Ajia Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,5
Fabelagtigt
531 anmeldelser

Da vi nærmer os Hotel A´jia, passerer vi en mangfoldighed af imponerende villaer, der ligger langs vandet. På den modsatte side ligger forretninger, restauranter og boliger - de fleste temmeligt lave. Vi får ingen fornemmelse af storby til trods for, at vi befinder os i den asiatiske del af Istanbul. Vi har lige passeret Fatih Sultan Mehmet-broen og har nu kun få hundrede meter til vores spændende møde med Hotel A´jia.

Anlægget er strålende smukt, ja, endda enestående smukt. Allerede ude fra gaden bliver jeg forelsket. Jeg håber bare ikke, at jeg bliver skuffet over resten.

Skal jeg bo her?

Forestil dig en traditionel osmannisk herregård, opført i 1870-erne, i dag et meget spændende boutiquehotel, beliggende ”på” Bosporusstrædets grønne vande, og her skal jeg bo! Helt vidunderligt!

Hotellet præges af en minimalistisk indretningsstil, hvor temaet er ”less is more”. Selv om enkelte detaljer dukker frem, og billederne på væggene understreger den nærmest ”sterile” stil, så bliver jeg meget begejstret. Det første sekund er jeg skuffet, det tiende sekund er jeg positivt overrasket, og straks derefter overgiver jeg mig helt ved tanken om, at vi vil kunne tilbyde Hotel A’jia. Wow, for et sted! Som om det ikke kunne være nok, men ak nej - overraskelserne bliver ved.

Udsigt eller bare udsigt

Da jeg kommer ind i restauranten, ser jeg mig forundret omkring. Romantisk, stilfuldt og trendy, fint akkompagneret af anlæggets tidløse arkitektur. Lige præcis min smag! Mit smil bliver endnu bredere, da jeg går ud til dæk- og terrasseserveringen. Jeg beslutter mig omgående for at nyde alle mine måltider herude eller i restauranten. Udsigten er virkelig underholdende, skibe kommer og går, nogle af dem kun et kort stykke over til den europæiske side, andre er på vej langt op i Sortehavet. Man bliver udmattet af intensiteten og trafikken på Bosporus, men det er spændende!

Aktiviteter og faciliteter

  • Trendy og prisbelønnet restaurant
  • Terrasseservering med direkte adgang til Bosporus’ grønne vand
  • Lang hvid bar på trædækket
  • Bådtaxi til den europæiske del af Istanbul

Værd at vide om Hotel A’jia

Hotel A´jia er, hvad vi kalder et ”city hideaway”. Unikt, specielt og udmærkende, altid med en eventyrlig beliggenhed, som gør det muligt for dig til fods at opdage mange af byens hemmeligheder. Når du får lyst til det, kan du altid enkelt ”flygte” tilbage til ”dit gemmested”.

Hotellet tilbyder bådtransfer til fjernt og nært langs Bosporus. Afhentning kan forudbestilles til det ønskede sted.

A'jia Restaurant er blevet belønnet med "Five Star Diamond Award" ved American Academy of Hospitality Sciences. Her bliver kokkene allermest glade, når du bestiller middelhavsretter - helst med stærk kulør fra det italienske køkken.

Derfor rejser vi gerne hertil igen

Jeg skal lige nu have fat i restaurantens bord nummer 30, som jeg bilder mig ind er det bedste. Da jeg sidst spiste der, havde jeg et fantastisk bord med en enestående dejlig udsigt, men måske vil bord nummer 30 være endnu bedre. Det er faktisk interessant at bo på denne side af Bosporus. Det synes jeg, som altid har boet på den europæiske side og som med et æsels stædighed har påstået, at det er det bedste. Det er næsten som at bo i en anden by, og dette er ikke helt forkert! Dette city hideaway har det hele. Mine varmeste anbefalinger!

Derfor skal du vælge Ajia Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering

Kort og afstande

  • Afstande & attraktioner
  • Restauranter, barer og shopping – 300 m
  • The Equestrian Villa - kunstmuseum med antik indramning - 400 m
  • The Kucuksu Pavilion - jagtslot for sultanerne - 3,2 km
  • The Rumeli Fortress - opført på kun 4 måneder - 3,6 km
  • The Hidiv Pavilion - her boede den ægyptiske guvernør - 3,6 km
  • The Beylerbeyi Palace - sultanernes sommerresidens - 8,9 km
  • Taksim Square - fantastisk shopping - 18 km
  • ”Den gamle by” med Topkapi Palace og Grand Bazaar - 22 km
  • Atatürk lufthavn - 39 km
  • Sabiha Gökçen lufthavn - 39 km

De seksten værelser er pietetsfuldt blevet renoveret til ejendommens oprindelige pragt. Indretningen er ikke overdrevet, men passer godt til anlæggets lidt forsigtige, men alligevel udtryksfulde udstråling. Loftshøjden er meget rundhåndet, og havudsigten er allestedsnærværende i de fleste værelser. 

Bekvemmelighederne på værelserne er en fryd for øjet, og jeg finder intet på min tjekliste, der mangler. Nå, det skulle måske være, at ikke alle værelser har balkon, men det gjorde ikke så meget. Mine grådige øjne blev hele tiden trukket hen til terrasseserveringen og selvfølgelig til et bord, der stod og ”balancerede” på kanten til vandet.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Ajia Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Ahmet Rasim Pasa Yalisi Cubukli Caddesi 27
34367 Istanbul

Koordinater

Latitude: 41.1029
Longitude: 29.0667

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Marmararegionen