5 dage sammen med Sunny i spændende Marrakech

Det var Anette, som juryen og Sunny valgte til at opdage Marrakech. En tidlig morgen i november startede rejsen.

Anette fortæller: “Vi tog meget tidligt af sted fra Københavns Lufthavn med kurs mod Marrakech. Mødtes kl. 4.30. Men det passede os fint. Vi havde specifikt ønsket at lande i Marrakech inden mørkets frembrud. Det altid sjovest, synes jeg, at ankomme til et nyt land, som vitterlig er muligt straks at se! I stedet for at køre til hotellet i mørke, og så først næste dag blive klog på, hvor man egentlig er.

Flyveturen gik fuldstændig problemfrit, og det samme gjorde taxaturen fra lufthavnen i Marrakech til vores hotel. Vi betalte helt sikkert for meget for taxaen. Og vi vidste det! Men vi var endnu ikke så meget inde i deres forhandlingsverden, at vi fik aftalt beløbet før vi steg ind i taxaen. Så da vi sagde 100, sagde han ”each”!. Vi endte på 150…”

Vi oplevede mange sjove ting

Generelt er det en kæmpe fordel, hvis du elsker “at handle” – elsker at prutte om prisen. Det er en nationalsport her i landet! Eller rettere: Deres kultur. Og derfor lige så rigtig som vores kultur med prismærker på alt. I øvrigt: Rigtig mange marrokanere er analfabeter, så det nytter ikke noget, at du stikker et stykke papir frem med den adresse, hvortil du gerne vil vises vej…

Hotel med all inclusive – we like!

Vi boede på Hotel Kenzi Club Agdal Medina, og det var et virkelig godt hotel kun 10 minutters kørsel fra Marrakech centrum. Der er selvfølgelig fordele ved at træde lige ud i centrum fra hoteldøren, men vi kom hurtigt til at værdsætte at kunne vende hjem til “turistreservatet”, som vi kærligt døbte vores hotel med “all inclusive”. Det var skønt, at der var ro og fred, og masser af lækker mad i restaurantens buffet efter en oplevelsesrig dag i støv, larm og højt energiniveau.

Hvis du forbinder all inclusive med kedelig mad, så er det absolut ikke tilfældet ved dette hotel. Hver eneste dag; både morgen, middag og aften var der er kæmpe udvalg af meget varieret mad. Mange lokale retter, hvilket jeg elsker! Naturligvis var der også pizza, pomfritter etc. til de der ikke er meget for den lokale mad. Hotellet var et nyere hotel, og alt fungerede perfekt. Fra rengøring af værelse til service i receptionen (f.eks. bestilling af shuttle bus). Ønsker du et hotel med mere autentisk arkitektur, skal du nok ind til centrum og bo. Vi oplevede en særdeles venligt personale. Stor villighed til at hjælpe, og utrolig høflige.

Turistfælde nr. 1 – og vi hoppede lige i!

Efter at vi var blevet indlogeret på hotellet, tog vi hotellets shuttle (gratis bus ml. hotel og by) ind til Marrakech.

Vi blev sat af i centrum, og var kun lige nået ud af bussen, før en midaldrende mand, velklædt i hvid djellaba, henvendte sig til os og afbrød os i vores forsøg på at orientere os. Han tilbød ikke at guide os rundt eller sælge os noget, som mange ellers gør… Havde han gjort det, havde det været nemt hurtigt at takke nej! Næh, han indledte en samtale på et (for befolkningen) usædvanlig godt engelsk og gav os gode råd om at være retur 5 min. før bussen skulle køre og om at vi altid kunne holde øje med moskéens høje tårn, hvis vi farede vild i byen.

Han fortsatte med et tilbud om at vise os hen til et helt særligt marked med “Blue People” (nomader som er kendt for at gå i de oprindelige blå klæder), som kun kom til byen om fredagen med deres varer. Han var alligevel på vej hjem og skulle den vej, sagde hanPå det tidspunkt havde vi, hvor naivt det end kan lyde, ikke lugtet lunten endnu.

