Rejser til Siena

Det sydlige Toscanas mest fortryllende by er sandsynligvis Siena. Byens smukke, middelalderlige centrum med dets karaktiske, muslingeskalsformede rådhusplads er hele turen værd. Siena er oplagt at besøge, når du er på ferie i den sydlige del af Toscana. Book en billig rejse til Siena med Solfaktor i dag!

Ifølge legenden blev Siena grundlagt af Senio og Ascanio – sønner af Remus, der sammen med sin bror Romolus grundlagde Rom. Men hvis du ikke tror på mytologi og legender, er det mere sandsynligt, at du vil tro på, at det var etruskerne, der begyndte at bruge jorden omkring Siena, og at romerne senere tog over og dannede en koloni, som fik navnet Saena Julia. I middelalderen voksede Siena og blev et vigtigt, økonomisk centrum – hovedsagelig på grund af opførelsen af Via Francigena, som forenede Rom med Frankrig og derfor førte mange pilgrimme gennem Siena, hvilket skabte store handelsmuligheder.

Det var også under den sene middelalder (1150-1300), at flere, store kunstnere skabte adskillige af de store monumenter, der stadig kan besøges i byen i dag. Et af de største af disse monumenter er Siena-katedralen, men også Palazzo Pubblico, der ligger ved Sienas centrale torv – Piazza del Campo. Palazzo Pubblico er særligt kendt ved dets 102 meter høje, antikke tårn, Torre del Mangia, der er et af de højeste i Italien. 

Sienas storhedstid varede frem til 1348, hvor pesten kom til byen og dræbte en stor del af byens indbyggere. Siena kom sig dog med tiden over den hårde periode takket være store ledere som Karl V og Cosimo I de’ Medici, som gjorde meget for, at byen langsomt blev vækket til live igen.

Billig ferie i Siena med Solfaktor

I dag tager mange på ferie i Siena for at opleve den afslappede stemning i den historiske bykerne - med mulighed for spændende udflugter ud i det øvrige Toscana.

Hos Solfaktor er vi eksperter i rejser til Italien, og vi har været danskernes foretrukne partner siden 1999 med det bedste udvalg af hoteller, ferieboliger og lejligheder i dette overdådige ferieland. Tag med os på en dejlig ferie til Siena - vi har udvalgt områdets bedste hoteller og ferieboliger til dig, så du kan koncentrere dig om at holde fri og slappe af. Vælg selv om du blot vil booke indkvarteringen, eller om du vil booke en pakkerejse med fly inkluderet, fra København, Aalborg, Aarhus, Billund eller Hamburg.

Hoteller i Siena

Populære hoteller i Siena

Italien, Toscana, Siena
8,7
Meget godt
1795 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 81 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Siena
8,9
Meget godt
2921 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 85 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Toscana, Siena
8,8
Meget godt
36 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 84 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi


Hvad skal du se på din ferie i Siena?

Fire af Sienas mest kendte symboler – domkirken, Palazzo Pubblico, Piazza del Campo og Torre del Mangia – er allerede nævnt før, men et besøg til Siena ville ikke være fuldendt uden at inspicere disse nærmere. Du kan komme op i det 102 meter høje tårn ved at bestige de ca. 400 trappetrin, og du bliver belønnet med en magisk udsigt, hvor du kan se ud over både Piazza del Campo og det smukke, toskanske landskab.

Domkirken, Il Duomo di Siena, som blev bygget mellem 1214 og 1263, er en af Italiens smukkeste domkirker. Den er bygget i gotisk stil og er hjem for værker af Donatello, Pisano og Michelangelo – men det er næsten nok at beundre domkirken fra ydersiden for at forstå dens storhed. Både yder- og indersiden er dekoreret i store, hvide marmorblokke, afbrudt af striber af grønt marmor – to farver, som repræsenterer Siena.

Giv dig også tid til at spadsere rundt i Sienas gamle gader og stræder (som er lukket for trafik) i din ferie, hvor du kan tage stop i de forskellige, små butikker, som sælger lokalt håndværk eller lokale delikatesser. Det er også i de små, gamle gader og stræder, at du kan lære Sienas sande identitet at kende, da der her råder en stemning, som man også kunne forstille sig, at der gjorde i 1300-tallet.

Slutteligt kan det nævnes, at Siena ligger vældig strategisk midt i Toscana, og udflugtsmulighederne er derfor uendelige - Firenze, Chianti vinområdet, Val d’Orcia og San Gimignano for at nævne nogle.

Il Palio de Siena

To gange om året finder en af Italiens største kulturbegivenheder sted i det centrale Siena: Il Palio. Det kendte hestevæddeløb er en kamp mellem Sienas forskellige bydele (contrada). Hele forestillingen finder sted på Piazza del Campo, og både italienere og folk fra hele verden valfarter til pladsen. Det er oplagt at tage på ferie i Siena omkring tidspunktet for Il Palio, men man skal være opmærksom på at få booket sit hotel i Siena i god tid.

Hestevæddeløbet finder sted to gange hvert år den 2. juli og den 16. august. og sådan har det været siden 1200-tallet, hvor begivenheden første gang fandt sted. Dengang gik løbet gennem hele Siena, og det var en så vigtig begivenhed, at selv de mennesker, der sad i fængsel, fik lov til at komme ud og se med og deltage i festlighederne. Løbets form, som det ser ud i dag, hvor rytterne rider tre gange rundt om Piazza del Campo, blev introduceret i 1600-tallet

Ud af Sienas 17 contrada (bydele) deltager de 10 i palioen. De 10 deltagere er de 7, der ikke deltog året før samt tre, der findes ved lodtrækning. Det vindende contrada vinder et silkebanner hvor Madonna er afbilledet, men det er bare en symbolsk pris, den egentlige pris er æren og berømmelsen.

Mad og drikke i Siena

Sienas køkken indeholder naturlige smage og specielle dufte, fordi der bliver brugt en masse hvidløg og urter - som fennikelfrø og estragon - i retterne. Olivenolien fra Siena er også en af Italiens bedste, takket være den fantastiske jord i det toskanske landskab.

Nogle af de mest karakteristiske retter fra Siena er Pici, en tykkere spaghetti, som laves i hånden og serveres med forskellige saucer - test gerne ragù-saucen, der er en kød-baseret sauce, som er yderst populær i byen. La Ribollita er enkelt beskrevet en grøntsagssuppe med brød og er en typisk fattigmandsret fra området. Selv forskellige typer bruschetta er populære i Siena, toppet meget enkelt med bønner eller mere luksuriøst med kylling eller kaninlever.

Den mest kendte dessert fra Siena er Panforte, hvis historie går tilbage til middelalderen. Dengang brugte man ikke sukker for at gøre desserterne søde. Den oprindelige panforte blev derfor lavet med mel, mandler, nødder, kanel, muskatnød, nelliker, honning og appelsinjuice. I dag findes der forskellige versioner af panforte, og vi råder dig til at smage så mange forskellige typer, du kan - gerne sammen med et glas udmærket vino santo.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her