napoli

Miniguide til skønne Napoli og Amalfikysten

Napoli er en by som overrasker!

En romantisk by, hvor vasketøjet hænger på lange snore over gaderne, hvor forelskede par går hånd i hånd eller suser forbi på en Vespa og hvor man måske spiser Italiens bedste pizza og mest vellavede espresso. Men også en by, hvor mafiaen stadig trækker i nogle tråde, og hvor immigranter sælger illegale kopivarer på fortovet. Som turist kan du dog føle dig helt tryg.

Napoli har masser af flotte museer, fine parker og en hyggelig strandpromenade. Når du er færdig med at nyde byen, ligger Pompeji lige i nærheden – du ved, byen som er dag i år 79 lige pludselig blev ramt af vulkanen Vesuvius og forsvandt på nogle timer.

Syd for Napoli starter Amalfikysten, en af verdens smukkeste kyststrækninger med de mest romantiske små byer, fantastiske udsigter og et behageligt varmt microklima – helt unikt. Sorrento er en af de større byer langs kysten, og endnu længere sydpå den lille storby Salerno.

Øen Capri ligger også her – her er det ikke nemt at få et værelse for natten, og priserne er høje.

Til Napoli

Destination Hotelstandard Afrejse Varighed Turoperatør Pris Vælg
NapoliHenter afrejsedato..5 dageHenter pris..
NapoliHenter afrejsedato..1 ugeHenter pris..
AmalfiHenter afrejsedato..1 ugeHenter pris..
SorrentoHenter afrejsedato..1 ugeHenter pris..
SalernoHenter afrejsedato..1 ugeHenter pris..

Lidt mere om Napoli

Lidt om byen
En rejse til Napoli betyder, at du kommer ret tæt på den italienske dagligdag. Nogle huse kunne trænge til en kærlig hånd, andre er restaureret til perfektion. Bilen smider man sådan lidt hvor der er plads, og det er aldrig svært at finde en lille café. Fra mange steder i byen ser du Vesuvius mægtige profil.

Strande er der ingen af i byen, men dog en skøn strandpromenade med fine restauranter og hyggelige caféer. Kan du lide is? Så er Napoli byen for dig.

Museer, parker og mad
Museo Cappella Sansevero kan anbefales. Her kan du blandt andet se den berømte statue Cristo Velato. Galleria di Palazzo Zevallos Stigliano er en anden mulighed, med Caravaggios berømte billede St. Ursulas Død fra starten af 1600-tallet.

Parco Vergiliano og Parco Capodimonte er to af byens fine parker, hvor du kan holde pause og kigge på lokalbefolkningen. Måske har du købt en pizza og en flaske vin med og holder picknick? Om aftenen er der virkelig mange restauranter at vælge mellem, og hvis du føler dig romantisk bestiller I naturligvis en omgang spaghetti – lige som Lady og Vagabonden. Pizza Margarita stammer i øvrigt fra Napoli. Din dessert er måske den lokale specialitet torta caprese, chokoladekage med hakket mandel.