Hvilket land har den længste UNESCO-liste?

Per 2025 er det Italien, der har flest steder på UNESCOs verdensarvsliste - nemlig 60 steder. Lige efter følger Kina med 59 og derefter Spanien med omkring 50. Listen ændrer sig jævnligt, efterhånden som nye steder bliver godkendt.

UNESCO blev oprettet efter Anden Verdenskrig med det formål at fremme samarbejde mellem lande inden for uddannelse, videnskab og kultur. Et af organisationens mest kendte initiativer er verdensarvslisten – en oversigt over kultur- og naturområder, som anses for at have enestående universel værdi for menneskeheden.

Men hvad betyder det egentlig at have “den længste liste”? Og hvilke steder er der egentlig tale om?

Italien – verdens mest UNESCO-rige land

Italien har en unik kombination af historie, kunst, arkitektur, landskaber – og ikke mindst madkultur. Blandt de mest kendte verdensarvssteder finder vi blandt andet:

• Colosseum i Rom
• Venedig og lagunen
• Cinque Terre
• Vindistrikterne Langhe-Roero og Monferrato i Piemonte

Italien skiller sig ud, fordi verdensarven ikke kun handler om monumenter, men også om kulturlandskaber. Vinområderne i Piemonte er et godt eksempel: Her er det ikke en enkelt bygning, men samspillet mellem jordbund, tradition, druesorter og generationers arbejde, der er beskyttet.

Vin og mad som kulturarv

Italien har også flere traditioner på UNESCOs liste over immateriel kulturarv, blandt andet middelhavskosten. Landets UNESCO-dominans handler derfor i lige så høj grad om livsstil og madkultur som om historiske bygninger.

I Ligurien bærer mange kystbyer for eksempel præg af genopbygningen efter jordskælvet i 1887. Resultatet er en sammenhængende arkitektur fra begyndelsen af 1900-tallet, hvilket giver byerne et særligt præg i dag. Kombiner dette med lokal pesto, focaccia og hvidvin fra kystnære vinmarker, og du ser, hvordan kultur og gastronomi hænger tæt sammen.

Kina – natur og oldgamle imperier

Kina har næsten lige så mange verdensarvssteder som Italien. Listen spænder fra ikoniske kulturminder til spektakulære naturområder:

• Den Kinesiske Mur
• Den Forbudte By
• Zhangjiajie National Forest Park
• Terrakottahæren i Xi’an

Kina udmærker sig især inden for naturarv. Flere af landets bjergområder og skove har inspireret både kunst og moderne filmproduktion.

Også her spiller madkulturen en vigtig rolle, selv om den ikke altid er direkte knyttet til verdensarvsstatus. Traditionelle te-ceremonier og regionale køkkentraditioner er en del af den immaterielle kulturarv.

Spanien – arkitektur, pilgrimsruter og vin

Spanien ligger også højt på listen. Nogle af de vigtigste steder er:

• La Sagrada Família i Barcelona
• Alhambra
• Camino de Santiago

Spanien kombinerer maurisk, kristen og moderne arkitektur på en måde, som få andre lande kan fremvise. Derudover finder man vinregioner som La Rioja, hvor landskab, vinproduktion og historie er tæt vævet sammen.

Tapaskulturen, produktionen af olivenolie og traditionelle markeder giver også en levende forståelse af, hvordan kulturarv ikke kun handler om fortiden, men også om hverdagslivet.

Hvad med Danmark?

Danmark har på nuværende tidspunkt syv steder på verdensarvslisten. Blandt disse er:

• Kronborg Slot i Helsingør
• Stevns Klint
• Roskilde Domkirke
• Vadehavet

Danmarks liste er noget kortere, men her er det både naturområder og kulturhistorie, som træder frem.

Hvorfor topper Italien listen?

At Italien har flest steder på listen er der flere grunde til:

1. Landet har været et kulturelt centrum i mere end 2000 år.
2. Der er et usædvanligt stort antal af historiske byer.
3. Anerkendte kulturlandskaber - særligt knyttet til vin og jordbrug.
4. Bevaringsarbejdet har været systematisk i lang tid.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Italien er “bedst”, men at landet har et ekstraordinært stort antal af steder med global betydning.

Verdensarv handler om mere end bare tal

Selvom Italien i 2025 har den længste UNESCO-liste, er konkurrencen ikke det vigtigste. Verdensarvsstatus handler først og fremmest om at bevare steder for de kommende generationer.

For os som rejsende giver listen et nyttigt fingerpeg om steder med historisk, kulturel eller naturmæssig betydning. Samtidig kan den fungere som en indgang til at forstå lokal mad, vintraditioner og levevis – fordi kulturarv sjældent står alene.

Når du næste gang planlægger en rejse, kan det derfor være værd at se nærmere på, hvilke UNESCO-steder der findes i det område, du vil rejse til. Ofte fører de dig ikke kun til imponerende bygningsværker, men også til autentiske smage, traditioner og historier, som stadig lever.