Rejser til Blanes

Lad pulsen og skuldrene falde i Blanes på Costa Brava i Spanien, hvor hele familien kan nyde de fine strande og hyggeligt byliv i en afslappet atmosfære. Bestil en billig rejse til Blanes med Solfaktor!

Blanes som rejsemål

Blanes er en kendt ferieby i regionen Catalonien i Spanien. Byen ligger på Costa Brava og er kendt som "porten til Costa Brava" tæt på andre populære feriedestinationer som Tossa de Mar og Malgrat de Mar.

Dette er en skøn destination for hele familien, og byen byder på et fantastisk strandliv, vandsportsaktiviteter og en afslappet atmosfære.

Attraktioner og aktiviteter i Blanes

I Blanes ligger strande som Platja de Blanes og Platja de S'Abanell. Begge to fungerer glimrende for familier med børn. Her er lavvandet, gyldent sand og klart vand. Strandene har moderne faciliteter og masser af muligheder for vandsportsaktiviteter som snorkling, dykning, jetski og bådture langs kysten. Der er også en hyggelig strandpromenade i Blanes, hvor der ligger både strandbarer og restauranter.

Tag en pause fra stranden med et par timer i den botaniske have Marimurtra, som er kendt som en af de smukkeste haver i hele Spanien. Det siger ikke så lidt, og men her finder du også et særdeles imponerende udvalg af planter og træer samt panoramaudsigt over Costa Bravas kystlinje. Hvis du elsker blomster og natur, må du ikke gå glip af den årlige blomsterfestival 'Festa de Santa Anna' i juli. Hvis din ferie skal være aktiv, er Blanes et godt udgangspunkt for vandreture i de omkringliggende områder i Catalonien eller cykel- og vandreture langs Costa Brava-kysten.

Blanes har flere historiske kendetegn som Església de Santa Maria, en gotisk kirke med en flot facade. Det er også værd at besøge byens havn, hvor du kan opleve det lokale fiskemarked med et stort udvalg af friskfanget fisk og skaldyr.

Hvornår skal man rejse til Blanes?

Højsæsonen i Blanes er om sommeren, især mellem juni og august. Her er mange turister og et højt tempo. Forår og efterår er også et godt tidspunkt at besøge Blanes på. I disse perioder har denne del af Spanien stadig behagelige temperaturer og en del færre turister, hvilket gør tidspunktet perfekt til at udforske de kulturelle og naturskønne attraktioner i Catalonien. Om vinteren er det kølige temperaturer, en del regn og lavsæson - og her er så også færrest besøgende til Costa Brava.

Mad, drikke og natteliv i Blanes

Du kan se frem til dejlige måltider på din ferie i Blanes. Her finder du spisesteder og restauranter, der tilbyder både internationale smagsoplevelser og traditionelle spanske retter. Ud over spanske klassikere som tapas og paella finder du restauranter, der tilbyder catalanske specialiteter, ofte med frisk fisk og skaldyr, lokale oste -  og god vin! Catalonien er nemlig kendt for sin vinproduktion, så du har mulighed for at nyde lokale vine til dit måltid. 

Nattelivet i Blanes er ret roligt. Du finder mange caféer og barer både i den gamle bydel og langs strandpromenaden. Her kan du nyde hyggelige aftener med en forfriskende drink i sommervarmen. Der er også natklubber i byen, hvor der er gang i den til den lyse morgen.

Fly til og hoteller i Blanes

Det er nemt at rejse til Blanes. Barcelona El Prat Airport (BCN) ligger ca. 70 km fra Blanes og er den vigtigste og største  lufthavn i Catalonien. Der er direkte fly fra Kastrup til Barcelona hver dag. Fra Billund og Aalborg skal du skal skifte fly undervejs. Flyrejsen direkte tager 3 timer fra Kastrup. Den nemmeste, men dyreste løsning fra lufthavnen til Blanes er at tage en taxa, som du kan finde uden for lufthavnens ankomsthal. En billigere men stadig praktisk mulighed er at tage enten bus eller tog fra lufthavnen. Med tog skal du skifte på Barcelona Sants station til et andet tog, der tager dig videre til Blanes, mens bussen tager dig hele vejen fra lufthavnen uden skift. Hvis du vil have mere frihed til at udforske Catalonien i dit eget tempo, kan du overveje at leje en bil. Det anbefaler vi!

Blanes byder på gode overnatningsmuligheder for enhver smag. Her finder du boutiquehoteller, all inclusive-hoteller og hoteller med halvpension. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel separat, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad du foretrækker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Blanes og Spanien!

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Blanes

Populære hoteller i Blanes

Spanien, Catalonien, Blanes
7,0
Godt
526 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Catalonien, Blanes
8,3
Meget godt
1414 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Catalonien, Blanes
8,7
Meget godt
867 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Blanes?

8,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 16 anmeldelser