Madrid centrum på natten

Hvordan skal man bo i Madrid?

Det kan sagtens blive 40 grader varmt i Madrid om sommeren – og i januar og februar kan det være frostgrader og sne. Denne gigantiske storby er lige så vidtfavnende og inkluderende som vejret – her finder du det hele og mere dertil.

Madrid er virkelig en by for folk der vil nyde livet: der spises aftensmad meget sent, man kan sagtens starte byturen klokken 04 og det er som om byen aldrig helt sover. Foruden mad, drikke, barer og fest byder Madrid også på spændende shopping og kultur i verdensklasse – og gode hoteller!

Her får du 5 forslag til hoteller vi godt kan lide i Madrid . Hvis du vil se prisen for en samlet pakkerejse med fly, klik dig bare videre. Det er ikke alle hoteller som er ledige alle dage, men det er sjældent vi må melde alt udsolgt. Alle priseksempler er med flyrejse plus 3 nætter på det pågældende hotel. Men naturligvis kan du få flere eller færre nætter, det kan du nemt ændre når du søger videre. God rejse til Madrid!

Til Madrid fra København

Destination Hotelstandard Afrejse Varighed Turoperatør Pris Vælg
MadridHenter afrejsedato..3 dageHenter pris..
MadridHenter afrejsedato..3 dageHenter pris..
MadridHenter afrejsedato..3 dageHenter pris..

Fem hoteller vi godt kan lide i Madrid - og nogle tips

Petit Palace Tres Cruses 3*** hotel med den mest centrale beliggenhed du kan forestille dig: kun 300 meter fra byens hjerte Puerta del Sol og i spadsereafstand til de fleste ting. Ikke noget særligt, men pænt, enkelt og stilfuldt. Der er morgenmad inkluderet og hotellet får fine anmeldelser på Tripadvisor. Til de penge? Godt køb!

Bestil Petit Palace her

Alcala Torre 4**** hotel med beliggenhed mellem Puerta del Sol og Gran Via, så her er du virkelig midt i det hele. Flot gammel bygning, og hvis du spørger om et værelse højt oppe i huset har du fin udsigt over bymidten og de imponerende huse. Forholdsvis store værelser og dejlig morgenmadsrestaurant med udsigt.

Bestil Alcala Torre her

7 Islas 4**** hotel i flot designerstil, stringent men alligevel med hyggelig atmosfære. Beliggenheden er i top lige i midten af det hele, og der er mulighed for at gå på nettet i receptionen – hvor der også findes en velassorteret bar. Som skandinav vil man føle sig hjemme her.

Bestil 7 Islas her

Villa Real 5***** luksushotel med beliggenhed i Madrids eksklusive kvarterer ikke langt fra fantastiske kunstmuseet Thyssen-Bornemisza, Pradomuseet og ikke mindst tæt på eksklusiv shopping. Et 100% klassisk hotel med højt serviceniveau og høflig betjening. Udsøgt morgenmad og flotte værelser.

Bestil Villa Real her

Urso Hotel & Spa, 5***** superflot hotel ikke langt fra shoppingområdet Serrano. Her får du alt, hvad dit luksussultne hjerte kan forlange, inklusive en 12 meter lang pool, dampbad, flotte værelser og en følelse af at alt bare spiller sammen.  Hotellet ligger tæt på metrostationerne Alonso Martinez og Tribunal. Ikke byens billigste hotel, men måske et af de lækreste.

Bestil Urso Hotel & Spa her

Dette kan du opleve i Madrid

Du skal spise alt for mange tapas alt for sent og skylle efter med små glas iskolde cervezas.

Man kan gå på loppemarked i Madrid, og den er oftest lidt sjovere end i Valbyhallen. Den mest berømte hedder “El Rastro” og bliver afholdt hver søndag.

Hvis du vil spise godt kig forbi Cafe Melos i det trendy distrikt Lavapies. Billigt men godt, og her spiser du virkelig spansk med f.eks croquetas, empandas og morcilla på menukortet.

Casa de Campo er byens bedste park for at løbe en tur, holde en pause fra shoppingen eller bare for at kigge på folk.

Tag en guidet tur på 2-3 timer hvor du opdager byen på gåben sammen med en lokal madrileño. Turen er gratis, men der forventes lidt drikkepenge.

En af byens bedste barer finder du på toppen af hotellet Me Madrid.

Hvis du bestiller i god tid, se om du ikke kan få en billet til en fodboldkamp, helst på Estadio Santiago Bernabeu, som er Real madrids hjemmebane. Der er plads til 81.500 mennesker. Til sammenligning kan der være 38.000 mennesker i Parken i København.

Shopping: Madrid har det hele, og mere dertil.

petit235

Petit Palace: Pænt hotel til en god pris

alcala235

Morgenmadsrestauranten på Alcala Torre

7islas235

Skønt hotel: 7 Islas

real235

Luksushotellet Villa Real

urso235

Pool & velvære på Urso Hotel & Spa