Rejser til Costa da Caparica

Nyd de dejlige strande på en ferie i Costa da Caparica. Området i Lissabon-regionen byder på en 13 km lang kyststrækning med smukke sandstrande og krystalklart vand. Her har du de bedste muligheder for vandsport som windsurfing og kiting, flotte uberørte naturområder og autentiske restauranter. Bestil en billig rejse til Costa da Caparica med Solfaktor!

Costa da Caparica som rejsemål

Costa da Caparica er en mindre by i Portugal, der ligger i kommunen Almada langs den vestlige kyst af Setúbal halvøen. Den lille by er mest kendt for sin lange kystlinje ved Atlanterhavet og inviterer til liv på stranden og mange vandsportsaktiviteter. Costa da Caparica ligger en kort køretur fra Lissabon og er et ideelt rejsemål både for familier og par, der ønsker at opleve Portugals rige kultur og historie, kombineret med en afslappende ferie ved kysten. Her kan du også opleve det bedste fra det portugisiske køkken, der består af frisk skaldyr og lokale specialiteter.

Strande i Costa da Caparica

På en ferie til Costa da Caparica vil du højst sandsynligt blive bekendt med byens 13 km lange smukke kyststrækning med brede sandstrande og krystalklart vand. Det er nemt at udforske området med et strandtog, der kører 10 km sydpå langs kysten, så du kan finde dit eget lille område på stranden. Der er også fremragende muligheder for vandsport som windsurfing og kitesurfing.

Praia da Costa da Caparica er den største og mest populære strand i området. Den strækker sig over 2,5 kilometer og tilbyder et bredt udvalg af vandsportsaktiviteter og faciliteter, samt en strandpromenade med restauranter og barer. Længere mod syd finder du mindre strande som Praia do Castelo med en del faciliteter, og hvis du ønsker at nyde strandlivet og ferien uden for mange mennesker, er Praia da Morena et godt valg. Her er der få faciliteter, så du bør medbringe det, du har brug for til en tur på stranden. Solen og vandet kan du nyde lige godt på alle strandende.

Vælger du Costa da Caparica som feriedestination, har du et godt udgangspunkt for indholdsrige dagsture til flere dele af på Lissabonkysten. Lidt nordpå og på den anden side af floden Tejo finder du andre perler af badebyer. Dette kunne for eksempel være maleriske Cascais, fashionable Estoril eller kombinationen af strand og historiske seværdigheder i Carcavelos.

Hvis du ønsker at komme lidt væk fra stranden, kan du lidt længere mod nord opleve kongebyen Sintra. Sintra er en by du kan finde på UNESCO's verdensarvsliste og er absolut et besøg værd for sit smukke landskab. Skulle du igen ønske dig lidt strand og badning, kan du besøge fiskerlandsbyen Ericeira lidt længere mod nord. Her finder du omkring 40 små og store sandstrande. Et paradis også for windsurfere.

>> Læs mere om din rejse til Portugal her

>> Læs mere om din rejse til Lissabon her

>> Læs mere om din rejse til Estoril her

Hvornår er det bedst at rejse til Costa da Caparica?

Costa da Caparica har varme somre og fugtige vintre. Om sommeren kan temperaturen ofte nærme sig de 30 grader, men beliggenheden ved vandet giver ofte en behagelig brise fra Atlanterhavet. I vintermånederne er det køligere og en del nedbør, men temperaturen falder sjældent under 10 grader.

De mest populære måneder at rejse til Costa da Caparica på er mellem juni og september, når vejret er stabilt og varmt. I denne periode er der derfor også flest turister, der besøger, og priserne er ofte lidt højere. Især i juli og august. Ønsker du at undgå de højeste priser på ferien, er det også fint at rejse til Costa da Caparica om foråret eller efteråret. Der er stadig behagelige temperaturer, men der kan være lidt mere skiftende vejr og nedbør på grund af beliggenheden ved Atlanterhavet.

Aktiv ferie i Costa da Caparica

Der er gode muligheder for en aktiv ferie i Costa da Caparica. Stedet er først og fremmest ideelt til vandsport som surfing, windsurfing og kiting med nogle af Portugals mest stabile bølger. Der er flere surfskoler langs stranden, der både tilbyder udlejning og undervisning. Der er også mange, der prøver at fange friske fisk på en fisketur med båd i Costa da Caparica. Hvis fangsten ikke var den store kan du heldigvis tage på det store fiskemarked i byen.

Store dele af Costa da Caparicas lange kyst består af store naturreservater, der strækker sig ind over land. Her er der gode muligheder for at tage på smukke vandre- og cykelture. Det er også værd at tage en tur til byen Setubal og besøge den smukke Arrábida nationalpark. Her finder du flere vandre- og cykelstier med fantastisk udsigt over kysten og bjergene, det er en fantastisk måde at udforske det smukke naturlandskab på.

Aktiviteter og madoplevelser i Costa da Caparica

Du finder flere aktiviteter og attraktioner i Costa da Caparica. Den lille by har en hyggelig portugisisk atmosfære med hyggelige markeder, hvor du kan finde lokale håndværksprodukter og souvenirs. Ønsker du at udforske historiske steder, kan du besøge Castelo de Almada og Santuario Nacional de Cristo Rei, som ligger nord for Costa da Caparica. Det tager omkring 30 minutter at køre dertil. Begge steder har fantastisk udsigt mod centrum af Lissabon.

Den portugisiske madkultur står stærkt i Costa da Caparica, og her finder du mange hyggelige caféer og restauranter. Med sin beliggenhed ved Atlanterhavet er der stort fokus på frisk fisk og lokale specialiteter. Det inkluderer sardiner, makrel, kammuslinger og rejer. En af de mest kendte retter i byen er den portugisiske favorit Bacalhau. Som store dele af Portugal har Costa da Caparica også et godt udvalg af lokale vine du kan vælge imellem. Det er specielt værd at prøve den søde muscatvin fra vinområdet på din ferie.

Costa da Caparica ligger lige syd for Lissabon centrum, på den anden side af floden Tejo, og det er let at tage en dagsudflugt for at besøge Portugals hovedstad. Du er også kun en kort køretur fra den charmerende kystby Sesimbra.

Fly og hotel i Costa da Caparica

Du kan nemt rejse til Costa da Caparica og lissabon-regionen med direkte fly til Lissabon. Hele året er der direkte fly fra København og fly med en mellemlanding fra flere danske lufthavne. Flyvetiden fra Københavns Lufthavn til Lissabon er på lige under 4 timer. Lufthavnen ligger ca. 20 kilometer fra Costa da Caparica, og den nemmeste måde at komme til byen på er med taxa, hvilket tager cirka 30 minutter. Der går også busser og tog, men så skal man rejse ind til Lissabon centrum først, hvilket tager ca. 20 minutter. Flere vælger også at leje en bil for nemt at kunne udforske flere områder langs Lissabon-kysten. Du kan vælge, om du vil bestille fly og hotel separat, eller om du vil bestille en pakkerejse, hvor fly, hotel og eventuelt biludlejning bestilles samlet.

Der er flere overnatningsmuligheder at vælge imellem i Costa da Caparica. Her finder du større resorts med all-inclusive, små boutique hoteller og ferielejligheder. Costa da Caparica passer godt til både familier med børn, par og ældre. Uanset hvad du ønsker på din ferie, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde de bedste muligheder for en rejse til Costa da Caparica.

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Costa da Caparica