Rejser til Porto

Porto er Portugals næst største by og det gamle centrum er på UNESCOs liste over verdensarv. Her er masser af kultur og historie at opleve og samtidig har man mulighed for at nyde sydens sol og sommer. Byen har lagt navn til portvinen og mange af det portugisiske køkkens specialiteter har sin oprindelse i området ved byen.

Porto står på Unescos verdensarvsliste

Overvejer man en storbyferie, men vil man alligevel have muligheden for at føle at man er rejst til syd og sol så er Porto et godt bud på en rejsedestination. Byen er den næst største byen i Portugal med omkring 1,6 millioner indbyggere hvis man regner forstæderne med.

Portos historiske centrum står på UNESCOs verdensarvsliste og en gåtur gennem det gamle centrum er en flot oplevelse. Her kan man blandt andet besøge museet for moderne kunst og måske også få en god musikoplevelse i musikkens hus (Casa de Musica).

Byens navn er har lagt navn til portvinen, og mange af retterne i det portugisiske køkken har sit udspring her på egnen.

Porto, eller Oporto, bærer stadig præg af den velstand, som flød til byen under Portugals opdagelses- og koloniseringstid fra 1400-tallet, som bragte guld, sølv og eksotisk træ til Portos kirker, palæer, offentlige bygninger og kunstværker. Porto er med knapt en kvart million indbyggere Portugals næststørste by og opfattes som hovedstaden i den nordlige del af landet. Rejs med Solfaktor til denne fantastiske by.

Ligesom Lissabon ligger Porto ved hav og flod og har nogle meget bakkede bydele, men så holder lighederne også op. Oprindelig hed Porto Portucale under Suebi-folket, og blev et bispedømme under goterne, før byen blev erobret af maurerne i 997 under El Mansur. Rig af århundreders handel er det moderne Porto lige så meget et verdenscenter, som det er en by gennemsyret af fortidens historiske begivenheder.

En rejse til Porto bringer dig tæt på den by der blev verdenskendt da man etablerede portvinshuse i byen Gaia, beliggende på den sydlige Douro flodens brede. Herfra blev portvin fragtet til det meste af verden. Porto er en af Europas ældste byer og oser af charme. En by der har smukke seværdigheder og en enestående beliggenhed langs Douro floden der munder ud i Atlanterhavet. og hvor du føler dig velkommen af den gæstfrie lokale befolkning og ikke overrendt af masseturisme.

Porto har siden forhistorie været en vigtig handelsby og vuggen for Portugals industrialisering, kendetegnet for hårdarbejdende og stolte befolkning af deres særdeles rige kulturelle traditioner. Porto nyder af en spændende dynamiske bud på seværdigheder og kulturelle oplevelser og besidder en unikke historiske centrum der er på UNESCOS verdensarvsliste og får dig til at rejse gennem tiden helt tilbage til middelalderen. Den smagefulde blanding af nyt og gammelt får dig til at elske denne by. Porto er også en særdeles internationale by, hvor der bor folk af mange forskellige nationaliteter og kulturer, der i mange generationer har sørget for områdets handelsudvikling, bl.a. med portvin handelen.

Inspiration og fakta

Portos falmede storhed

Portos mest slående egenskab er den "falmede storhed" byen udstråler. Den specielle udstråling er resultatet af et mix af barok, neoklassisk og "Belle Epoque" arkitektur i forskellige grader af velbevarethed, der giver en tidløs charme, der gør Porto unik i Europa - man skal vel til Cuba for at finde noget lignende.

Porto ligger på den nordlige side af floden Douro - op ad den stejle banke og et par kilometer mod vest ligger Atlanterhavet. Porto er bedst kendt for sine ejendommelige broer og den meget berømte portvin, som vinelskere over hele verden tager på lager og senere nyder.

Det gamle Ribeira flodbredsdistrikt blev i december 1996 klassificeret som en UNESCO verdens kulturarv, og er i dag et tætbefolket område af snævre, snoede gader og skyggefulde buegange. Den løbende restaurering af dette livlige kvarter tiltrækker et stigende antal restauranter, barer og natklubber.

I retfærdiggørelse af valget til Europas Kulturhovedstad 2001 kan Porto brovte med adskillige vigtige attraktioner, f.eks. Sé Katedralen og den storslåede Sao Francisco Kirke med sit slående guldbelagte interiør.

Porto – Portugals handelsby

Men endnu inden Porto blev genstand for de oversøiske rigdomme drog byen nytte af handel med udenlandske herskere. Romerne byggede en fæstning i Porto, hvor deres handelsrute krydsede Douro-floden, og efter at have smidt maurerne ud i 1100-tallet vandt byen rigdomme ved korsfarernes rute til det Hellige Land. Senere lukrerede Porto på den indbringende handel med vin til Storbritannien, som kompenserede for de pludselige tab i handel med krydderi fra de asiatiske kolonier.

