Rejser til Gent

Blandt Europas storbyrejsemål er Gent lidt en overset perle. Måske fordi den ligger ret tæt ved Bruxelles og  Antwerpen, overser mange den på en rejse til Belgien. I Middelalderen var Gent dog en af de rigeste og mest betydningsfulde byer i Europa. Rejser du til Gent i dag, vil du på en spadseretur i det bilfri centrum derfor kunne se storslåede kirker og andre smukke bygningsværker, der vidner om denne storhedstid. Her finder du desuden nogle af Belgiens mest interessante museer.

Gent er dog på ingen måde en by, som hænger fast i fortiden. Byen har trods de charmerende historiske omgivelser en umiskendelig ungdommelig puls. Af byens omkring 260.000 indbyggere er således næsten 74.000 studerende, som om dagen har deres gang på universitetet og de andre højere læreanstalter. Om aftenen - særligt i weekenden - kan du møde mange af dem på Gents mange barer og klubber.

Inden du kaster dig ud i den mest farverige del af nattelivet, kan du på rejsen til Gent også fordybe dig i noget af det bedste, som det flamske køkken har at byde på med en fin kombination af fransk delikatesse og nordeuropæisk tyngde. Her er hundredvis af restauranter og caféer at vælge mellem med alt fra fastfood til gourmetmad for feinschmeckere.

Storby med middelalderstemning

Du kan sagtens tage hele familien med på en rejse til Gent. De lidt større børn vil for eksempel også få en på opleveren med en tur rundt på Gravensteen. Denne eventyragtige borg fra slutningen af 1100-tallet har voldgrav, riddersale og torturkældre, som nok skal sætte fantasien i gang. Uanset alder er det også imponerende at se domkirken Sint-Baafskathedraal indenfra, hvor man under de høje hvælvinger nemt kommer til at føle sig lille. Læg mærke til det imponerende alter "Det Mystiske Lam" malet af brødrene Hubert og Jan van Eyck i 1432, hvis tolv altertavler regnes for et af de største europæiske kunstværker. Vil I se byen lidt oppefra, kan en tur op i det det 91 meter høje klokketårn Belfort fra 1300-tallet anbefales.

Udover de spændende historiske seværdigheder er det også en stor fornøjelse blot at vandre rundt langs byens kanaler lidt på må og få. Der er rig mulighed for at tage en kanalrundfart, men det er ligeså fint blot at vandre ad de brostensbelagte gader langs vandet indrammet af maleriske gamle bygninger. Her ligger der utallige hyggelige fortovscaféer, hvor du kan prøve en af de mange belgiske øl eller nyde et lækkert måltid, mens du betragter bylivet. Vil du sidde indendørs, kan du slå dig ned i den gamle slagterhal, Groot Vleeshuis, fra 1408, hvor der i loftet hænger skinker til tørre.

Når mørket sænker sig over Gent, kan du stadig nyde de flotte bygninger. I den gamle bykerne er mange af dem nemt smukt oplyst om natten. Særligt udsigten fra broen Sint-Michielsbrug er betagende, og en du ikke må gå glip af på rejsen til Gent. Det summer af liv i de hyggelige gader om aftenen. Rejser du hertil i juli, når den populære festival Gentse Feesten løber af stablen er der masser af aktivitet i gaderne. Men selv da er det muligt at finde fredelige hyggekroge i de smalle gader.

Rejser til Belgien

Læs mere om Belgien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Belgien her

Hoteller i Gent

Populære hoteller i Gent

Belgien, Flandern, Gent
9,6
Fabelagtigt
1758 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Afstand til centrum: ca. 600 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Belgien, Flandern, Gent
9,2
Fabelagtigt
1423 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 78 km
  • Afstand til centrum: ca. 10 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Belgien, Flandern, Gent
9,0
Fabelagtigt
2053 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Internetadgang/Wi-Fi