Rejser til Orlando

Mest af alt er Orlando kendt for sine forlystelsesparker, hvoraf den aller mest berømte er Disney World. Men, her er også aktivt natteliv, udmærkede shoppingmuligheder, eminente golfbaner, og et væld af gode restauranter med spændende retter fra hele verden.

Orlando er først og fremmest kendt for de mange forlystelsesparker

Orlandos mest kendte er nok Walt Disney World. Byen og forlystelsesparkerne besøges hvert år af millioner af mennesker. Det er ikke så mærkeligt, at byen går under navnet, “Entertainment Capitol of the World”. Andre kendte parker er Sea World, Island of Adventure, Universal Studios og der er mange flere parker og attraktioner at opleve.

I Orlando er der også gode shoppingmuligheder og restauranter i alle varianter. I området ligger der også et antal fantastiske golfbaner. Tilsammen gør dette Orlando til en familievenlig by med gode muligheder for en uforglemmelig ferie for både små og store.

Af alle Floridas mange spændende destinationer er Orlando formentlig den mest familievenlige, i hvertfald hvad angår udvalget af forlystelser, som er enormt. Børnefamilier og barnlige sjæle fra hele verden rejser især hertil for at opleve de to enorme forlystelsesparker Walt Disney World og Universal Orlando. Begge disse er opdelt i flere temaparker, hvor du og familien nemt kan bruge mange timer på at udforske de utallige sjove og til tider lidt skræmmende forlystelser. Udover disse to hovedattraktioner er der dog også meget andet at se og opleve på en rejse til Orlando.

 

Temaparkernes hovedstad

Orland markedsfører sig selv som "Theme Park Capital of the World". Udover de to største og mest berømte forlystelsesparker er der da også adskillige andre temaparker, som er et besøg værd. I Gatorland, der var en af de byens første temaparker, vrimler det for eksempel med både store og små krybdyr, mens Fun Spot America er en mere tradition forlystelsespark med alt fra hårrejsende rutsjebaner til sjove arkadespil. Senest er der også åbnet et stort Legoland. Det er dog, når man også medregner attraktionerne inden for køreafstand af Orlando, at byen for alvor bliver et interesssant mål for en oplevelsesrig ferie for hele familien.

Selvom de fleste af byens besøgende med god grund af forlystelsesparkerne som det primære mål, kan det også anbefales at tage ind til downtown Orlando. Her finder du især omkring Orange Avenue, som de fleste aftener er bilfrit område, talrige barer, restauranter, teatre og spillesteder. Trænger du til en pause fra bylivet, kan det ligeledes i hjertet af Orlando anbefales at lægge vejen forbi Lake Eola Park. I denne kønne park kan du leje en svane-vandcykel til en tur rundt ude på søen, hvis da ikke du hellere vil blot vil spadsere en tur ad den knap 1½ km lange sti omkring søen.

Mange spændenden udflugtsmål indenfor rækkevidde

Det gode restaurantliv i centrum og det grønne åndehul i form af Lake Eola er langt fra de eneste eksempler på, at en rejse til Orlando byder på meget andet end sjove forlystelsesparker. Omkring en times kørsel syd for byen ligger for eksempel en lidt overset perle i form af Bok Tower Gardens. I denne botaniske have, der både er kåret til Floridas "Best Garden" og "National Historic Landmark," er der både smukke, fredfyldte oaser og legepladser for mindre børn.

Kører du i stedet østpå fra Orlando, kan du besøge det berømte Kennedy Space Center ved Cape Canaveral med Atlanterhavet som  nærmeste nabo. Herfra blev de berømte Apollo missioner til Månen opsendt. I dag er besøgscenteret en fantastisk chance for at komme tæt på et af de mest betydningsfulde kapitler i menneskehedens historie. For både børn og voksne er det en uforglemmelig oplevelse at komme tæt på de flotte en-til-en modeller af for eksempel Den Internationale Rumstation (ISS) og Saturn V-raketten, der bragte amerikanerne til månen.

Lejer du en bil, hvilket må anbefales, giver Orlando dig i det hele taget et perfekt udgangspunkt for at udforske Floridas største seværdigheder og mest interessante byer som Miami, Key West og Everglades nationalpark.

Rejser til USA

Læs mere om USA og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til USA her

Hoteller i Orlando

Populære hoteller i Orlando

USA, Florida, Orlando
8,4
Meget godt
12179 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Afstand til centrum: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
USA, Florida, Orlando
8,1
Meget godt
3753 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
USA, Florida, Orlando
8,7
Meget godt
7026 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Afstand til centrum: ca. 7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)