det catalanske oprør mod Johan 2. af Aragonien.

Udflugter

Da Granollers ligger blot 30 kilometer fra centrum af Barcelona, kan du nemt tage på udflugter ind til den livlige regionshovedstad. Der kører regelmæssigt busser og tog mellem de to byer, da en stor del af byens indbyggere pendler mellem dem dagligt.

Det er da også helt oplagt bestille en billig rejse til Granollers, hvis du nemt vil kunne tage på sightseeing i den berømte naboby, men ikke selv ønsker at bo mindt i turistvrimlen. Der er dog også andre spændende udflugtsmål inden for kort afstand.

Trænger du til en dukkert i Middelhavet er der under 20 kilometer ud til strandene på Costa del Marasme. Her venter talrige indbydende sandstrande. Det inkluderer strande ved populære feriebyer med alle de restauranter, barer og aktivitetsmuligheder, du kan ønske dig, samt mere afsides badevige, hvis du blot vil nyde en fredfyldt stund ved vandet.

Rejser du til Granollers på en årstid, der måske ikke indbyder til strandture, kan du i stedet udforske nogle af de  smukke, beskyttede naturområder i området. Her er der gode muligheder for at vandre en tur i skyggefulde skov eller op til flotte udsigtspunkter på bjergene.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Granollers