Aonang Cliff Beach Resort

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,0
Fabelagtigt
1804 anmeldelser

Hvis du vælger at holde din næste ferie på Aonang Cliff Beach Resort, kommer du til at bo tæt på det hyggelige og meget lokale centrum i Ao Nang og kun en kort gåtur fra den dejlige strand. Det er et hotel, som henvender sig både til voksne og børnefamilier, som med fordel kan vælge et familieværelse med køkkenniche, men du kan også vælge en villa med privat pool. 

Aonang Cliff Beach Resort ligger langs hovedgaden i centrum af Ao Nang. Fra de fleste værelser er der en fantastisk udsigt over byen mod de imponerende klipper, og bor du højt, kan du også skimte havet, som blot ligger 300 meter fra hotellet. Hotellet er bygget i flere niveauer, og du kan nyde din ferie på en behagelig solseng ved en af de to infinitypools, hvor der også er en afdeling for familiens yngste medlemmer. De mindste kan også lege med de nye kammerater på den lille legeplads.

Har du lyst til lidt motion, kan du benytte hotellets fitnesscenter, og trænger du til at blive forkælet, kan du bestille flere forskellige former for behandlinger og massage i stedets spa- og wellnessafdeling. Hotellet har naturligvis også en døgnåben reception, hvor du altid kan få hjælp og gode råd, lige som du kan bestille udflugter både til lands og til vands. Du kan nyde dine måltider i hotellets restaurant, men der er også et godt udvalg af restauranter i lokalområdet. Skal din ferie være ekstra bekvem, har du mulighed for at bestille ophold i en villa med privat pool. Så bliver det næsten ikke bedre. 
 

Derfor skal du vælge Aonang Cliff Beach Resort

  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Eventuel turistskat betales på stedet. Du bor tæt på centrum i Ao Nang, og selv om det er en forholdsvis rolig by, skal du alligevel være indstillet på et vist støjniveau. Hotellet er indrettet i flere niveauer, og selv om der er elevator til det meste, er det måske ikke det hotel, som er mest velegnet, hvis du er dårligt gående. 

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Afstand til centrum: ca. 100 m
  • Krabi Weekend Night Market: ca. 17 km
  • Krabi by: ca. 18 km
  • Khao Ngon Nak vandrerute, husk godt fodtøj.: ca. 19 km
  • Nyd udsigten fra Tiger Cave Tempel - Wat Tham Sua, huske gode sko til de mange trin: ca. 20 km
  • Khao Phanom Bencha National Park: ca. 34 km
  • De varme kilder i Klong Thom: ca. 71 km
  • Krabi Lufthavn: ca. 25 km (40m)
  • Phuket Lufthavn: ca. 144 km (2h 20m)

Der er 178 pænt indrettede værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle har en større eller mindre balkon eller terrasse (kan ikke garanteres i economy-værelser), og enkelte villaer har også en lille, privat pool. I familieværelserne er der en lille køkkenniche, hvilket kan være praktisk, hvis du rejser med børn. Alle har som minimum aircondition, satellit TV, minibar, værdiboks, elkedel samt badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Aonang Cliff Beach Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

328 Moo 2
81150 Krabi

Koordinater

Latitude: 8.0348
Longitude: 98.8297

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Krabi

Vis flere