Rejser til Lissabonkysten

Oplev den smukke kyststrækning Lissabonkysten på din ferie! Her ligger badebyerne som perler på en snor, og den korte afstand til centrum af Lissabon gør, at du nemt kan kombinere storbyferien med sol og bad. Her finder du flotte strande, hyggelige gågader, kulinariske oplevelser og et livligt udeliv. Det er desuden også et populært område til både at spille golf og surfe. Bestil en billig rejse til Lissabonkysten i Portugal med Solfaktor!

Lissabonkysten som rejsemål

Lissabonkysten ligger vest for Lissabon, og her ligger badebyerne i første række. De mest kendte feriebyer er Estoril og Cascais, som begge ligger omkring 40 minutter fra centrum af Lissabon. Begge byer er populære destinationer i sommermånederne, for her kan du kombinere en afslappende ferie på stranden med aktiviteter, seværdigheder, shopping, natteliv og kulinariske oplevelser. En ferie på Lissabonkysten giver dig derfor mulighed for nemt at kombinere storbyferie og strandferie, og lejer du en bil, kan du nemt tage på dagsture rundt i området. På din rejse til Lissabonkysten har du gode muligheder og at prøve vandsportsaktiviteter som surfing og vindsurfing mod vest. Er du golfinteresseret vil du også trives godt, for her finder du også nogle af de bedste golfbaner i Portugal. Lissabonkysten egner sig godt for dig som rejser med børn, på en parferie, på en ferie med vennerne eller en ferie alene. Og her er der også gode muligheder for at udforske andre områder i Lissabon-regionen.

>> Læs mere om din ferie til Portugal

>> Læs mere om din ferie til Sintra

>> Læs mere om din ferie til Ericeira

Besøg kystbyerne Estoril og Cascais

Estoril var tidligere en fashionabel destination for Europas bedre borgerskab. I dag er den fine status dog falmet noget, men ikke desto mindre er Estoril fortsat et meget populært rejsemål på Lissabonkysten. Den idylliske beliggenhed ved havet i Portugal og det, at byen huser Europas største kasino, tiltrækker mange turister. Her finder du flotte strande, hyggelige gågader, historiske seværdigheder, golfbaner og et livligt udeliv på din ferie. 

Lidt længere mod vest på Lissabonkysten finder du fiskerlejet Cascais. Selvom byen i dag er en moderne ferieby, kan du fortsat opleve de mange farverige fiskekuttere og småbåde på stranden. Cascais byder på dejlige sandstrande, gode shoppemuligheder, golfbaner, et pulserende natteliv og et stort udvalg af restauranter.

Strande på Lissabonkysten

Lissabonkysten er særligt kendt for sine lange sandstrande. Her finder du noget for enhver smag, uanset om du ønsker at nyde solen og bade i rolige omgivelser, eller tilbringe dagen med liv og vandsportsaktiviteter på din ferie. 

Strandene længst mod vest på Lissabonkysten
Strandene som ligger længst vestpå ved Atlanterhavet er generelt mere blæsende og derfor populære blandt surfere. Her finder du blandt andre den kendte Guincho-strand, som er kendt for sine store bølger og kraftige vind. Derfor er denne strand, og Lissabonkysten generelt, ideel for vandsportsaktiviteter som surfing og vindsurfing. I nærheden af Guincho-stranden finder du Água Doce-stranden og Cresmina-stranden, som begge er mindre strande der ligger lidt mere i læ for vinden.

Strandene ved Cascais og Estoril
De mest populære strande på Lissabonkysten ligger i nærheden af feriebyerne Cascais og Estoril. I Cascais finder du stranden Praia da Conceição, som er perfekt for sig som vil nye en da på stranden under solen i rolige omgivelser. Vil du tilbringe dagen på en lidt mere livlig strand, kan du besøge Praia da Duquesa, som er en mere central beliggende strand tæt på flere barer og restauranter. Det er også værd at besøge Praia da Rainha, som er en af de mindre strande ved Cascais.

Ved kystbyen Estoril er Paria do Tamariz den mest populære strand med mange faciliteter, vandsportsaktiviteter og spisesteder. Poça Beach er en centralt beliggende strand med en mere rolig atmosfære, og Azarujinha-stranden er en lidt mere afskærmet strand med en hyggelig atmosfære.

En af de mest kendte strande i nærheden af Lissabon er Praia do Carcavelos. Det er en af de største og længste strande på Lissabonkysten, og her finder du mange aktiviteter og fornøjelser. Her kan du eksempelvis spille volleyball, stå på rulleski på strandpromenaden og naturligvis surfe. Surfing er særligt populært om foråret og om efteråret. På strandpromenaden ligger også flere restauranter og barer. 

Du finder også flere flotte strande andre steder i Lissabon-regionen. Lige syd for Lissabon på den modsatte side af Tagus-floden finder ud den lille by Costa da Caparica. Her er en 13 kilometer lang kyststrækning med en bred sandstrand og gode muligheder for vindsurfing.

Hvornår er det bedst at rejse til Lissabonkysten?

Klimaet ved Lissabonkysten er mildt og tempereret med varme somre og kølige vintre. Temperaturen i sommermånederne kan godt komme op over 30 grader, mens der i vintermånederne er en temperatur på lidt over 10 grader. Højsæsonen på Lissabonkysten varer fra juni til august, og her er der derfor mange turister og højere priser. I denne periode er der livligt i alle byerne langs kysten.