Endnu i dag er Porto en vigtig handelsby, hvilket den overdådigt udsmykkede børs, Palacio da Bolsa med dens Alhambra-lignende ”Arabiske Værelse” og maleriske galleri vidner om. Men Porto er meget mere og andet end en driftig og livlig handelsby. Byen bugner af charmerende gader, historisk interessante bygninger og pladser, gode restauranter - og så gennemstrømmes byen af den legendariske Douro-flod, ”Den gyldne flod”, som er blevet byens vartegn.

Omkring Porto finder man Portugals største sko-, lædevarer- og tekstilfabrikker, derfor er en rejse til Porto et oplagt valg når man vil begære sig på en shoppingtur i Rua de Santa Catarina, Portos første ”Gågade” eller i de mange shoppingcentre, der har åbent til kl. 24.00. Prisniveau på ovenstående artikler plejer at være en anelse billigere end i Lissabon.

Douro-floden er Porto´s livsnerve

Den karakteristisk træk i Porto er uden tvivl Douro floden med ”Rabelo” bådene, de stod for portvin fade fra vingårde i Douro dalen i det 18 årh, en meget farlig rejse bl.a. pga. stærk strømning og niveau forskelle undervejs. Overfor, i Cais da Ribeira og i langs facader fra d. 16 og 17 årh., finder man nogle af Portos bedste og hyggeligste restauranter, nogle er så kort til loftet, at de minder om dukkehuse. I dette kvarter finder man desuden ”Casa do Infante”, huset der siges at være stedet hvor i 1394 Henrik Søfareren blev født (og var til prinsens fødsels tidspunkt, Portos toldhus).

Douro-floden har gennemkrydset 927 kilometer siden dens udspring i Duruelo de la Sierra i Spanien, inden den når Porto og det Atlantiske Ocean. Floden har historisk set haft stor betydning for byen, ikke mindst under Portugals storhedstid som kolonimagt, hvor floden, ligesom Tejo-floden i Lissabon, gjorde Porto til en central brik i den blomstrende kolonimagts handelsnetværk.

Floden er et fremragende udgangspunkt for at opleve Porto by. Man kan f.eks. krydse én af de flere broer, der går hen over floden, hvoraf den mest spektakulære er jernbanebroen Dona Maria Pia, tegnet af Eiffel i 1887. Det kan også anbefales at se floden – og byen – fra én af de mange flodbådsfarter, eller flodkrydstogter, som udbydes i området omkring Ponte de Dom Luis I.

Broernes by

Porto er også kaldt ”Broernes by”, p.g.a. sine 6 broer, hvoraf den ældste ”D. Maria I” blev bygget af Gustav Eiffel (1877) og brugt indtil 1991. Den nyeste, ”Infante D. Henrique”, blev indviet i 2003.

Henrik Søfareren og opdagelsesrejserne

Porto, der har givet navn til landet Portugal, har siden sin grundlæggelse i 1143 virket som en dynamisk handelsby og takket være dens beliggenhed etableret vigtige handelsforbindelser med Middelhavet og Nordeuropa. Henrik Søfareren blev født i Porto og byens indbyggere har fra begyndelsen af opdagelsestiden i 1400- og 1500-tallet givet deres økonomiske og moralske støtte til Portugals berømte opdagelsesrejser. I det 15. århundrede lå landets største skibsværfter i Porto.

Industrielt og intellektuelt centrum

Porto har senere været vugge for industrialiseringen af Portugal og byen oplevede en stor udvikling i 1800-tallet med eksport af portvin, især til England. Porto har en helt speciel atmosfære, der blander hygge, historie og gæstfrihed sammen. Derudover har byen også en stor intellektuel arv; langt de fleste af Portugals kendte arkitekter, forfattere, politikere, modedesignere, musikere m.m. stammer fra Porto.

Læs mere om Porto, Portvin og rejser til Porto hos turistbureauet

Seværdigheder

Katedralen rummer interessante azulejo-paneler, der skildrer Ovids Metamorforser, pragtfulde, gotiske buegange, et smukt rosenvindue, der er bevaret fra det trettende århundrede, og en fantastisk udsigt over Porto.

Casa-Museu Guerra Junqueiro, tidligere hjem for den kendte republikanske digter og aktivist Guerra Junqueiro, der døde i 1923, er et eksempel på unik barok-arkitektur i Porto, og giver et interessant indblik i digterens private kollektion af portugisisk keramik og portugisiske møbler, foruden flere udenlandske samlinger.

Kirken São Francisco, der blev opført i det fjortende århundrede, forbløffer den besøgende med dens spektakulære, guldbelagte alter og søjler, formet til keruber, kranse og dyr, kulminerende med Jesse-træet i nordvæggen af kirken, der på eventyrlig vis illustrerer bibelske temaer, foruden katakomberne, der oprindeligt stammer fra kirkens kloster, der blev ødelagt i 1832.

Der er kort sagt masser at se i Porto. Og så har vi end ikke nævnt den legendariske portvin, som ligesom Douro-floden er blevet et vartegn for byen, og som kan forsøde ethvert ophold i Porto.

De vigtigste seværdigheder i centrum af byen

Mange kender Porto som Portugals anden største by og som en vigtig handelsby. Men Portos centrum rummer desuden utrolig mange oplevelser for historiske vingesus og dejlig atmosfære.

Portos historiske centrum strækker sig bredt De fleste af Portos seværdigheder ligger i den gamle bydel, der strækker sig i alle retninger fra Praça da República og Avenida da Liberdade ned til floden.

Disse afstande er forholdsvis korte og kan nemt opleves til fods. For at føle byens ”sjæl” anbefales det at tage gode gåsko på. Portos centrum er præget af sine middelalderlige bygninger, monumenter, smukke facader i granit - tit dekoreret med portugisiske blå/hvid håndmalede kakler. Hverdagen i Portos historiske centrum er fuld af liv og en spændende atmosfære.

Autentisk atmosfære 

Med udgangspunkt fra Portos katedral, går man forbi biskoppaladset og Santa Clara klostret, hvor man kan se rester af bymuren fra det 14. århundrede og fortsætter i retning af Batalha-pladsen. Snart befinder du dig ved Rua de Santa Catarina, byens ældste butiksgade, hvor du finder spændende sko, lædervarer og tøjbutikker omgivet af hyggelige restauranter og cafeer.

Her må særligt fremhæves beliggenheden af Café Majestic, der ligger i en smuk Art Nouveau bygning, der fortæller byens historie i 20’erne. Denne café i Portos historiske centrum er et sted, hvor mange kendte politikere, intellektuelle, berømte digtere og forfattere i løbet af årene har besøgt. Bl.a. tilbragte J.K. Rowlings mange dage her med at skrive et afsnit af bogen Harry Potter og De Vises Sten.

Skønt marked lige ved Portos historiske centrum

I en sidegade finder du desuden Portos vigtigste hverdagsmarked, Mercado do Bolhão, som forsyner byen med friske råvarer såsom kød, fisk, grøntsager, vin, mv. Denne store neoklassiske bygning fra 1839 er i to etager og opdelt i forskellige afdelinger. Den er virkelig et besøg værd.

Slotte

Der findes smukke slotte i Porto, men ikke et tidligere decideret”kongelige slot” eller ”kongelige sommerresidens” i byen eller i Nordportugal. Ved kongelige besøg, opholdte konge sig hos adelige familier (eller sletninger), eller i nogle tilfælde, i Biskopspaladset, ved Portos Domkirke.

Oplevelser i nærheden af Porto

Hvis man krydser den flotte to-etages Do Luis bro kommer man til Vila Nova da Gaia, portvinens sande hjemsted. Her kan besøgende få rundture til de verdensberømte gårde, som bærer så familiære navne som Taylors, Grahams, Cockburns og Sandeman. Turens højdepunkt er den obligatoriske vinsmagning til slut.

Fiskerbyerne Matosinhos og Leça da Palmeira nord for Porto kan prale med at have nogle af Portugals bedste fiske- og skaldyrsrestauranter. Rejser man sydpå inden for kort afstand af byen, finder man i Espinho et afslappet feriested ved stranden med hoteller, diskoteker og et førsteklasses kasino.

Turistinformation

Portos turistbureau har mange nyttige oplysninger til dig, som søger mere viden om seværdigheder og oplevelser i Portugals næststørste by. På turistkontorets hjemmeside kan du udover beskrivelser af byens største seværdigheder også finde omtaler af aktuelle samt kommende begivenheder såsom koncerter, festivaler, udstillinger og teaterforestillinger. Hos Portos turistbureau kan du også finde information om lokale transportmuligheder og anvisninger på køb af turkort osv.

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Porto

Populære hoteller i Porto

Portugal, Porto e Norte, Porto
9,4
Fabelagtigt
2059 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Porto e Norte, Porto
8,6
Meget godt
1338 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Porto e Norte, Porto
9,2
Fabelagtigt
3295 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hvad siger gæsterne i Porto?

8,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 7 anmeldelser