Los Amigos Beach Club by Diamond Resorts

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,2
Fabelagtigt
3012 anmeldelser

Los Amigos Beach Club by Diamond Resorts ligger omgivet af en frodig have, blot en kort gåtur fra stranden i Mijas på Costa del Sol. Her finder du ferielejligheder til både par og familier, der vil nyde en afslappende ferie under den spanske sol. Med adgang til eget fuldtudstyret køkken, kan du selv stå for madlavningen på ferien.

Drømmer du om en ferie til den spanske solkyst? Og vil du bo i ferielejligheder med eget køkken, så du ikke skal planlægge dine måltider efter restauranternes åbningstider? Så skal du læse videre om Los Amigos Beach Club by Diamond Resorts som ligger i Mijas på den spanske solkyst. Her bor du omgivet af en frodig have og udover dit eget køkken, har du også adgang til flere faciliteter for en bekymringsfri ferie.

I haven finder du flere indbydende udendørspools omringet af palmer og store grønne arealer, hvor der er godt med plads til afslapning. Her finder du også en poolbar, hvor du kan bestille forfriskende drikkevarer og snacks. På området findes desuden en jacuzzi og en sauna for dig der vil tage afslapningen til næste niveau. For dig der hellere vil være aktiv findes et fitnessrum og en tennisbane. Vil du bade i havet, ligger Playa del Charcón blot få minutter til fods derfra. Vil du slippe for at lave mad på din ferie, kan du besøge hotellets restaurant, Las Casitas, der serverer en kombination af lokale og internationale retter. Gå ikke glip af muligheden for at udforske området, der byder på flere golfbaner, historiske byer samt museer og vandland.

Derfor skal du vælge Los Amigos Beach Club by Diamond Resorts

  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Du kan bestille transport til og fra lufthavnen og hotellet ved bestilling af rejsen. Wi-Fi er gratis og tilgængeligt på hele hotellet (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Morgenbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 08.00-12.30, mod betaling (med forbehold for ændringer). Evt. turistskat betales på stedet.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Afstand til centrum: ca. 4 km
  • Sohail Borgen: ca. 3.8 km
  • Costa Water Park: ca. 4.7 km
  • Bioparc Fuengirola: ca. 4.9 km
  • Miramar Shopping Centre: ca. 4.2 km
  • Plaza de la Constitución i Fuengirola: ca. 5 km
  • Fuengirola: ca. 6 km
  • Playa de Fuengirola: ca. 6 km
  • Sould Park: ca. 6 km
  • Calanove Golf Club: ca. 8 km
  • La Siesta Golf Course: ca. 9 km
  • Miraflores Golf Course: ca. 9 km
  • De romerske udgravninger "Finca del Secretario": ca. 9 km
  • Boliches-Gaviotas stranden: ca. 9 km
  • Torreblanca stranden: ca. 10 km
  • Castillo de Colomares: ca. 15 km
  • Jetset-livet i Marbella: ca. 23 km
  • Hovedbyen i Andalusien, Malaga: ca. 37 km
  • Vandreruten - Caminito del Rey: ca. 85 km
  • Den magiske og sagnomspundne klippeby, Ronda: ca. 86 km
  • Nerja og dens berømte klippehuler: ca. 98 km
  • Malaga Lufthavn: ca. 31 km (30m)
  • Sevilla Lufthavn: ca. 238 km (2h 30m)

Los Amigos Beach Club by Diamond Resorts tilbyder 140 lejligheder i forskellige størrelser og kategorier. Alle lejligheder er individuelt indrettet i en klassisk, moderne og enkel stil med forskellige farver og materialer. Lejlighederne har balkon eller terrasse med udemøbler. Alle lejligheder har moderne faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition og værdiboks. På badeværelserne findes bruser og/eller badekar, hårtørrer og toilet. Lejlighederne har også et fuldt udstyret køkken med komfur, ovn, te- og kaffefaciliteter, køkkenredskaber og spiseplads.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Los Amigos Beach Club by Diamond Resorts. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Urbanizacion Playamarina
29649 Mijas

Koordinater

Latitude: 36.5087
Longitude: -4.6460

Hvad siger vores gæster om Los Amigos Beach Club by Diamond Resorts?

8,0
Bonnie, Søborg

Virkelig dejlig indkvartering med tjekket personale

Vi er en familie på 2 voksne og 2 store børn, som endnu en gang ville til Malaga over julen. Denne gang i lidt flere dage end en uge, så vi fandt denne fine lejlighedsløsning...
7,7
Anne Sofie Helbo, Silkeborg

8,0
Jonna Thaarup, Hjørring

Dejligt

Dejlig lejlighed, og søde, omsorgsfulde personale i reseption.

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere