Søg efter rejse
Alt du vil ha er Grækenland!

Alt du vil ha er Grækenland!

For generell information om at rejse til Grækenland, venligst se:
https://travel.gov.gr/#/ og https://greecehealthfirst.gr/

For information om pandemisituastionen i Grækenland, venligst se kortet:
https://covid19.gov.gr/covid-map-en/

Milevis af strande med krystalklart vand, altid solskin, delikate lokale smagsoplevelser og smukke solnedgange.

Kreta har det hele!

Crete Chania, Balos beach Photo: GNTO/Y.Skoulas

Heraklion er den største by på Kreta, og en af Grækenlands store urbane bycentre. Byens udvikling begyndte i år 900 e.kr (i antikken var Knossos øens vigtigste centrum, efterfulgt af Gortyn). Blandt de mest spændende seværdigheder i Heraklion finder man muren, som afgrænser den gamle by.

Heraklion, Kommos Beach Photo: GNTO/Y.Skoulas

Se mer: Heraklion

Chania (skrives også Haniá), er en by hvor forskellige civilisationer har blomstret i århundreder. Gå på opdagelse i den gamle bydels små gader og labyrint agtige smøger med de smukke venetianske gårde, fontæner og  flotte kirker. Oplev de velbevarede historiske monumenter.

Crete/Chania Elafonisi Photo: GNTO/Y.Skoulas

Crete/Chania Harbour Photo: GNTO/E.Fili

Se mer: Chania

Rethymno, Kretas mindste administrative distrikt, ligger imellem De hvide fjelde og Psilorítis-fjeldet (også kaldet «Ídi»), og er synonymt med storslået fjeldlandskab, fantastiske strande, kretiske lyre-melodier, tsikoudiá-brændevin servert med «oftó», legendariske grotter, historiske klostre og monumenter, traditionelle fjeld landsbyer og luksuriøse ferieanlæg.

Rethymno Preveli Beach Photo:GNTO Archive

Se mer: Rethymno

Agios Nikolaos, eller bare «Ayios», som de lokale kalder det, ligger langs den smukke Mirabello bugt på nordøstkysten af Lassithi-regionen på øst Kreta. Navnet på bugten kommer fra det italienske «mira il bello» (kan oversættes til «at beundre skønheden»), og er en hyldest til den smukke havudsigt fra bugten.

Crete – Agios Nikolaos, Photo : GNTO/Y.Skoulas

Elounda ligger kun 9 km fra Agios Nikolaos og var tidligere en lille fiskerlandsby, men er i dag en kosmopolitisk feriedestination, hvor du finder eksklusive femstjerners hoteller, stribevis af restauranter og lækre strande i gangafstand fra byens torv.

Crete – Elounda, Photo : GNTO/Y.Skoulas

Sitia, er en smuk by, og fødested for den store poet fra middelalderen Vitsentzos Kornaros (Vincenzo Cornaro). Byen ligger 70 km fra Agios Nikolaos (den største by i Lassithi). Den er bygget i amfiteater-stil med elegante bygninger, som ender i en aktiv havn, et ideelt valg for en afslappet ferie året rundt.

Lerapetra ligger 35 km fra Agios Nikolaos, den største by i Lassithi, og ligger i en frugtbar dal, hvor den iøjnefaldende oldtidsby Lerapytna engang lå. Dette er Europas sydligste by vendt mod det Afrikanske kontinent. Her er klimaet mildt og temperaturen kommer sjældent under 12°C. Lerapetra kan med rette påberåbe sig at være det mest solfyldte feriested på Det gamle kontinent.

Crete, Ierapetra Photo: GNTO/Y.Skoulas

Se mer: Kreta