Lad mig hurtigt sige: Vi blev hverken overfaldet i en mørk gyde, frarøvet kamera og penge eller solgt på The Blue People’s market. Vi fik en fin tur, og han fortalte en masse interessante ting, MEN pludselig stod vi midt i et “Pharmacie”, hvor de solgte alverdens olier, cremer, dufte mm. (de kalder det naturapotek). Og først dér lugtede vi lunten! Hans mission var at lede os hen til forskellige butikker, hvor han tydeligvis ville tjene en provision, hvis vi købte noget.

Vi så på nogle meget fine varer, men vi var slet ikke interesserede i at købe hverken cremer, olier, snabelsko, tæpper, djellaba (traditionel marrokansk lang, løstsiddende, dragt) eller keramik. Så efter besøg hos 2 x Pharmacie’er og en enkelt butik med alt fra lædervarer til smykker, takkede vi farvel, og skyndte os at gå mod centrum. Centrum er forholdsvist nemt at finde som turist. Man skal blot gå efter en moské med et højt tårn, som rager op i byen. Et godt pejlemærke.

Det var netop det pejlemærke, som vi styrede efter, da vi endelig havde fået rystet vores nye “ven” af os!

Marrakech souk og Markedsplads

Herefter gik vi på egen hånd rundt i Marrakech souk, som er en labyrint af småbitte gader med et utal af boder, hvor alle vil prøve at sælge til dig. Efterhånden som vi havde været der nogle gange, fandt vi ud af, at hvis man blot er venlig og kontant i sit “nej tak”, så er de ikke insisterende. Er du til gengæld interesseret i at købe, og elsker at prutte om prisen, så kan du helt sikkert gøre en god handel. Her er et kæmpe udvalg af varer!

Og selve forhandlingen er højdepunktet for sælgerne. Vi oplevede at blive bænket, budt på the og så kom ”forhandlingsblokken” frem, hvor hhv. sælger og vi skulle notere den pris vi bød.
Souk’en er ikke opfundet til ære for turister. Det har eksisteret “altid” og det er også her de lokale selv handler. Men lur mig, om det ikke er til noget bedre priser, end dem vi turister bliver præsenteret for.

Der er mange, der advarer mod at lokale vil guide dig længere og længere ind det netværk af gader, som souk’en udgør. Vi behøvede ingen guide til det. Vi lykkedes helt selv med at komme virkelig langt ind i souk’en…, og var forbeholdne over for alle lokale, der forsøgte at guide os tilbage til centrum/torvet Djemaa El-Fnaa. Senere fandt vi ud af, at alle anvisninger viste sig at være korrekte og at de lokale havde haft reelle hensigter!

Djemaa El-Fnaa

Lige inden souk’en ligger en stor torveplads, Djemaa El-Fnaa , hvor der, primært om aftenen, er liv og glade dage! Efter mørkets frembrud, omkring kl. 17.30, bliver der stillet madboder op, hvor det er muligt at købe lækker aftensmad fra det lokale køkken til små penge. Som turist får du ikke lov at gå sulten rundt… “You look hungry!” var der flere af der sagde til os. Og de hentydede ikke til min venindes og min vægt/fysiske størrelse. De vil bare virkelig gerne sælge noget af deres gode mad.

Er du ikke specielt sulten, er der altid en mulighed for et glas dampende varm myntethe. Og det er ikke kogt vand over en tør thepose. Nej det er kogt vand i et glas, hvor der er et stort bundt friske mynteblade. Tilsat 2 stk. sukkerblokke. Altså ikke 2 små stykker sukker, som vi kender det i Danmark. Men meget store stykker af sukker, som i blokke! Marrokanere har tydeligvis en sød tand. – Visse steder var de dog opmærksomme på, at ikke alle har lige så sød en tand, så her blev vi spurgt, om det skulle være med eller uden sukker.

