Rejser til Spanien

En rejse til Spanien står altid meget højt på danskernes rejseønskeliste. De mest populære destinationer er til solen og varmen på De Kanariske Øer om vinteren -  eller til dejlige badetemperaturer på Mallorca og Costa del Sol fra foråret til langt ud i efteråret. Spanien har feriedestinationer for alle, uanset hvilke ferieønsker du har. Uanset om du leder efter storbyferie, mad og vin, fodbold, en børnevenlig strand, sommerferie med familien, kultur og kunst, bjergvandring, en ferie i vinterferien, naturoplevelser, arkitektur...en rejse til Spanien har noget for enhver smag. Book en billig ferie til Spanien med Solfaktor!

Spanien som rejsemål

Spanien er stort - faktisk Europas fjerdestørste land med næsten 50 millioner indbyggere. Spanien går ud til Atlanterhavet oppe i nord og nordvest, og hele den lange kyst østpå og sydpå går ud til Middelhavet mod øst. Landet har grænse til Portugal mod vest og Frankrig og lille bitte Andorra (som er mindre end Bornholm) mod nordøst. Fastlandet har mange forskellige slags naturtyper, fra høje bjerge med masser af sne til næsten ørkenagtige områder sydpå. De Kanariske Øer ud for Afrikas vestkyst, Mallorca, Ibiza, Menorca og andre øer er også en del af dette store land.

Den store variation, du kan opleve på en ferie i Spanien, gør landet til et af de bedste og mest populære rejsemål for danskere. I vintermånederne rejser mange af os sydpå  - og  ofte går turen til Gran Canaria for at nyde solen og varmen. I foråret og i efterårsferien rejser mange på storbyferie til Barcelona, Madrid, Sevilla eller Valencia.

Hvis du rejser til Spanien om sommeren, skal du ikke flyve så langt fra Danmark som du skal til mange destinationer i f.eks Grækenland. Det gælder også for Mallorca og Ibiza i Middelhavet. Mange danskere har sine personlige favoritter og steder de vender tilbage til ved den spanske riviera Costa Brava eller på "solkysten" Costa del Sol. På sidstnævnte kan du holde ferie i kendte byer som Malaga, Marbella og Fuengirola. Den nordlige del af Spanien er også en populær sommerferiedestination, med byer som Bilbao og San Sebastian. Bilbao er den største by i Baskerlandet og byder på store kunst- og kulturattraktioner. Det nordlige Spanien er også populært blandt golfspillere.

Der findes mange muligheder for en aktiv ferie på Mallorca. Her du alle tænkelige valg, fra imponerende bjerge og vulkanske landskaber til pulserende storbyer at puste ud i efter dine oplevelser i naturen -  og fantastiske strande. 

Når du rejser til Spanien, kan du både fordybe dig i vigtige dele af den europæiske historie, finde roen i den stille landsby og have naturen helt for dig selv højt oppe i bjergene - men du kan også feste hele natten, shoppe i eksklusive butikker og spise mad fra et af verdens bedste køkkener. Spanien har virkelig det hele.

Oplev de spanske øer og øgrupper

Spanien er så meget mere end fastlandet. Øgruppen De Baleariske Øer ligger i Middelhavet ud for Valencias kyst og består af øerne Mallorca, Menorca, Ibiza og Formentera - og faktisk nogle flere mindre øer. Mallorca og Ibiza er de meste populære for turister. Hvis Mallorca på det store og hele er den familievenlige ø med feriebyer som Alcudia, Cala Bona og Cala Millor, er Ibiza et hak mere eksklusivt og lidt dyrere at rejse til -  og med verdens måske mest hotte  og tossede natteliv. 

Man kan rejse på ferie til De Baleariske Øer også i vinterperioden, men du skal forvente lavere temperaturer i både luften og havet end om sommeren.

De Kanariske Øer er et af de mest populære rejsemål for danskere, der søger sol og varme sydpå. De Kanariske Øer ligger i Atlanterhavet udenfor Afrikas vestkyst og består af i alt syv øer. Den mest populære ø er Gran Canaria, efterfulgt af Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura. At rejse til De Kanariske Øer er for dig, der længes efter varme, sol og lange strande. De mest berømte feriedestinationer ligger på Gran Canaria og omfatter byer som Maspalomas, Las Palmas og Playa del Ingles. Der er direkte fly fra både Kastrup, Billund og Aalborg til Gran Canaria. Det samme gælder for Lanzarote, Fuerteventura og Tenerife. De Kanariske Øer har et stort udvalg af aktiviteter både til lands og til vands.

Spaniens byer og feriesteder ud til Middelhavet

Spaniens middelhavskyst er fyldt med feriemuligheder i verdensklasse. Nord for Barcelona ligger feriefavoritten Costa Brava. Området er kendt som "den spanske riviera" og har været et populært rejsemål for danskere i årevis. Blandt de mere kendte destinationer på Costa Brava finder du steder som Lloret de Mar, Tossa de Mar og Blanes.

