Rejser til Bodrum by

Bodrum ligger lige ud til det klare middelhav for foden af bjerge på halvøen af samme navn. Til trods for at Bodum hører til blandt de mest populære rejsemål i Tyrkiet, er byen meget stemningsfuld og uspoleret. Den smukke beliggenhed ved en beskyttende bugt få kilometer fra den græske ferieø Kos gør naturligvis sit, men også borgen Bodrum Kalesi, som ligger ved indsejlingen til byen, og ikke mindst de labyrintiske, smalle gader og torve med deres mange spændende butikker og caféer bidrager til stemningen.

 

Strande i Bodrum

Der er en smal stribe strand langs med promenaden og en lille strand ved den østlige del af byen, men "badeby" er ikke en dækkende beskrivelse af Bodrum. Ønsker du at bruge en dag på bare at dase i sandet ved det lune hav, ligger populære badebyer Gümbet og Bitez i bugtene umiddelbart vest for Bodrum. Her er som regel lidt mere albuerum og lavvandede områder, som er gode til børnefamilier. Skal der ske lidt mere end bare at slappe af i solen, er der også rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige former for vandsport.

Vil du besøge nogle af de nærliggende strande, er der rig mulighed for at hoppe på en gulet nede i havnen. Disse traditionelle både tilbyder både dagsture ud langs kysten og badeture til de nærmeste bugter. Der er sågar mulighed for at sejle en tur til nærliggende Kos. Vil du ikke ligge på stranden hele dagen, er der også masser at udforske inde på selve Bodrum-halvøen. En af de billigste måder at komme omkring på er med dolmus, en lille bus, men vil du have mere frihed til at følge din egen rejseplan, kan du naturligvis også vælge at leje en bil til ferien.

Restauranter og natteliv

Udover de skønne badestrande og halvøens mange seværdigheder giver en rejse til Bodrum dig perfekte muligheder for at forsøde ferien med lækre måltider. Det lokale køkken er ikke overraskende præget af byens beliggenhed lige ved havet, hvorfra der dagligt kommer friske forsyninger til byens restauranter. Især langs Neyzen Tevfik, gaden der løber langs marinaen, finder du en perlerække af gode restauranter, hvor du både kan få helt klassiske tyrkiske retter, men også mere internationale tilbud.

Hvis du efter et godt måltid endnu ikke er klar til at vende hjem til hotellet, er der rig mulighed for at fortsætte aftenen ude i Bodrum. Det er således ikke uden grund, at Bodrum ofte beskrives som Tyrkiets svar på Saint-Tropez. Der er således masser af trendy barer og store diskoteker, hvor folk fra hele verden mødes for at danse til de nyeste rytmer. Foretrækker du en lidt mere rolig aften i byen i mere fredelige omgivelser, er der dog også mange mindre barer, hvor du kan runde dagen af med en kølig drink.

Rejser til Tyrkiet

Læs mere om Tyrkiet og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Tyrkiet her

Hoteller i Bodrum

Populære hoteller i Bodrum

Tyrkiet, Den Ægæiske Region, Bodrum
9,2
Fabelagtigt
1946 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Tyrkiet, Den Ægæiske Region, Bodrum
9,3
Fabelagtigt
449 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 38 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Tyrkiet, Den Ægæiske Region, Bodrum
9,4
Fabelagtigt
275 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)