Udover madboder, fyldes pladsen også med ’gøglere’ i alle afskygninger. Der er et leben af slangetæmmere, aber (i snor, skal siges), ældre koner, der laver smukke hennategninger på hænderne. Der er unge mænd, der sælger legetøj med lys og lyd i og der er historiefortællere, der tiltrækker en stor skare af lokale. Ung som gammel, turister som lokale mødes her i dette inferno af lys, lyde og lugte. Helt fantastisk! Har du lyst til at se det hele “lidt fra oven” er der en del højt placerede restauranter rundt pladsen. Herfra får du en fin udsigt over hele herligheden.

Op på kamel

Marrakech byder også på oplevelser af mindre larmende karakter. Vi syntes dog, at vi var for kort tid i Marrakech (5 overnatninger) til at bruge to-tre dage på en tur ude i ørkenen med overnatning i telt og inkl. rideture på kamel. Det lød ellers spændende! Det må blive næste gang. I stedet valgte vi en ridetur på kamel i en palmelund kun 20 minutters kørsel fra Marrakech.

Det gav jo ligesom sig selv, at 20 min. fra Marrakech ikke kunne være den samme oplevelse som en tur i ørkenen. Så vi var fornuftigt skeptiske, vil jeg sige, da vi drog af sted mod kamelerne. Turen blev arrangeret via en guide på vores hotel. Hun klarede betaling, og arrangerede, at vi blevet samlet op på hotellet og kørt retur.

Vi ankom til en lille flække, og tænkte “Er det virkelig her?”. Vi syntes vi var “langt ude”, omgivet af golde, tørre, vidder, og kun et par enkelte, faldefærdige/ufærdige huse her og der. Det lignede ikke just den palmelund der var afbilledet i annoncen. Vi blev sat af et sted, hvor vi ingen kameler kunne se – og de skulle ellers nok være til at få øje på – og blev ledt ind bag en mur – ind i en gård. Der er faktisk utrolig mange mure i Marrakech. Både rundt om huse, og ja selve Medinaen – Marrakechs’ gamle bydel – er også indhegnet af en bymur.

Inde i gården stod 4 kameler og ventede på os. De stirrede godmodigt på et nyt hold turister. Udover min veninde og jeg, var der også to turister fra Holland. Vi blev bedt om at følge med ind i et rum, hvor vi hver især blev iført blå kjortel og fik bundet et hvidt beduintørklæde om hovedet. Den traditionelle Berber-beklædning.

Det var svært ikke at grine af dette, for os at se, komiske optrin. Men latteren forstummede nu hurtigt som vi red af sted på kamelerne. Ikke fordi det ikke var sjovt at ride på kamel. Det var det bestemt! Det er helt specielt at sidde på en kamel, når den rejser sig og lægger sig ned. Vi fik en to timers ridetur, hvor vores guide førte os rundt i et marrokansk landskab, som ikke var præget af turister. Her fik vi set, hvordan livet uden for byen kunne se ud. Det var som om, at vi red i beboernes baghave. Her var jorden gold og tør, der løb et par løse hunde rundt og vi passerede legende børn, som blot kiggede nysgerrigt på os.
Han sagde ikke meget. Vores kamelfører. Men svarede høfligt på spørgsmål, og var meget opmærksom på, at kamelerne f.eks. ikke gik for tæt op ad buske, så vi kunne rive vores ben. Han var også venlig at tage en række, faktisk ret gode, billeder af os på kamelerne. Både enkeltvis og parvis.

Efter rideturen fik vi serveret de lokales hofdrik: Myntethe med sukker. Vi sad sammen med de hollandske piger og et yngre engelsk par og så snart vi havde fået theen serveret, forsvandt den unge pige, som serverede den for os. Vi grinede og tænkte (fordomsfuldt eller belært af erfaring, vælg selv): ”Nu kommer der nok en tante, der tilfældigvis ejer et “pharmacie” eller en onkel, der er tæppehandler, for at sælge os noget”. Men vi fik lov at sidde helt alene og bare snakke. Det var superhyggeligt, og vi fik udvekslet gode rejsefif. Herefter kom vores chauffør, og det var tid at returnere til vores hotel.

