Rejser til Caleta de Fuste

Velkommen til skøn sol- og strandferie i Caleta de Fuste, en dejlig ferieby på Fuerteventura med perfekte ferierammer, mange vandsportsaktiviteter og en hyggelig havn. Book en billig ferie til Caleta de Fuste med Solfaktor!

Caleta de Fuste som rejsemål

Caleta de Fuste er en ferieby på den østlige kyst af øen Fuerteventura, som jo er en del af De Kanariske Øer. Dette er en attraktiv destination for familieferie. men også par og en flok venner vil absolut have et fint ophold her. Byen har dejlige sandstrande og et varieret udvalg af restauranter, barer og aktiviteter.

>> Læs mere om din ferie til Playa de Esquinzo her

>> Læs mere om din rejse til Las Playitas her

>> Læs mere om at holde ferie i Cotillo her

Attraktioner og aktiviteter i Caleta de Fuste

Caleta de Fuste har et godt udvalg af ting at tage sig for, både for børn og voksne. Til at starte med skal vi nævne de smukke strande og de muligheder du finder her, med alt fra snorkling til at bygge store sandslotte! Den mest kendte strand hedder Playa del Castillo, som ligger med dejlig nem adgang fra centrum af byen. Her er fredelige vand- og bølgeforhold, hvilket gør stranden familievenlig. Her er masser af faciliteter, strandbarer og butikker samt flere aktivitetsmuligheder som snorkling, dykning, windsurfing og sejlads. I Caleta de Fuste findes en stor og veldrevet windsurfingskole, hvis du vil forbedre dine færdigheder ude på vandet. 

Udflugtstips: tag til den gamle fæstning Castillo de Fuste. Her får du et indblik i områdets historie, og fra  toppen kan du nyde panoramaudsigten over havet. En anden mulighed når du vil holde pause fra vand og sand: tag over til Atlantico Shopping Centre, et moderne indkøbscenter med mange butikker, restauranter og caféer. I Caleta de Fuste ligger også Fuerteventura Golf Club, som tiltrækker golfentusiaster fra hele verden. Banen har på en spektakulær udsigt over havet og en spændende golfoplevelse på din ferie. Banen er en af de tre golfbaner som findes på Fuerteventura, og den mest eksklusive.

Vil du være lidt mere aktiv på ferien?  Tag bilen over til Jandia og naturnationalparken Parque Natural de Jandía. Det er et flot og spændende naturreservat, der byder på gode vandrestier og muligheder for at opleve områdets unikke flora og fauna.

Kiting og windsurfing

Fuerteventura ligger meget højt på listen "de bedste steder for windsurfing og kitesurfing i Europa". Corralejo (40 minutter nord for Caleta de Fuste) på øens nordlige spids er et af de bedste steder for denne for af afktiviteter - men der er mange andre strande og steder, hvor du finder gode forhold - og god vind! Lad os f.eks nævne en strand med spektakulær natur, som du kan nyde, mens du kiter: El Cotillo Beach. Stranden ligger i Cotillo, en lille time i bil fra Caleta de Fuste. Men læg mærke til, at dette er et område med store og til tider voldsomme bølger, så dette er mest for øvede.

Playa de Esquinzo ligger lidt syd for Cotillo, og dette er også et populært sted at kite og windsurfe, men også her skal man være lidt mere erfaren. Ved Costa Calma ( 45 minutter sydpå fra Caleta de Fuste) finder du masser af aktiviteter for hele familien. Endnu længere sydpå ligger Jandia og stranden Sotavento de Jandia, som er meget populær blandt windsurfingfolket.

Hvornår skal man rejse til Caleta de Fuste?

Caleta de Fuste har et behageligt klima i princip hele året Vintersæsonen fra november til marts har temperaturer på omkring 20 grader om dagen. I denne periode er det mest sol, men der kan også falde lidt regn. Om sommeren, fra juni til september, er temperaturen oppe ved de 30 grader, og mange mennesker rejser til Caleta de Fuste i denne periode. Forår og efterår er gode tidspunkter at besøge Caleta de Fuste på, med behagelige temperaturer  - og færre turister.

Mad, drikke og natteliv i Caleta de Fuste

Caleta de Fuste har et varieret udvalg af spisesteder og restauranter - primært i havneområdet og i byens centrum. Havneområdet er populært pga. den flotte havudsigt. Her er også mange restauranter, der tilbyder frisk fisk og skaldyr, men naturligvis også internationale retter.

Hvis du er på udkig efter alternative spisesteder til Caleta de Fuste, kan du tage turen sydpå til Las Playitas. Byen har mange gode spisesteder, men Víctor Restaurant skiller sig ud med sin fantastiske middelhavsmad. Oplevelsen er rejsen værd (ca 30 minutter i bil).

Nattelivet i Caleta de Fuste er livligt. Centrum for nattelivet er både i havneområdet og i byens centrum med en række barer, pubber og musiksteder. Her finder du både coole loungebarer, der inviterer dig til at nyde en drink når solen går ned, men her er også natklubber med techno, house og hip-hop på programmet.

>> Læs mere om din ferie i Corralejo her

>> Læs mere om din ferie i Costa Calma her

>> Læs mere om din rejse til Jandia her

Fly til og hoteller i Caleta de Fuste

Det er nemt at rejse til Caleta de Fuste fra Danmark. Der er fly til Fuerteventura i princip hver dag fra både Aalborg, Billund og København. Flyrejsen fra f.eks Kastrup tager ca, 5,5 timer til Fuerteventura lufthavn (FUE). Der er under 10 km fra lufthavnen til Caleta de Fuste, og den nemmeste måde at komme videre på er at tage en taxa. Hvis du vil have en billigere løsning, kan du tage en bus, der kører fra busstoppestedet uden for ankomsthallen. Du kan også leje en bil, hvis du vil have mere fleksibilitet til at udforske Fuerteventura i dit eget tempo - dette anbefaler vi stærkt.

Du finder et godt udvalg af overnatningsmuligheder i Caleta de Fuste. Her kan du vælge mellem all-inclusive hoteller med mange faciliteter, små familieejede bed and breakfasts - eller så passer en ferielejlighed eller et feriehus måske bedre? Vælg, om du vil booke fly og hotel hver for sig, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Caleta de Fuste og De Kanariske Øer!

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Caleta de Fuste

Populære hoteller i Caleta de Fuste

Spanien, De Kanariske Øer, Fuerteventura, Caleta de Fuste
8,5
Meget godt
2369 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Nærmeste strand: ca. 800 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Fuerteventura, Caleta de Fuste
9,4
Fabelagtigt
1297 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Fuerteventura, Caleta de Fuste
8,1
Meget godt
387 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Nærmeste strand: ca. 550 m
  • Pool (evt. sæsonåben)