Syd for Barcelona ligger den lange strækning Costa Blanca med flere gode og velkendte feriesteder som Alicante, Benidorm og Torrevieja. Længere sydpå i Spanien ligger Costa de Almeria, efterfulgt af  Costa del Sol - kendt som den spanske solkyst. Denne kyststrækning i Spanien strækker sig fra populære feriesteder som Mijas og storbyen Malaga til (eksklusive) Marbella, Torremolinos og Fuengirola.

En mindre kendt kyst i Spanien er Costa de la Luz - men den er bestemt et besøg værd. Denne kyststrækning strækker sig op fra Gibraltar og videre mod grænsen til Portugal. Både Costa del Sol og Costa de la Luz hører til en af Spaniens historisk rigeste regioner, Andalusien. Her finder du berømte byer som Sevilla og Cadiz. Strande er der virkelig mange af.

Strand- og storbyferie i Barcelona

Spanien har mange fantastiske storbyer, men den storby som danskerne nok rejser til mest i Spanien, det er Barcelona. Den populære by er Spaniens næststørste by. Den ligger i regionen Catalonien ved en stor bugt i Middelhavet. Barcelonas beliggenhed giver et behageligt klima året rundt med varme somre og  forholdsvis milde vintre. Barcelona kan du rejse til hele året rundt, men de fleste rejsende fra Skandinavien kommer hertil i foråret eller efteråret. Barcelona ligger en kun kort flyvetur fra Danmark (ca 2 timer og 45 minutter fra Billund), og byens internationale lufthavn, La Prat, ligger kun 12 kilometer fra byens centrum.

Barcelona har en overraskende stor strand i gåafstand fra byens centrum. Den blev lavet i forbindelse med OL i Barcelona 1992. Perfekt for dig , der vil kombinere strandliv og storbyferie. Tag på stranden om formiddagen, tag på shopping og tapasbar om eftermiddagen!

 Barcelona har alt, hvad du har brug for, når du planlægger en weekendrejse til Spanien. Byen har en bred vifte af historiske og kulturelle ting at opleve og kigge på, spændende museer og masser af shopping. Hovedgaden La Rambla er et udgangspunkt for mange - nogle synes dog, at La Rambla er lige lidt for "tilrettelagt". Det berømte monument katedralen Sagrada Familia, tegnet af Spaniens berømte arkitekt Antoni Gaudí, ligger lige i centrum af byen. Katedralen er ikke færdig endnu, efter over 100 år af byggeaktiviteter! Fodboldstadionet Camp Nou ligger også i Barcelona. Her kan du få en rundtur, stå på planen og bare fornemme atmosfæren. Mægtigt.

Du kan fornemme meget af byens kultur og historie ved at vandre rundt i den gamle bydel (Barri Gotic) og dens hyggelige gader. Barcelona er også kendt for sine velsmagende madoplevelser, barer og klubber. Barcelona har ikke mindre end 19 restauranter med Michelin-stjerner, hvilket bekræfter Spanien og Catalonien som et land med en fantastisk madkultur. Her spiser du eventyrlige tapas, drikker iskold cava (mousserende vin), får lækre skaldyr, en perfekt grillet steak...og alt andet du nogensinde kan forestille dig at spise og drikke. Barcelona er en af verdens gastronomiske hovedstæder.

Oplev Madrid - Spaniens fantastiske hovedstad

Madrid er Spaniens hovedstad travle hovedstad. Den ligger i midten af landet og her kan du både opleve sne om vinteren (sjældent, men det sker) og virkelig varme sommerdage med over 40 grader i skyggen. Det bedste tidspunkt for en rejse til Madrid er forår og efterår. Det er kun en kort flyvetur fra Danmark til Madrid, og den internationale lufthavn Barajas ligger ikke alt for langt fra byens centrum. Spaniens hovedstad har lidt færre turister end Barcelona, men Madrid har lige så meget at byde på. Madrid har historiske seværdigheder, monumenter og verdensberømte museer og gallerier.  I Madrid finder du storslåede kongelige paladser og mange spor fra den tid, hvor store dele af verden havde Madrid som verdens centrum. Her er også fantastisk shopping, loppemarkeder, en velfungerende metro og et vild, mangfoldigt og og eventyrligt natteliv. Madrilenos  (altså de lokale) er nogle af de folk, som statistisk set sover mindst i Europa! En lidt overset storby, i vores øjne. Opdag den.

Andre byer i Spanien du kan opdage 

Det er ikke kun Spaniens to største metropoler, som byder på fine muligheder for storbyferie. Vi vil pege på f.eks den charmerende kystby Valencia. Dette er Spaniens tredjestørste by, og her finder du flotte bygninger, strande tæt på byen, god mad, torvehaller, et casino og alt, hvad en spansk storby kan byde på af caféer, barer og natteliv. 

Sevilla er Spaniens fjerdestørste by og den vigtigste by i det sydlige Spanien. Byen i Andalusien betragtes som Spaniens kunstneriske og kulturelle "hovedstad", og her vil du opleve en moderne og travl metropol med fantastisk arkitektur fra oldtiden. Fra Sevilla er det forholdsvis nemt, at tage ned til kysten - Costa de la Luz.

