Pikes Ibiza - Adults Only

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,6
Fabelagtigt
411 anmeldelser

Den ikoniske Ibiza-institution Pikes er indhyllet i rustik charme og er gennemsyret af rock'n'roll-historie og fyldt med personlige detaljer. Fristaden, som ligger mellem bakkerne uden for San Antonio, kombinerer området, folket og den umiskendelige følelse af bare at være til i nuet. Det har selvfølgelig den risiko, at du ikke vil tjekke ud, når du først er kommet ind. Velkommen til hotellet, der har lokket rockstjerner til i flere årtier. Velkommen til et hotel, hvor du kommer til at opleve essensen af Ibiza.

Pikes Ibiza blev grundlagt allerede i 1970'erne af Tony Pike og har siden da budt storheder som Grace Jones, Bon Jovi og Freddie Mercury velkommen. Det er et hotel, der emmer af historie og rock'n'roll, og hvor kendte og mindre kendte kommer for at opleve den charme, som Ibizas mere skjulte destinationer kan tilbyde. Da Dawn Hindle og Andy McKay overtog hotellet i 2011, blev det restaureret med nænsom hånd for at bevare det sted, som stadig repræsenterer den autentiske og sorgløse atmosfære, der hersker på øen. Det, der engang var kendt som "Ibizas Rock House", er i dag også en oase på øen - og du er mere end velkommen til at opleve den.

I Freddie Mercurys legendariske fodspor

Pikes Ibiza ligger på øens nordvestlige del lige uden for San Antonio og dens lange kyststrækninger fyldt med skjulte strande og indbydende strandklubber. Her mellem bakkerne og den smukke vegetation finder du den perfekte kombination af afslappede og livfulde stunder. Hotellet er præcis så charmerende og afslappende, som du kan ønske dig i løbet af dagen, men når skumringen falder på, og solen går ned i horisonten, forvandles Pikes til en legeplads for jetsetterne. Bor du på Pikes, har du en stående invitation til alle festerne på "Freddie's", det vil sige den ombyggede suite, hvor Freddie Mercury holdt sin legendariske 41-års fødselsdag. Alene det siger lidt om niveauet.

Ekstravagante retter på Pamelas Restaurant

Pikes restaurant, Pamelas, er også en institution i sig selv. Restauranten er opkaldt efter den boheme-skønhed, som en gang trippede rundt på den solfyldte poolterrasse, som om det var hendes egen, private catwalk. Rygtet siger, at Pamela var Tony Pikes elskerinde. Det står skrevet i stjernerne, men en ting er helt sikkert, og det er, at Pamela var mange ting for mange mennesker. I dag fejres hendes unikke stil og finesse med ekstravagante retter fra en himmelsk menu fyldt med smag og kreativitet. Nostalgi kombineres med et moderne twist, og de fleste råvarer hentes direkte fra de omkringliggende landbrugsmarker.

Kom for stemningen og menneskenes skyld

Pikes Ibiza er et hotel, der har alt. Stemningen, omgivelserne, de rolige stunder ved poolen, total afslapning i SPA'en, mulighed for aktiviteter og sport på tennisbanen, god mad i restauranten, læskende cocktails i baren, fest og farver i de mest intime værelser. Men det er frem for alt de folk, der kommer her, som gør hotellet til et sted, du formentlig aldrig har lyst til at rejse fra igen.

Derfor skal du vælge Pikes Ibiza

  • Du vil opleve et hotel, som ikke ligner noget andet
  • Du vil rejse på en ekstravagant ferie i autentiske omgivelser
  • Du vil tage del i den skønne stemning, Ibiza tilbyder
  • Du vil have adgang til pool, bar, tennisbane og SPA
  • Du vil nyde kreative og ekstravagante retter i en skøn atmosfære på restauranten
  • For dig betyder helhedsindtrykket alt på hotellet
  • Du vil være omgivet af ligesindede med et åbent sind

Godt at vide om Pikes Ibiza - Adults Only

Bemærk, at hotellet er et voksenhotel (+18 år). Vi anbefaler, at du har bil for at komme til og fra hotellet samt for at kunne tage på udflugter i området. Der er privat parkering på området (eventuelt mod betaling). Du kan bestille transport t/r mellem lufthavnen og hotellet via os på Escapeaway. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum (med forbehold for ændringer). Receptionen er åben 24 timer i døgnet. Eventuelle behandlinger i SPA'en bestilles og betales på hotellet. Morgenmadsbuffeten er tilgængelig alle dage mellem kl. 08.00-11.00 (med forbehold for ændringer). Eventuel turistskat betales på hotellet.

 

Derfor skal du vælge Pikes Ibiza - Adults Only

  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Caló el Moro): ca. 2.8 km
  • Nærmeste by (San Antonio): ca. 0 m
  • Afstand til centrum: ca. 2.2 km
  • Dalt Vila y murallas: ca. 17 km
  • Nekropolisen Puig des Molins: ca. 17 km
  • Poblado de sa Caleta: ca. 20 km
  • Ibiza Lufthavn: ca. 22 km (30m)

Pikes Ibiza tilbyder 23 værelser og Suiter i forskellige størrelser og kategorier. Alle værelser er individuelt indrettet i bohemeagtig stil med rock'n'roll følelse og fyldt med personlige detaljer. Nogle værelser har balkon eller terrasse. Alle værelser har moderne faciliteter som TV, gratis Wi-Fi, aircondition, minibar og safetyboks. De private badeværelser har bruser og/eller badekar, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Pikes Ibiza - Adults Only. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Cami De Sa Vorera S/n
07820 San Antonio

Koordinater

Latitude: 38.9908
Longitude: 1.3202

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere