Rejser til Livorno

Toscanas største havneby

Der findes næppe nogen storby i Toscana, som får mindre opmærksomhed end Livorno. Her finder du derfor det autentiske Italien, hvor de lokale fylder mere i gadebilledet, på barer og restauranter end turisterne.

En langsom start

Man kan stort set altid finde rødder, der går tilbage til romerne (og før) i alle toscanske byer. Det er også tilfældet med Livorno, men det er svært at finde noget i bybilledet, som er ældre end 1500-tallet, først da tager byens vækst fart, indtil den ved Italiens samling i midten af 1800-tallet er oppe på små 100.000 indbyggere. I dag bor der over 150.000 i den store havneby, som de fleste turister kun stifter flygtigt bekendskab med, når de skal tage færgen til Sardinien eller Korsika.

En overset gastronomisk perle

Få ved det, men Livorno gemmer på en kulinarisk skat, som er en omvej værd. Hvor mange kender (men få har smagt en ægte) bouillabaisse fra Marseille, så har langt færre hørt om (og næsten ingen smagt) Livornos cacciucco. De to retter minder ellers meget om hinanden, begge kræver de mange forskellige fisk og skaldyr, og begge er langt fra ydmyge retter, når de laves efter alle kunstens regler. I Livorno kan du således ikke bare gå ind på en restaurant og bede om en cacciucco, for den skal bestilles i forvejen og den tager mange timer at lave. Men den er alle pengene og besværet værd.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Livorno