frank

Vive la France! Opdag Sydfrankrig på egen hånd: Billige flybilletter og lejebil

Der findes ikke mange charterrejser til Frankrig, så hvis man vil opleve dette skønne og mangfoldige land, er det oftest nemmest at snuppe en flybillet og kombinere det med en lejebil. Her får du nogle forslag på destinationer i Sydfrankrig og priser for billeje i en uge. Noter, at du alltid kan lave din rejse helt fleksibelt – f.eks ved at flyve til Nice men hjem fra Montpellier eller Barcelona, til Paris og hjem fra Marseille – eller hvad du nu har lyst til. Du skal regne med priser fra 1.500,- og opad for flybilletten tur/retur. Når du søger, brug funktionen “flere strækninger”.

Start med at kigge lidt på nettet, og find ud af hvordan rejsen skal være, og hvor lang den skal være. Bestil din flybillet, og gerne bilen. Nu kan du begynde at kigge på hoteller, en ferielejlighed eller camping undervejs. Eller tag dagen som den kommer undervejs. Bon voyage!

Den franske riviera: Flybilletter til Nice, Marseille og Montpellier

Vælg afrejsestedVælg destination
syd2

Lidt om Sydfrankrig

Nice er nok den by de allerfleste forbinder med den franske riviera. Nice er en lille storby med en flot strandpromenade, god shopping, fine kunstmuseer og hyggelige Vieux Nice – den gamle bydel. Nice er et perfekt udgangspunkt for at f.eks tage toget til Monaco, eller bilen til Monte Carlo hvis du vil flashe dine juveler når du stopper foran casinoet i din Mazerati. Forbavsende hurtigt er man oppe i bjergene nord for Nice, det bruger mange til at tage lange ture på cykel. Området øst for Nice huserer nogle af Europas dyreste huse, hvis man vil kigge lidt på det kan man bo i hyggelige byen Menton.

Vest for Nice ligger klassiske byer som Cannes, Antibes, Saint-Tropez og Frejus. Her kan man shoppe, gå på filmfestival eller bare bo godt nede ved stranden. Det er ikke billigt, men kvaliteten er oftest meget høj. Måske lejer du en lejlighed for en uge? I denne del af Sydfrankrig ligger også Grasse, berømt for parfume.

Marseille er en lidt mere barsk storby, men absolut værd et par dage. Her spiser man spændende retter, og byen er på vej til at blive et hotspot i Europa for kreative folk. Nu er vi i Aix-en-Provence, hvor man skal køre lidt vild, besøge vinproducenter, snuse til lavendel, spise oliven og måske bo ude på landet i et par dage. Det gode liv.

Montpellier er ret kendt blandt danskere, da her ligger mange campingpladser. Bo i et par dage langs kysten, men tag også ind til byen for at nyde stemningen af en ungdommelig by hvor der sker meget. Vinelskeren vil også have pragtfulde dage her i Languedoc-Roussillon.

Lejebiler: En lille bil koster fra ca. 1.900,- for uge i juli måned (en lille Citroen, Peugeot eller en VW Polo). En lidt større bil med plads til familien koster fra ca. 2.700,- (Opel Corsa el lign.) og hvis du vil køre i en flot cabriolet skal du regne med at give 4.000,- eller mere (f.eks Audi A3 Cab). Lejebilpriserne er forholdsvis høje i Frankrig i forhold til f.eks Spanien, og det betaler sig ikke at vente med at bestille. Bestil bilen i vores sektion Lejebil – så får du altid et kæmpe udvalg af muligheder.

Læs gerne meget mere om Sydfrankrig i vores store guide.

 

ostogvin

Ost, vin, det gode liv. Køb noget med hjem?

sandfrank

Hundredevis af kilometer skøn kyst.

mentonfrank

De farvestrålende huse i Menton.