Castelli Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,5
Fabelagtigt
170 anmeldelser

Med velplejede haver, elegant indretning og en renoveret pool er det familiedrevne Castelli Hotel i Laganas den perfekte destination til en ferie i den græske ø-verden. Her bor du på et elegant hotel for voksne, hvor du har mulighed for at reservere et værelse med privat pool - så bliver det næppe mere luksuriøst. Derudover tager det ikke mere end et par minutter at gå til den nærmeste strand, så her har du alle betingelser for at få en dejlig ferie under den græske sol.

Nogle gange vil du bare tage på ferie og føle dig forkælet fra start til slut. Og netop sådan er det at tilbringe en ferie på Castelli Hotel, hvor det afslappende grønne miljø. banebrydende miljøtænkning og moderne bekvemmeligheder hurtigt får stress til at forsvinde og skuldre til at falde ned. Hotellet har en privilegeret beliggenhed ca. et kvarters gang fra det centrale Laganas, tæt på smuk natur, strande og flere restauranter og taverner. Det er et sted, hvor du kan se frem til afslappede gåture på ejendommen og i haven, og hvor du også kan prøve unikke aktiviteter som olivenplukning og ridning. 

Slå dig ned ved den indbydende pool

Hvordan dine dage skal se ud på Castelli Hotel, bestemmer du helt selv. Hvis du vælger at blive på hotellet, kan du se frem til skønne dukkerter i den indbydende pool, der er omgivet af en smukt træterrasse med masser af plads. Her er det ikke langt til snackbaren, der serverer lækre retter, traditionelle græske snacks og læskedrikke om dagen. Køb noget køligt at drikke, læn dig tilbage i liggestolen og lad din krop gå i dvale. Hvis du leder efter ekstra privatliv, kan du også booke et værelse med privat pool. For dig, der i stedet gerne vil have lidt mere aktivitet og gerne vil udforske øen, er der flere aktiviteter og områder at opdage. Bed det venlige personale om tips og råd - de deler med glæde deres insider-tips til de bedste oplevelser på øen.

Et træ med historie har givet restauranten dens navn

Hotellet har også en à la carte-restaurant, Eucalyptos, opkaldt efter det over 250 år gamle eukalyptustræ, der vokser i den indre gård. Familien, der ejer hotellet, har tilbragt mange timer og afholdt flere festligheder omkring dette træ, så det er ikke underligt, at det i dag har fået en central plads i hotellets restaurant. Her kan du se frem til lækre retter baseret på lokalt dyrkede råvarer og økologiske ingredienser fra den botaniske have. Derudover serveres retterne med stedets egen olivenolie og med gode vine fra omegnen. En autentisk, gastronomisk oplevelse, du kommer til at huske længe.

Derfor skal du vælge Castelli Hotel

•    Du vil bo på et roligt sted uden for Laganas centrum
        ... med gåafstand til den 9 kilometer lange strand
•    Du vil have adgang til et dejligt poolområde med god plads
        ... men også kunne bestille værelse med privat pool
•    Du vil bo på et hotel, hvor man har tænkt på miljøet og beskytter naturen
    Du vil spise godt og lokalt i hotellets restaurant

Godt at vide om Castelli Hotel

Bemærk, at dette er et voksenhotel (+ 18 år). Vi anbefaler, at du har en bil for at komme til og fra hotellet, samt for at kunne tage på udflugter i området. Privat parkering findes på området (eventuelt mod betaling). Du kan booke transport t/r mellem lufthavnen og hotellet via os på Escapeaway. WiFi er gratis og tilgængeligt i alle områder (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Morgenbuffet er tilgængelig dagligt fra 07:30 til 10:00 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på stedet.

Derfor skal du vælge Castelli Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Godt at vide

OBS: All inclusive-konceptet bestemmes lokalt af hotellet og kan ændres løbende hen over sæsonen. Det aktuelle program får du ved ankomsten til hotellet. All inclusive inkluderer altid morgenmad, frokost og aftensmad (oftest i hotellets buffetrestaurant), snacks som eksempelvis is og et udvalg af lokale drikkevarer (ofte på bestemte tidspunkter).

Hvis du har bestilt et ophold med all inclusive (uanset om det er light, plus eller andet), så er det ikke altid, at alle hotellets barer og/eller restauranter er inkluderet i deres all inclusive-koncept - disse vil du betale ekstra for på stedet, hvis du ønsker at benytte disse.

Kort og afstande

  • Agios Sostis stranden: ca. 1.5 km
  • Laganas stranden: ca. 1.8 km
  • Koukla stranden: ca. 2.2 km
  • Aristeon Oliven Presse & Museum: ca. 2.6 km
  • Agios Dionisios kirken: ca. 8 km
  • Limni Keriou stranden: ca. 9 km
  • Zakynthos By: ca. 9 km
  • Det byzantiske museum: ca. 10 km
  • Argassi stranden: ca. 11 km
  • Kery fyrtårnet: ca. 14 km
  • Tsilivi stranden: ca. 14 km
  • Panagia Skopiotissa klosteret: ca. 17 km
  • Zakynthos Lufthavn: ca. 5 km (20m)

Rooms    Castelli Hotel tilbyder 54 værelser og suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettede i en moderne og elegant stil med neutrale farver og smukt lysindfald fra vinduerne. Mange af værelserne har balkon eller terrasse, og nogle har direkte adgang til en halvprivat pool. Sengene har madrasser og sengetøj af højeste kvalitet. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis WiFi, aircondition, pengeskab og køleskab. De private badeværelser har brusebad og/eller badekar, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Castelli Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • Hotelbar
  • Mulighed for All Inclusive
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Aghios Sostis
29092 Agios Sostis

Koordinater

Latitude: 37.7184
Longitude: 20.8588

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere