Rejser til Alicante

Besøg en af Spaniens absolut mest populære feriedestinationer. Alicante ligger på Costa Blanca-kysten og byder på smukke sandstrande, masser af aktiviteter og et godt natteliv. Book en billig ferie til Alicante med Solfaktor!

Alicante som rejsemål

Alicante er en forholdsvis stor by (ca. 330.000 indbyggere) på Costa Blanca ved Middelhavet i Spanien. Det er den sydligste af de tre provinser, som samlet udgør Valencia-regionen, og den ligger cirka 120 kilometer syd for byen Valencia. Alicante er en af de absolut mest kendte feriedestinationer på Costa Blanca og tiltrækker mange rejsende hele året. Her kan du nyde de flotte strande, opleve masser af attraktioner og et livligt kultur- og natteliv. Byen ligger omgivet af bjerge og bakker. Alicante er også et godt udgangspunkt for at udforske andre byer i Valencia-regionen som f.eks Benidorm og Torrevieja.

Attraktioner og aktiviteter i Alicante

Alicante er en superpopulær ferieby, som tiltrækker solhungrende gæster fra hele verden. En af byens mest populære strande er Playa del Postiguet, som ligger lige i centrum af byen. Her er både gode faciliteter og en lang strandpromenade, med flere restauranter og strandbarer. Du kan også hoppe på sporvognen for at tage den korte tur til den lange sandstrand, Playa del San Juan, som ligger lidt øst for centrum af byen. Her får du et godt udvalg af faciliteter, restauranter og vandsportsaktiviteter. For en mere rolig dag på stranden, kan du tage til El Campello-stranden eller Almadraba-stranden. Tag gerne over til den lille ø Tabarca, som ligger ud for Costa Blancas kystområde. Færgen hopper du på i Santa Pola, 20 kilometer syd for Alicante. Oplev øens spændende historie - den blev blandt andet brugt som fængsel.

Der er flere historiske bygninger og monumenter at se i Alicante. En af de mest berømte er Santa Barbara-slottet - en middelalderfæstning med fantastisk udsigt over byen og Middelhavet. Alicantes bymuseum ligger her nu. Et besøg på museet Museo de Bellas Artes Gravina giver dig et indblik i kunst fra Valencia-regionen, herunder malerier, skulpturer og arkitektur. I Alicantes gamle bydel, El Barrio, kan du besøge MARQ, Alicantes arkæologiske museum, med en imponerende samling af ting  fra forhistorisk til romersk tid. Der er også mange kulturelle attraktioner i byen. Alicante er kendt for sin kulturscene med en årlig filmfestival, og her er også mange koncerter og teaterforestillinger. Filmfestivalen, Festival Internacional de Cine de Alicante, er en af de mest kendte begivenheder i byen med masser af spændende film. Den ligger typisk i maj.

Alicante er et godt udgangspunkt for naturoplevelser. Tag med på en guidet tur til kalkstensgrotterne Canelobre i bjergene og få en spændende underjordisk oplevelse. En af de største familieparker på Costa Blanca, Terra Mitica, er et populært udflugtsmål med en række forlystelser og attraktioner for hele familien. Der er mange naturområder i nærheden af Alicante, hvor du  kan vandre og cykle, og der er også en del gode golfbaner, hvis du vil spille en runde golf i den flotte natur.

Alicante byder på gode shoppingmuligheder, og der er flere shoppingcentre i Alicante - en af dem er Alacant Terminal. Her finder du luksusmærker, kendte kæder, flere restauranter og en biograf.

Hvornår skal man rejse til Alicante?

Højsæsonen i Spanien er om sommeren mellem juni og august, og dette gælder også for Alicante. I disse måneder kan termometret ramme de 30 grader. Hvis du vil undgå den mest hidsige varme og de største menneskemængder, er foråret og efteråret gode tidspunkter at rejse til Alicante i. Vinteren er lavsæson med køligere temperaturer, men i denne periode kan du få gode tilbud på fly og hoteller, hvis du vil opleve Alicante fra en mere stille side. En typisk dag i februar vil der være lige knap 15 grader i skyggen - men det kan både blæse og regne lidt.

Mad, drikke og natteliv i Alicante

Alicante har lige som resten af Spanien nogle fantastiske muligheder for god mad og drikke. Her finder du et godt udvalg af restauranter, caféer og barer, der serverer både spanske specialiteter og internationale favoritter. Beliggenheden ved Middelhavet betyder, at mange restauranter har frisk fisk og skaldyr på menukortet, især langs havnepromenaden, Explanada de España. Byen har også mange tapasbarer, hvor du kan nyde lette måltider i en hyggelig, afslappet atmosfære. Middagen serveres traditionelt sent i Spanien, og på nogle af de mest traditionelle restauranter i Alicante kan du ikke forvente, at restauranten er fyldt op før klokken 21:00. Mange restauranter har dog tilpasset deres serveringstider til turisternes rytme. Tag gerne vejen forbi et af de ældste markeder i Alicante, Mercado Central, hvor du kan købe lokale råvarer og ingredienser.

Nattelivet i Alicante er godt. Her er et stort udvalg af barer, pubber og natklubber, der holder gang i den fra morgen til aften. I det centrale område af byen, Calle Castaños, er der mange mennesker og en hektisk atmosfære på natklubberne, især i højsæsonen. Byen har også flere strandbarer med levende musik, karaoke og DJs.

Albir og Calpe, lige nord for Alicante, er to lidt mere rolige feriebyer.

Fly til og hoteller i Alicante

Det er nemt og hurtigt at rejse til Alicante fra danske lufthavne. Alicante Lufthavn (ALC) er hovedlufthavnen på Costa Blanca-kysten, og der er direkte fly fra både Aalborg, Billund og København. Flyrejsen tager 3 timer og 15 minutter fra f.eks Aalborg. Lufthavnen ligger ca. 15 km sydvest for byens centrum, og den nemmeste måde at komme dertil på er med taxa. Der er en taxaholdeplads uden for terminalbygningen. Du kan også tage det lokale tog fra lufthavnen til byens centrum. Togturen tager ca. 30 minutter. Den billigste løsning er at tage bussen, som kører direkte til flere steder i byens centrum. Hvis du vil udforske andre dele af Costa Blanca og Valencia-regionen på din ferie i Alicante, kan du leje en bil - det anbefaler vi stærkt.

Der er et bredt udvalg af hoteller i Alicante, uanset om du rejser med børn, alene, som par eller sammen med en flok venner. Du finder store all-inclusive hoteller med moderne faciliteter, hyggelige boutiquehoteller og smukke femstjernede hoteller. Det er en god idé at booke i god tid, så du får de bedste priser, især i højsæsonen. Du vælger selv, om du vil booke fly og hotel hver for sig eller booke en pakkerejse med fly, hotel og evt. billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Alicante og Spanien!



Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Alicante

Populære hoteller i Alicante

Spanien, Valencia-regionen, Alicante
9,3
Fabelagtigt
36 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste strand: ca. 2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Alicante
8,8
Meget godt
2615 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Valencia-regionen, Alicante
9,2
Fabelagtigt
1874 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 12 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Alicante?

7,8
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 10 anmeldelser