Alicante er ofte kendt som den by, hvor mange lander, inden de rejser videre til en ferieby ved Costa Blanca, men byen i sig selv er måske lidt overset. Her kan du opleve smukke strande, et bredt udvalg af aktiviteter og et livligt kultur- og natteliv. Alicante er en fantastisk ferieby, uanset om du rejser med familien, alene eller som par.

Hvornår skal man rejse til Spanien?

Klimaet i Spanien er enormt forskelligt i landets forskellige dele. Man plejer at dele landets klima ind i tre grupper:  Middelhavsklima langs kysten i syd og øst, atlanterhavsklima langs kysten i nord og kontinentalt klima inde i landet.

Spaniens kyst ud til Middelhavet fra Costa Brava i nordøst til Costa del Sol i syd, har middelhavsklima med tørre, varme somre. Spaniens sydkyst er det område, hvor der falder mindst regn, og kysten ved Malaga er oftest den del af landet, som har de højeste temperaturer om vinteren. Sæsonen for sol og strand på Costa del Sol er længere end på steder som Mallorca og Costa Brava. Du kan rejse hertil hele året rundt, men de fleste holder ferie her mellem april og oktober.

De Kanariske Øer har et varmt klima i princip hele året, med den absolutte højsæson i vintermånederne.

Den nordlige del af Spanien, især langs Atlanterhavet, er den vådeste og ofte mest skyede del af Spanien. 

Der kan falde en del sne om vinteren i den centrale del af Spanien, men ellers er nedbøren lav i denne region.

Fly til og hoteller i Spanien

Der er flere internationale lufthavne i Spanien, og du kan flyve direkte fra flere danske byer hele året rundt. Især til Barcelona, Alicante, Malaga og Gran Canaria finder du daglige afgange året rundt fra flere både Aalborg, Billund og København.

Du finder en bred vifte af indkvarteringsmuligheder på din rejse til Spanien, næsten uanset hvor du ønsker at rejse hen. Spanien har indkvarteringsmuligheder, der passer til både familier, par, vennegrupper og solorejsende. Du finder hyggelige hoteller i spansk stil, store all-inclusive-hoteller med masser af faciliteter, ferielejligheder, femstjernede hoteller og boutiquehoteller. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie i Spanien!

Rejsemål i Spanien

  • Gæstebedømmelser 8,2
    De Kanariske Øer
    875 hoteller
    De Kanariske Øer lokker med sommertemperaturer året rundt, flotte strande og masser af aktivitetsmuligheder for hele familien. Her er forskellige slags hoteller og rejsemål for alle - her kan alle få den ferie, man ønsker at opleve.
  • Gæstebedømmelser 8,1
    Mallorca
    858 hoteller
    En rejse til Mallorca i Middelhavet betyder dejlige strande, solskin og bara gode forhold for fantastisk ferie. En rejse til denne populære ø byder på et væld muligheder for oplevelser og aktiviteter, der samlet garanterer en skøn ferie for ... både store og små gæster. Mallorca har alt, hvad du har brug for - og det er både hvis ferien skal være familievenlig eller mere præget af action. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 8,2
    Catalonien
    800 hoteller
    Det er ingen tilfældighed, at Catalonien er et af Spaniens mest populære rejsemål. I denne region kan du opleve alt fra storbystemningen i Barcelona, de fantastiske bjerglandskaber i Pyrenæerne og ikke mindst kan du nyde det dejlige klima på ... en lang perlerække af skønne strande. Læs mere
  • Gæstebedømmelser 8,7
    Andalusien
    627 hoteller
    Andalusien har alt det, der gør Spanien til et så spændende rejsemål. I Spaniens sydlige region venter der et væld af kulturskatte, lækre tapas og ikke mindst et klima, som byder på masser af solskin. Her er strande, hyggelige byer og masser af flot natur.
  • Gæstebedømmelser 9,5
    Barcelona
    347 hoteller
    Barcelona i Spanien er en godt valg for dig, der ønsker at opleve en blanding af arkitektur, shopping og madoplevelser. Her kan du kombinere storbyferie med dage på stranden, udforske storslåede seværdigheder og opleve et pulserende natteliv.
  • Gæstebedømmelser 8,2
    Gran Canaria
    341 hoteller
    Gran Canaria er et rigtigt minikontinent - og det er fordi, at du på Gran Canaria kan opleve en enorm variation af både natur og kultur, fra den ene side til den anden. Udover masser af strande, venter der dig masser af interessante oplevelser ... på Gran Canaria. Læs mere

Populære hoteller i Spanien

Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Puerto de Mogan
8,8
Meget godt
428 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Puerto de la Cruz
8,9
Meget godt
5279 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Catalonien, Calella
9,1
Fabelagtigt
1439 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 42 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Spanien?

8,2
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 1280 anmeldelser