Rejser til Verona

Operaelskere fra hele verden rejser hver sommer til Verona for at opleve nogle af genrens største stjerner fremføre grandiose værker i det romerske amfiteater Arena, hvor gladiatorerne engang kæmpede. Blandt litteraturkyndige er den storslåede norditalienske by desuden kendt som scenen for den største kærlighedshistorie nogensinde, Shakespeares "Romeo og Julie". 

Opera og verdensarv

Der er dog meget andet at komme efter på en rejse til Verona end de store operaforestillinger og udsigten fra Julies balkon. Verona, der har knapt 260.000 indbyggere, er således et eksempel på en moderne storby, der på fineste vis respekterer sin årtusinder lange historie. Går du over Porta Nuova broen ind i den gamle bymidtes smalle gader, venter der dig således et væld af smukke, gamle bygninger og imponerende fæstningsmure. Selv hvis du ikke har nået at sikre dig billetter til en operaforestilling inden ferien, bør du blandt andet lægge vejen forbi Arena di Verona, der snart er to tusinde år gammelt.

Når du kommer indenfor i amfiteateret, der har 20.000 siddepladser, vil du mærke historiens vingesus. Du vil i hvert fald hurtigt forstå, hvorfor byens historiske hjerte, som er omgivet af Adige-floden på tre sider, er optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Blandt de andre historiske seværdigheder i byen bør du også tage dig tid til at besøge Castelvecchio. Borgen, der blev bygget i det 14. århundrede, er blevet smukt restaureret og huser i dag Veronas bymuseum. Har du ikke højdeskræk bør du også tage en tur op i det 84 meter høje vagttårn Torre dei Lamberti. 

Vil du ikke bruge hele ferien på sightseeing byder for eksempel gågaden Via Mazzini på rig mulighed for at gå på opdagelse i tidens mest populære mærkevarebutikker, ligesom du rundt om i byen nemt finder et sted at slå dig ned for at hvile benene eller stille sulten på en af de mange hyggelige caféer og restauranter med udeservering. Du finder især mange spisesteder ved Piazza Brà og Piazza Erbe - på sidstnævnte er der også marked hver dag undtagen søndag.

Hvis du ikke skal have noget at spise hurtigt muligt, kan det også anbefales at gå lidt på opdagelse i resten af centro storico, hvor der mere spredt også ligger adskillige hyggelige trattoriaer og vinbarer. Er det en autentisk italiensk restaurantoplevelse og ikke turistfælder, du er på udkig efter? Så bør generelt du holde udkig efter steder, der ser ud til at have mange lokale gæster.  

Mange udflugtsmuligheder

Rejser du til Verona på en forlænget weekend, kan du sagtens få tiden til at gå med at udforske selve byen. Har du mere tid er det dog også oplagt benytte muligheden for at bruge Verona som udgangspunkt for udflugter til nogle af de mange andre interessante seværdigheder og rejsemål i det nordlige Italien såsom den naturskønne Gardasø og romantiske Venedig. Har du en bil til rådighed og er vininteresseret, kan en tur til dalen Valpolicella nordvest for byen desuden varmt anbefales. I dalen, der især er kendt for den kraftige Amarone, ligger talrige maleriske bjergtopslandsbyer. Med vingårdene og cypresserne kan man næsten føle sig hensat til Toscana her. Den perfekte landlige modvægt til storbylivet i Verona. 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Verona

Populære hoteller i Verona

Italien, Veneto, Verona
9,3
Fabelagtigt
1347 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Afstand til centrum: ca. 3.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Veneto, Verona
8,2
Meget godt
3747 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Veneto, Verona
9,5
Fabelagtigt
3297 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering