Rejser til Alvor

Alvor har bevaret sin portugisiske charme. Her er tempoet roligere med nogle få barer, men mange hyggelige restauranter, hvor man kan spise udendørs. Den børnevenlige sandstrand er lavvandet, og der er flere vandsportsaktiviteter at vælge imellem. I området er også en golfbane og et fuglereservat. Alvor har en god infrastruktur og der er ikke lange afstande mellem beboelsesområder og byens centrum.

Alvor byder på ægte Portugisk charme.

Fiskerlandsbyen Alovr har bevaret sin charme gennem årene og her er tempoet roligt trods et væld af hoteller og sommervillaer. Byens atmosfære afspejler Alvors smukke naturomgivelser og navnet stammer fra floden, der har sit udløb her. Midt i 1700-tallet blev området her ramt af et jordskælv og store dele af omegnen blev ødelagt.

Alvor er et populært valg blandt familier og par og byen har en god infrastruktur samt korte afstande mellem beboelse og byens centrum. Standene ved byen er børnevenlige og her er mange aktiviteter at vælge i mellem.

Alvor har også en golfbane og tæt ved byen ligger et vådområde hvor trækfugle kommer for at søge føde og hvile. Her kan man blandt andet opleve fugle som storke, fiskehejrer og falke.

Alvor er en af de mest stemningsfulde små feriebyer i Algarve. Den lille fiskerby, som ligger ved udmundingen af Rio Alvor, er ligesom resten af Algarvekysten et populært rejsemål især takket være det solrige, milde klima og de fantastiske strande. Men derudover byder Alvor på charmerende smalle gader med talrige småbutikker og fortovsrestauranter, samt ikke mindst en flot promenade langs floden. Her kan du ligeledes slå dig ned på en restaurant med en forfriskning eller en bænk og blot nyde den smukke udsigt over de mange lystbåde, som ligger for anker og vugger samt de små fiskerbåde på vej ind med dagens fangst.

Det store jordskælv i 1755, som ramte den portugisiske hovedstad Lissabon hårdt, ødelagde også store dele af Alvor. Trods fraværet af historiske seværdigheder vil du fornemme, at Alvor ikke blot er en ferieby, som er etableret i nyere tid af smarte spekulanter. Faktisk kan byens oprindelse spores helt tilbage til romertiden, hvor den blev etableret som en fiskerhavn, Portus Hannibalis. Under maurernes herredømme blev byen (som da blev kaldt Albur) yderligere befæstet. I dag er de eneste synlige spor af fortidens storhed ruinerne af maurernes Castelo de Alvor, som dog ikke består af meget andet end nogle få murrester.

Praia do Alvor og udflugtsmål

Stranden, Praia do Alvor, som ligger inden for gåafstand, vil trods den hyggelige bymidte for de fleste besøgende være højdepunktet på en rejse til Alvor. Det er en bred strand med fint sand, som bortset fra nogle få strandbarer og restauranter er stort set fri for bebyggelser. Selv i højsæsonen er det derfor ikke svært at finde et sted at slå sig ned i det bløde sand. I den østlige ende af den omkring 3,5 km lange strand kan du se nogle af de smukke klippeformationer, der er så karakteristiske for Algarvekysten.

Selvom det naturlige omdrejningspunkt for en ferie i Alvor er denne flotte sandstrand, er der også mange andre tilbud i regionen. Det inkluderer for eksempel handelsbyen Portimão og populære vandlande. Har du brug for flere indkøbsmuligheder end dem du finder i selve Alvor, er netop Portimão omkring 6 km mod øst et oplagt udflugtsmål.

Praia do Alvor er med sin fredfyldte atmosfære perfekt til en afslappende ferie med familien. Synes du alligevel der en aften skal ske lidt mere, ligger den mere livlige ferieby Praia da Rocha dog kun en kort bustur længere henne ad kysten. Det ligeledes muligt at tage på udflugt til for eksempel Silves eller Lagos med bus, omend det er en fordel at have en lejebil. Med en bil til rådighed kan du lettere udforske regionens andre indbydende strande og attraktionerne i Algarves bagland.

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Alvor

Populære hoteller i Alvor

Portugal, Algarve, Alvor
8,8
Meget godt
1855 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 75 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Alvor
8,4
Meget godt
490 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 77 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Algarve, Alvor
8,8
Meget godt
1843 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 75 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)