Rejser til Maldiverne

Øgruppen Maldiverne er mest kendt for den personlige service, den afslappede gæstefrihed, flotte hoteller og paradisiske strande. Maldiverne er et sikkert hit, hvis du skal på bryllupsrejse eller bare en romantisk ferie.

Maldiverne var tidligere et sultanat under hollandsk og senere engelsk kontrol, men landet er nu en selvstændig republik. Øgruppen ligger i det Indiske Ocean, nogenlunde 650 kilometer sydvest for Sri Lanka. Maldiverne består av hele 1.192 øer, fordelt på forskellige atoller. Her bor over 430.000 mennesker på lidt over 200 øer, dog bor næsten en fjerdedel i eller lige ved hovedstaden Mahe. Landets indtjening kommer langt overvejende fra turisme og fiskeri.

Maldiverne er verdens fladeste land, og over 80% af Maldiverne ligger mindre end 1 meter over havet. Maldivernes højeste punkt er en lille bakke, 2,5 meter høj. Dette betyder, at mængden af dyr på land er ret lille, til gengæld folder livet sig ud på en helt anden måde i havet, noget som lokker snorkle- og dykkerentusiaster fra hele verden.

For mange er Maldiverne selve billedet af en tropisk drømmeferie. Her kan du bo og nyde livet på fantastiske resorthoteller, nogle af dem på helt private øer. Da øerne har de flotteste koraller lige udenfor strandkanten, bygger man ofte hoteller ude i vandet på pæle, så at du fra din egen terrasse kan gå ned i vandet med dykkerbrillerne på. Vandet er klart, azurblåt og indbydende varmt. Der findes også hoteller «på land» men du får den helt særlige Maldiverne-oplevelse ved at bruge lidt flere penge og bo lidt ekstra lækkert.

Men smager det så koster det: de fleste hoteller her holder i hvert fald 4 stjerner, og Maldiverne er ikke en billig feriedestination. En del hoteller fungerer fint for familier, andre er strengt adults only. Ofte er du henvist til at spise på dit hotel, så et lille fif er at bestille noget slags pension sammen med opholdet – det gør rejsen lidt billigere. Hvis du spiser udenfor hotellet, vil priserne ligge nogenlunde som i Danmark eller dyrere. Alkohol serveres kun på hotellerne, og kan ikke medbringes til landet.

Fra den internationale lufthavn ved Mahe (Ibrahim Nasir) tager man oftest videre til en anden ø med speedbåd eller privat taxafly. Bestil transporten sammen med hotellet. Transfer med fly koster ofte et par tusinde kroner pr. person, med båd er det en del billigere.

 

 

Hvornår skal man rejse til Maldiverne?

Maldivernes beliggenhed betyder, at du kan rejse hertil året rundt. Temperaturen ligger mellem 28 og 32 grader hele året, dog regner det en del i perioden fra april til oktober, allermest i juli og august. Fordelen ved at rejse i denne periode, er at priserne er en del lavere, og du kan jo sagtens snorkle eller dykke, selv om det drypper en smule. Ekstra bonus ved at rejse i lavsæsonen: da vandet er lidt køligere her, vil du have bedre chancer for at møde en haj eller to tættere på kysten – de trækker nemlig tættere på kysten, jo koldere vandet er.

/rg_highlight]

 

Hvem vil kunne lide Maldiverne?

Til Maldiverne rejser man først og fremmest for at slappe helt af. De fleste turister er par, og mange tager hertil på bryllupsrejse. Men naturligvis er her også familievenlige hoteller med aktiviteter for både børn og voksne. Hvis du er til spa, er Maldiverne et af verdens bedste steder at holde ferie. På Maldiverne har du fantastiske muligheder for at snorkle og dykke, til den anden side er nattelivet begrænset og shoppingen meget begrænset. Hvis du vil kombinere den ultimative daseferie på Maldiverne med storbypuls og shopping, tag et par nætter undervejs i f.eks Dubai eller Istanbul.

Rejsemål på Maldiverne

  • Øgruppen Maldiverne
    21 hoteller
    Øgruppen Maldiverne består af 1190 små øer, hvoraf dog kun 200 er beboede og 97 er "ferieøer". Maldiverne er nok det nærmeste, man kommer på den perfekte badeferie. Billederne af kridhvide strande og krystalklart vand lyver ikke!

Populære hoteller på Maldiverne

Maldiverne, Øgruppen Maldiverne, Dhonakulhi
9,6
Fabelagtigt
362 anmeldelser
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Maldiverne, Øgruppen Maldiverne, Nakachchaafushi
9,8
Fabelagtigt
107 anmeldelser
  • Nærmeste strand: ca. 1 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Maldiverne, Øgruppen Maldiverne, Manafaru
9,9
Fabelagtigt
1126 anmeldelser
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi