Beyond Resort Karon
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Beskrivelse
Hvis du rejser uden børn, kan det være en fordel at vælge et hotel kun for voksne, hvor service og faciliteter er indrettet efter voksnes behov og ønsker. Hvis du vælger at holde din næste ferie på hotel Beyond Resort Karon, kan du godt begynde at glæde dig. Det populære voksenhotel (+18 år) ligger lige ned til den dejlige sandstrand i den sydligste ende af Karon Beach på Phukets vestkyst. Hotellet roses for det høje serviceniveau og ikke mindst for den gode restaurant. Her er rammerne sat til en dejlig voksenferie på et hotel af god standard og med en perfekt beliggenhed, hvis du holder af afslappende stranddage.
Karon Beach er populær, fordi den er én af øens bedste. Og lad mig bare være ærlig: du får den ikke for dig selv. Men når du bor på Beyond Resort Karon, bor du direkte ud til sydligste og mindst tætpakkede del af denne skønne sandstrand. Her har du få skridt fra dit værelse, til du står med tæerne i det fine sand og kan skue ud over det blå Andaman-hav. Og hvis du vælger et værelse med havudsigt, kan du nyde det helt særlige privilegium både at falde i søvn og vågne op til bølgernes skvulpen. Karons livlige kystvej med de mange butikker og spisesteder går lige på den modsatte side af hotellet, så der er ikke langt, hvis du får lyst til at shoppe eller besøge nogle af de mange barer og restauranter i lokalområdet.
Indbegrebet af ferie
Selvom der er mange gode restauranter i Karon, så må du ikke snyde dig selv for at nyde en romantisk middag i strandkanten på Beyond Resort Karons egen restaurant. Her bugner menukortet af spændende retter fra det thailandske og internationale køkken, og atmosfæren er behagelig og afslappet. Hvis du kommer tidligt, kan du nyde en cocktail på terrassen inden middagen, mens solen går ned over havet. Hvis det ikke er indbegrebet af ferie, så ved jeg snart ikke...
Når sandet knirker under dine fødder
Hotellets personale roses af tidligere besøgende for at være imødekommende og hjælpsomme, og de hjælper gerne med tips og gode råd, hvis du gerne vil opleve Phuket eller nogle af de smukke nærliggende smukke øer i Phang Nga Bay, som fx Phi Phi eller Koh Yao, hvor du både kan snorkle og dykke eller slappe af ved kridhvide sandstrande, hvor sandet er så fint, at det knirker under dine fødder, når du går. Der venter dig mange skønne ferieoplevelser på og omkring Phuket, og når du vælger at bo på Beyond Resort Karon, er det lige så skønt at komme "hjem" som at være ude på eventyr. Efter en lang dag fuld af oplevelser, kan jeg varmt anbefale dig at besøge hotellets spa-center, Kanda Spa, hvor professionelle massører tilbyder afslappende behandlinger i behagelige omgivelser.
Derfor skal du vælge Beyond Resort Karon
- Hvis du gerne vil bo lige i strandkanten ved én af Phukets bedste sandstrande
- Her kan du vælge et værelse med havudsigt
- Hotellets personale er meget imødekommende og servicemindede
- Hotellets restaurant er én af byens bedste
- Hvis du holder voksenferie og gerne vil bo på et hotel uden børn
- Her er et dejligt spa-center, der tilbyder afslappende massage
Godt at vide om Beyond Resort Karon
Hotellet er kun for voksne, og børn er således ikke velkomne. Restauranten er dog også åben for gæster udefra, og det kan således ikke garanteres, at restauranten er børnefri. Hotellet ligger i den mere rolige, sydlige ende af Karon Beach, men området er et af Phukets mest populære, og du må således være indstillet på et vist aktivitets- og støjniveau fra hotellet og nærliggende restauranter og barer.
Derfor skal du vælge Beyond Resort Karon
- Nærmeste lufthavn: 47 km
- Nærmeste strand: ca. 50 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Hoteltype
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste strand: ca. 0 m
- Phuket Lufthavn - ca. 46 km
- Old Phuket Town - ca. 18 km
- Phukets største Buddha-figur, Big Buddha - ca. 13 km
- Den flotteste solnedgang på øen: Promthep Cape View Point - ca. 12 km
- Det smukke tempel, Wat Chalong - ca. 9 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Beyond Resort Karon. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Parkering (evt. mod gebyr)
- I by eller landsby
- Strand under 1½ km væk
- By under 3 km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
51 Karon Road
83100 Karon Beach
Koordinater
Latitude: 7.8296
Longitude: 98.2947
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Andre hoteller Karon
- Karon Living Room
- Kata Minta
- Peach Blossom Resort
- Phuket Island View
- Ramada Phuket South Sea
- Woraburi Phuket
- The Phulin Resort
- Lap Roi Karon Beachfront
- Secret Cliff Villa
- Chanalai Hillside Resort
- Avista Grande Phuket Karon
- Pacific Club Resort
- Centara Grand Beach Resort Phuket
- Holiday Inn Resort Phuket Karon Beach
- Beyond Resort Karon
- Centara Karon Resort Phuket
- Thavorn Palm Beach Resort
- Karon Beach Pool Villas
- Horizon Karon Beach Resort & Spa
- Aurico Kata Resort & Spa
- Hotel IKON Phuket
- CC's Hideaway
- The Village Resort & Spa
- Access Resort & Villas
- Karon Sea Sands Resort & Spa
- Centara Villas Phuket
- The Old Phuket Karon Beach Resort
- Baan Karonburi
- Beyond Resort Kata
- Phuket Orchid Resort