Ønsker du at undgå de høje priser og store turistmængder, skal du rejse hertil enten om foråret eller om efteråret. I denne periode er her også behagelige temperaturer og solrigt - men til lavere priser

>> Læs mere om din ferie til Cascais

>> Læs mere om din ferie til Estoril

>> Læs mere om din ferie til Lissabon

Aktiviteter og seværdigheder på Lissabonkysten

Ønsker du en aktiv ferie på Lissabonkysten, skal du tage en tur langs kysten fra Cascais til Estoril. Her er der smukt og ideelt til både gå-, løbe- og cykelture med udsigt til Atlanterhavet. På vejen vil du støde på flere seværdigheder som blandt andet Museu Condes Castro Guimarães og Parque Municipal da Gandarinha. Du vil også komme forbi Boca do Inferno, som oversat betyder "helvedets kløft" og er et udsigtspunkt med smukke udsigter og Atlanterhavet, hvor bølgerne slår kraftigt mod de store klipper. Særligt på blæsende dage er det et utroligt syn, hvor havet "eksploderer".

Langs Lissabonkysten ligger flere fæstninger. Mellem Guincho og Cascais ligger blandt andet Old Guincho Fort og Oitavos Fort, som i dag byder på både museum, udstillinger og en restaurant. Det er også populært at sejle langs med Lissabonkysten, og betragte det smukke landskab, feriebyerne og stranden fra havsiden, som ligger på rad og række langs kysten i Portugal.

Sintra - Kongernes by

Rejser du til Lissabonkysten, kan det anbefales at tage på udflugt til byen Sintra. Denne smukke by kaldes også for Kongernes by, og er fyldt med slotte. Det er særligt to af slottene, der er værd at besøge i Sintra: Palácio da Pena på toppen af bjerget og Palácio da Vila, som er en vigtig del af historien i Sintra. Derudover er det også værd at besøge "korkklosteret" Convento dos Capuchos, som er beliggende i skoven og lidt vanskeligt at komme til - men ikke desto mindre et besøg værd! På vejen langs kysten tilbage mod Cascais kommer du også forbi det vestligste punkt i Europa, Cabo da Roca. Det var her, at James Bonds kone blev dræbt i en af de tidlige James Bond-film (In Her Majesty's Secret Service - den med George Lazenby). Filmen blev også optaget på hotellet Hotell Estoril Palácio. 

Kulinariske oplevelser og natteliv på Lissabonkysten

På Lissabonkysten og i resten af Lissabon-regionen kan du få gastronomiske oplevelser, og det helt store fokus her er på fisk og skaldyr. Her kan du spise mange portugisiske retter baseret på lokale råvarer. Området er særligt kendt for havabbore, hjertemuslinger og blåmuslinger fra Ericeira og Cabo da Roca, rød multte, blåmuslinger og østers fra Setúbal samt sværdfisk fra Sesimbra og krebs fra Cascais. Du finder også andre regionalespecialiteter som gedeost fra Sobral de Monte Agraço og Azeitão, kager fra Malveira, nødder fra Cascais samt lokale vine fra Colares, Bucelas, Setúbal og Carcavelos. 

Ønsker du at opleve et livligt natteliv på Lissabonkysten, er det især kystbyerne Cascais og Estoril, du bør besøge. Her er der en række barer og klubber med et pulserende udeliv, og du finder også masser af underholdning og koncerter, særligt i højsæsonen.

Fly og hotel på Lissabonkysten

Du kan nemt rejse til Lissabon, Lissabonkysten og Lissabon-regionen med direkte fly fra København, og i perioder også fra flere andre danske lufthavne. Lissabon lufthavn er den nærmest lufthavn for alle byerne langs kysten. Flytiden er omkring 3 og en halv time. Fra lufthavnen til feriebyerne ved kysten er der flere forskellige muligheder for transport. Du kan tage en taxa, som tager 40 minutter fra lufthavnen til Cascais. Der er også regelmæssige togafgange ud til flere af kystbyerne fra Cais do Sodre-stationen i centrum af Lissabon. Togturen til eksempelvis Estoril tager omkring 40 minutter. 

Mange vælger også at leje en bil, for på den måde at have større fleksibilitet og flere muligheder for at udforske Lissabonkysten på egen hånd. Du kan vælge at booke fly og hotel separat, eller bestille en pakkerejse med fly, hotel og evt. lejebil inkluderet. 

Der er et stort udvalg af hotellet og feriehuse på Lissabonkysten. Her finder du overnatningsmuligheder i alle prisklasser, og hotellet for både familier, par og vennegrupper. Du kan vælge mellem All Inclusive-hoteller, mindre boutique-hoteller eller ferielejligheder på den smukke kyst vest for Lissabon. Hos Solfaktor kan du derfor finde lige dét hotel, der passer bedst til dig og din ferie til Lissabonkysten i Portugal.



Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Hoteller i Lissabonkysten

Populære hoteller i Lissabonkysten

Portugal, Lissabon-regionen, Estoril
9,1
Fabelagtigt
695 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Lissabon-regionen, Cascais
9,5
Fabelagtigt
1017 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Lissabon-regionen, Cascais
9,2
Fabelagtigt
665 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Nærmeste strand: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)