Rejser til Arrecife

Arrecife på Lanzarote er øens største by. Den byder på en hyggelig havnepromenade, dejlige strande og kulturelle oplevelser. Du kan også nyde gode, lokale retter, og der er kort afstand til store  naturoplevelser. Bestil en billig rejse til Arrecife med Solfaktor!

Arrecife som rejsemål

Arrecife er hovedstaden på Lanzarote, som er en del af De Kanariske Øer. Arrecife ligger på østkysten og her bor lige under 65.000 mennesker. Dette er en havneby med forbindelser til de andre Kanariske Øer og fungerer ofte som en slags mellemstation for skibe mellem Afrika og Europa. Arrecife er en populær destination på Lanzarote med strande, kulturelle attraktioner og en meget fin havn.

>> Læs mere om din ferie ved Playa Blanca her

>> Læs mere om din ferie i Costa Teguise her

>> Læs mere om din ferie i Puerto del Carmen her

Attraktioner og aktiviteter i Arrecife

Arrecife har både strande og andre attraktioner at byde på, men lad os starte med den mest berømte strand, Playa del Reducto, som har gyldent sand og gode faciliteter. Her kan hele familien nyde solen og det salte vand. Her kan man bade og og svømme i afslappede omgivelser, med adgang til flere restauranter og strandbarer.

Som den største by på Lanzarote er der en del historiske områder i Arrecife. Udforsk bymidten med de smalle, hyggelige gader, lokale markeder og spændende butikker. Tag måske over til Castillo de San José? Denne gamle fæstning er nu Arrecifes internationale museum for moderne kunst. Eller tag over til promenaden Charco de San Ginés - området med de mange kanaler giver et indblik i Arrecifes lange maritime historie.

Du kan nemt udforske den smukke natur på Lanzarote med byen som udgangspunkt. Et "must" er Timanfaya National Park hvor du kan opleve de mest fantastiske vulkanske landskaber, eller tag familien med over til Jameos del Agua, hvor der er imponerende grotter og en underjordisk sø. Lidt længere mod syd på øen er der flere spændende ting at komme efter - som for eksempel området ved Playa Blanca med sine rolige strande og den smukke natur. Costa Teguise byder også på gode strande. De fleste strande her er brede og med rolige vandforhold, så her kan hele familien nyde ferien i trygge omgivelser.

Hvornår skal man rejse til Arrecife?

Det bedste tidspunkt at rejse til Arrecife på er i vinterperioden. I december, januar og februar er den gennemsnitlige temperatur ved de 20+ grader, der er ikke meget regn, og vindforholdene ret rolige. Dette er det perfekte tidspunkt for at komme væk fra den danske vinter  - for dig som vil have en pause fra sne og kulde. Sommeren i Arrecife er varm med temperaturer, der kan overstige 30 grader. Forår og efterår byder på behagelige temperaturer og færre turister, hvilket gør det til et godt tidspunkt at udforske Arrecife og Lanzarote. Forvændt temperaturer omkring de 25 grader om dagen.

Mad, drikke og natteliv i Arrecife

En rejse til Arrecife giver dig en masse gode muligheder for at spise på et stort udvalg af restauranter med mange forskellige smagsoplevelser. Du finder mange traditionelle spisesteder, der serverer kanariske retter, og måske endnu flere restauranter med et ingernationalt køkken. Besøg gerne den charmerende Charco de San Ginés-promenade om aftenen, som er kendt for sine virkelig gode fiskerestauranter. Her kan du nyde din middag ved vandet - en autentisk kanarisk madoplevelse.

Nattelivet i Arrecife er ret afslappet sammenlignet med andre steder på Lanzarote. Men du finder stadig et godt udvalg af barer, pubber og natklubber, hvor der er gang i den til sent ud på natten. Oplev den hyggelige atmosfære på en af strandbarerne, slap af med en cocktail, og nyd levende musik flere steder. Et  lidt mere livligt natteliv finder du i Puerto del Carmen. Her er der et bredt udvalg af barer, pubber og natklubber. Især sker dette langs strandpromenaden Avenida de las Playas. Her er underholdning i barer og natklubber, der byder på dans og feststemning hele natten.

Fly til og hoteller i Arrecife

Der er direkte fly fra Aalborg, Billund og København til Lanzarote Lufthavn (ACE) i princip alle dage om året - enten med charterfly eller rutefly. Flyrejsen tager fra f.eks Billund lidt over 5 timer. Arrecife ligger tæt på lufthavnen, og det tager lige under 10 minutter at køre fra lufthavnen til byens centrum. De fleste bruger taxa på så kort en tur, men der er også lokale busser med regelmæssige afgange. Hvis du vil opleve mere af Lanzarote på din ferie til Arrecife, kan du overveje at leje en bil.

I Arrecife kan du nyde en bred vifte af overnatningsmuligheder. Du finder store all inclusive-hoteller med masser af faciliteter såvel som hyggelige boutique-hoteller og smukke feriehuse, der tilbyder mere plads og privatliv. Du vælger selv, om du vil booke fly og hotel hver for sig, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie i Arrecife og på De Kanariske Øer!

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Arrecife

Populære hoteller i Arrecife

Spanien, De Kanariske Øer, Lanzarote, Arrecife
8,2
Meget godt
1424 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, De Kanariske Øer, Lanzarote, Arrecife
8,9
Meget godt
67 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Lanzarote, Arrecife
9,3
Fabelagtigt
2851 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste strand: ca. 70 m
  • Internetadgang/Wi-Fi