Rejser til Ferrara

En fryd for øjet og smagssanserne

Ferrara er en sand skattekiste af velbevarede bygninger i renæssancestil, der har givet byen en plads på Unescos verdensarvsliste. Du finder historie, kunst og arkitektur rundt om ethvert hjørne. Og har du en svaghed for god mad og vin, vil du heller ikke føle dig snydt her.

Perlen mellem Padova og Bologna

Ferrara ligger i regionen Emilia-Romagna mellem Bologna og Padova. Fyrsteslægten d'Este regerede i byen og området mellem årene 1200 - 1500 og opbyggede en by og et område i velstand og i fuld harmoni med natur, kunst og arkitektur. Delizie Estensi er et fantastisk eksempel på slotte og villaer bygget for hoffet og med mellemliggende haver. Selve byen er omringet af en af de to bedst bevarede bymure i Italien, som man kan spadsere på.

Når du rejser til Ferrara finder du desuden verdens ældste osteria (lille spisested), som er at finde i Guinness Rekordbog. Et must er Strada dei vini e sapori (mad og vin-ruten), der bevidner, at Emilia-Romagna er et stort gastronomisk centrum.

Hvis du har brug for lidt adspredelse, er der ca. 50 km til de brede sandstrande ved Comacchio. Og hvis det ikke er nok, så ligger Po Delta Park også i nærheden. Og nej, det er ikke en forlystelsespark, men en af Europas største vådområde og naturreservater, hvor man kan nyde naturen ved bl.a. at leje en kajak eller kano.

Kort over Ferrara

Klik på kortet hvis du vil danne dig et overblik over byen og placeringen af de ferieboliger og hoteller, vi tilbyder her. Du vil også kunne se en liste ove nærmeste lufthavne og seværdigheder.

Velbevarede bymure

Det er stadig muligt at se mange smukke og velbevarede bygningsværker fra middelalderen og renæssancen. Midt i byen finder man blandt andet den store borg Castello Estense (opkaldt efter d’Este familien), der ligger omgivet af voldgrave. Centrum af byen er også omkranset af volde og bymure (på i alt 9 km) tilbage fra middelalderen. Disse bymure hører til nogle af de mest velbevarede i hele Italien sammen med dem i byen Lucca.

Grønne oaser

Her er masser af ting for den kulturelt interesserede som kirker, museer, betydningsfulde villaer og paladser. Værd at besøge er Palazzo dei Diamanti, hvis navn stammer fra de 8500 diamantformede marmorsten som facaden er beklædt med. I dag ligger Ferraras kunstgalleri her i paladset. Der er flere grønne oaser som parker og haver man kan slentre rundt i væk fra byens gader og et meget stort udbud af restauranter. Byen kom faktisk på UNESCO´s verdensarvsliste i 1995 på grund af dens skønhed, dens kulturelle betydning samt hvor velbevaret den er.

Skal du vælge feriebolig eller hotel i Ferrara

Blandt vores udvalg på hundredvis af ferieboliger og hoteller i Italien, finder du en bred vifte af ferielejligheder og hoteller i Ferrara. Hvad enten du vil bo på et hyggeligt Bed and Breakfast, et charmerende byhotel eller måske foretrækker at leje en rummelig ferielejlighed, tør vi derfor næsten love, at du i udvalget hos Solfaktor kan finde indlogering i denne spændende by, som lever op til dine ønsker.
 
Bruger du hotel-søgemaskinen ovenfor, vil du hurtigt kunne danne dig et overblik over tilgængelig indkvarteringsmuligheder i og omkring byen inden for den ønsket periode. Har du brug for hjælp til at finde den helt rigtige feriebolig eller spørgsmål, kan du kontakte os på telefon, mail eller chat.

Lufthavne og transport

Bologna Lufthavn ligger nærmest Ferrara, hvis du vil flyve til Italien på ferie. Det er som regel muligt at finde direkte flyforbindelser til denne lufthavn fra Danmark. Det kan du gøre i rejsesøgemaskinen her på siden, som finder de laveste priser på flybilletter ved at sammenligne tilbud fra en lang række flyselskaber, inkl. lavprisselskaber som Ryanair, easyJet og Norwegian. 

Der er gode bus- og togforbindelser fra lufthavnen til Ferrara. Rejsen tager omkring en time. Har du bil er det desuden nemt at komme til og fra byen takket være den nord-sydgående  A13-motorvej, som løber nogle få kilometer vest for byen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Ferrara