Rejser til Rogatschewo

 Den lille landsby Rogatschewo, som også lokalt staves Rogachevo, ligger omkring 5 kilometer fra den attraktive Sortehavskyst nord for Varna. Denne lidt tilbagetrukne beliggenhed er ideel, hvis du gerne vil have en ferie med mere fred og ro, end der typisk er i de populære badebyer helt nede ved havet.

Rogatschewo ligger lidt oppe i bakkerne, så flere steder i byen er der fin udsigt ned over det grønne landskab mod det azurblå hav. Heroppe går livet i vid udstrækning sin vante gang, som det har gjort i mange generationer. Nogle enkelte nye villaer og lejlighedskomplekser vidner om en stigende interesse for byen som rejsemål. Men her er ingen uskønne rækker af høje hoteller eller hektiske forretningsgader. I stedet kan du på en rejse til Rogachevo stadig nyde ægte bulgarsk landsbystemning og et behageligt langsomt tempo. Det er en sand lise for sjælen, hvis man er vant til en travl hverdag derhjemme.

Der er en enkelt købmandsbutik i Rogachevo, som er ganske velassorteret byens beskedne størrelse taget i betragtning. Men selvom du nok kan få de fleste fornødenheder her i løbet af ferien, vil det være en fordel at leje en bil til rejsen. Når man bor heroppe lidt fra alfarvej, er det ikke så nemt at komme rundt med offentlig transport.

Strande og seværdigheder

Fra Rogatschewo er kun 10-15 minutters kørsel ned til de fine og kilometerlange sandstrande ved Sortehavet. Nede ved den nærliggende badeby Albena er der desuden et godt udvalg af spisesteder og flere indkøbsmuligheder. Her finder du også et stort vandland, Aquapark Aquamania, med masser af sjove forlystelser for vandhunde i alle aldre.

Søger du forlystelser, tager det heller ikke lang tid at køre de omkring 14 kilometer til Golden Sands. Som navnet antyder, er der her udover et rigt restaurant- og natteliv også lange, gyldne strande. Forsætter du sydpå til Bulgariens tredjestørste by, Varna, kan du nemt bruge en hel dag på sightseeing og shopping der.

Rejser til Bulgarien

Læs mere om Bulgarien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Bulgarien her

Hoteller i Rogatschewo