Hyr en hestevogn

Vi havde flere kort over Marrakech, men du kan have nok så mange kort og adgang til gps; Hvis ikke der er gadeskilte er det virkelig vanskeligt at orientere sig. Og det er der ikke i Marrakech! Og moskéen med det høje tårn er ikke synlig fra hele byen.

Bliver du træt af at vandre rundt, kan det anbefales at hyre en hestevogn. De er allevegne og du kommer nemt og bekvemt rundt – og har god udsigt. Dermed fine muligheder for at tage gode billeder fra vognen. Mange kuske fortæller stolt om deres by i takt med, at I passerer forbi diverse bygninger og seværdigheder.

Et paradisisk åndehul

I folkemunde hedder haven Yves Saint Laurent have, men den hedder reelt Jardin Majorelle, og ligger op ad det hus, som den franske modeskaber boede i, når han var i Marrakech. Haven er opbygget og skabt af den franske maler Jacques Majorelle.

Vi gik længe i varmen, og forsøgte at finde haven på egen hånd. Det var helt umuligt, for kun nogle få af de største indfaldsveje prydes af gadeskilte. Vi var efterhånden ret flade, da en venlig mand stoppede på sin cykel, og spurgte, om han kunne hjælpe os med at finde vej til noget. Vi stammede “Jardin Majorelle”, og han pegede og forklarede højre og venstre. Vi var skeptiske…, men tænkte: Hvad har vi at tabe?! Og sørme og ikke han viste lige direkte hen til haven. Oh hvilken velsignelse at lande der. Utroligt smukt og fredfyldt. Det var som at lande i et dejligt køligt paradis, efter at have bakset svedende rundt i byens støv, støj og svineri! Kan kun anbefale at besøge Jardin Majorelle.

Der er generelt mange parker i Marrakech, og det er tydeligt, at byen gør meget ud af parker, stier og veje. Der bliver vandet og holdt pænt til stor nydelse for både lokale og turister. Det er skønt at gå væk fra de meget trafikerede veje (alle bruger flittig hornet i deres bil) og ind i en parks ro og fred.

Spa

På feriens næstsidste dag ville vi forkæle os selvmed et spa. Vi overvejede seriøst at gå forbi et lokalt Hammam (dampbad), for at få skrubbet byens varme og støv af os. Men vi fik,trods varmen, kolde tæer… Et lokalt hammam er her, hvor (ikke overraskende) de lokale får bad. Her tales der arabisk. “Men så kan vi jo ikke tale med hammam-damen”, sagde jeg (min tanke kom direkte ud ad munden). “Hvad skal I også tale med hende om?,” spurgte vores lokale guide den første dag… Nej, det var da også rigtigt! Vi behøvede da ikke at vende de store samtaleemner!

Det til trods googlede Jeanne og jeg “hammam Marrakech” på vores hotelværelse med fri wifi. Jeg har aldrig prøvet et rigtigt tyrkisk bad, men efter sigende minder hammam herom. Der kom mange søgeresultater op, og vi læste videre på Tripadvisor, for at læse andre rejsendes anbefalinger. Der var mange hammam og spa, som blev anbefalet, men til sidst faldt vores valg på Maison MK, som vi sendte en mail med vores ønske om en “øst/vest” behandling. Intet fræk i det (!). Det var en omgang massage inkl. hammam. Det bedste fra begge verdener! Efter to mailudvekslinger havde vi en aftale. Så nemt!

Den efterfølgende behandling skuffede heller ikke. Selvom vi havde fravalgt den lokale hammam, føltes det bestemt mere “lokalt” end hvis vi havde valgt den hammam, der var tilknyttet vores eget hotel. Vi fandt, efter lidt søgen, Maison MK inde i souken, bag en godt gemt, lukket port. Herfra blev vi ført gennem vælvinger ind til de mindre “huler”, der husede hhv. massagerum og hammam. Receptionisten talte et glimrende engelsk, men hammam-damen var – for os der ikke taler fransk – lige så svært at kommunikere med, som havde vi valgt den lokale udgave.

Som mange andre huse, hoteller og restauranter, så lignede bygningen ikke noget særligt udefra, men inden for var det meget luksuriøst og farverigt.

Sukkersherriffen huserer ikke her

I Danmark bliver vi ofte mindet om, at sukker ikke er sundt og flere institutioner har en decideret nul-sukker-politik. Dét er ikke nået frem til Marrakech, kan jeg afsløre. Efter fem dage i landet var vores blodsukker skyhøjt, og vi skurede tænderne ekstra længe, for vi fik virkelig meget sukker i både mad og drikke. Marrokanske kager, som der er et kæmpe lækkert udvalg af, har et højt sukkerindhold. Og vi klagede ikke!!

8 gode rejsetips

1. Paskontrollen i Marrakech’ lufthavn er ret langsommelig. Vær tålmodig.
2. Aftal altid pris FØR du stiger ind i en taxa og hestevogn – så slipper du for overraskelser
3. Hav småmønter på dig til drikkepenge.
4. Vær forberedt på, at de færreste taler engelsk. Kan du tale fransk, har du en fordel.
5. Spis lokalt! Det marrokanske køkken er virkelig lækkert. Nyd det og spring ud i menukortet!
6. Marroko ER et u-land, og kontrasterne er store ml. fattig og velstående. Vær åben. Mød alle i øjenhøjde. Det er et muslimsk land med en anden kultur. Det er en kæmpe oplevelse. Tag gerne uden for Marrakech til en tur i ørkenen. Både hoteller og bureauer i byen arrangerer ture.
7. Vi så overhovedet ikke alkohol i bybilledet, og savnede det heller ikke. På hoteller og Clubs er det muligt at købe både vin og øl mm.
8. Alle vil gerne handle. Lad være at blive fornærmet over deres ivrighed! Det er deres (salgs)kultur, og vi oplevede aldrig, at nogen blev sure, når og hvis vi afslog deres tilbud.

Med venlig hilsen

Anette Tvedergaard Madsen

Har du fået lyst til at rejse til Marrakech? Se de aktuelle tilbud her

2014-11-21 05.01.24-1 (Anettes MacBook Pros modstridende kopi 2014-11-25)

Meget tidlig morgen i Kastrup.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Fremme ved hotellet!

2014-11-22 19.35.29

Heldigvis skulle vi ikke sulte ihjæl.

2014-11-22 09.53.06 (Anettes MacBook Pros modstridende kopi 2014-11-28)r

Tænk, så blå himmel i november!

SAMSUNG CAMERA PICTURES

På vej ind til byen!

2014-11-23 15.10.18 (Anettes MacBook Pros modstridende kopi 2014-11-28)

Sunny havde brug for en pause.

2014-11-25 17.13.51

Ikke heeelt min størrelse…

SAMSUNG CAMERA PICTURES

…og så på vej til…

SAMSUNG CAMERA PICTURES

…omklædning til rideturen.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Hold fast, Sunny!

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Lidt beduin er man vel!

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Hurtig – men god! snack.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Appelsiner fra vejkanten…

2014-11-24 12.46.41 (Anettes MacBook Pros modstridende kopi 2014-11-28)r

…eller fra gadehjørnet.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Venstre, højre eller lige ud?

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Det lokale badehus.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Nødder, frugt og farver.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Gadeliv i Marrakech.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

God, sort kaffe.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Sådan kan man snigfotografere folk 😉

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Der gemmer sig en lille mand i midten!

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Flot farve, hr!

SAMSUNG CAMERA PICTURES

Svært at vælge.

SAMSUNG CAMERA PICTURES

De kan noget med mosaikker og fliser i Marrakech.