Rejser til Torrevieja

Tag hele familien med til populære Torrevieja på Costa Blanca i Spanien. Her kan du nyde solen og slappe af på smukke sandstrande, her er spændende attraktioner og en fin strandpromenade. Book en billig ferie til Torrevieja med Solfaktor!

Torrevieja som rejsemål

Torrevieja er en by på Costa Blanca ved Middelhavet i Spanien. Byen ligger omkring 45 kilometer syd for Alicante i Valencia-regionen. Det er en meget populær destination, som tiltrækker tusindvis af turister hvert år, meget på grund af den spændende kystlinje, som er omkring 20 kilometer lang. Torrevieja byder på et energisk byliv med en hyggelig strandpromenade, men der er også gode muligheder for flotte naturoplevelser i området.

Attraktioner og aktiviteter i Torrevieja

Strandene i Torrevieja har noget at byde alle. Her ligger nemlig omkring 20 kilometer kystlinje langs Middelhavet, med alt fra lavvandede, familievenlige strande til små, private bugter med naturlige klippeformationer. De mest populære strande i området er strandene La Mata, Cabo Cervera, Los Locos, Los Náufragos og Ferris-stranden. Alle strande byder på moderne faciliteter, et godt udvalg af strandbarer og restauranter og masser af vandsportsaktiviteter. Der er også familievenlige faciliteter på de fleste strande som legepladser, toiletter og brusere til at skylle sandet væk. I højsæsonen er strandpromenaden i Torrevieja livlig fra morgen til aften. Om aftenen kan der være aftenmarked, musik og kulturelle aktiviteter.

Området omkring Torrevieja er kendt for sin saltproduktion, og i byens centrum ligger også Saltmuseet, som giver et indblik i den vigtige rolle, salt har spillet i området. Du kan også besøge naturreservatet, Parque Natural de las Lagunas de la Mata y Torrevieja, som ligger lige ved siden af byens centrum. Her er to saltlaguner med et spil af lyserøde og grønne farver, og området er et vigtigt levested for bl.a. flamingoer og byder på store naturoplevelser. En flot oplevelse for hele familien.

Torrevieja er et godt udgangspunkt for aktive ferie i Valencia-regionen. Her er blandt andet flere stier, som er gode til både vandring og cykling langs kysten, og  undervejs får du en fantastisk udsigt over Costa Blanca-kysten og byens vartegn, fyrtårnet Faro de Cabo Cervera, 122 meter højt. Der er flere vandlande i Torrevieja  med masser af sjove aktiviteter for hele familien. Perfekt når man skal have en pause fra stranden. Golf er en populær aktivitet blandt mange besøgende, og du finder mange gode golfbaner tæt på byen. Det er også værd at tage til andre byer i Valencia-regionen og udforske mere af Spanien på din ferie - tag bilen og tag ud på små eventyr, spis frokost i en lille landsby eller stop ved en vingård.

Hvornår skal man rejse til Torrevieja?

Sommeren er  det samme som højsæson i Spanien og det tidspunkt, hvor flest mennesker besøger Torrevieja. I denne periode kan det blive over 30 grader, hvilket betyder at strandene er godt besøgte, der sker en hel masse i byen og aktiviteten er høj fra tidlig morgen til sen nat. Dette er perioden med de højeste priser, så det er en god idé at booke fly og hotel i god tid for at få en så god pris som muligt.

Middelhavsklimaet på Costa Blanca betyder, at du kan nyde behagelige temperaturer om foråret og efteråret. Forår og efterår betyder ideelle forhold for udendørsaktiviteter som golf, samt naturoplevelser i Valencia-regionen. Vinteren er lavsæson med ikke så mange turister. Så er her er køligere og der vil være noget regn - men du kan stadig nyde dage med sol i Torrevieja  om vinteren.

Mad, drikke og natteliv i Torrevieja

Mad er en vigtig del af livet i Spanien, og i Torrevieja kan du se frem til spændende madoplevelser. Her finder du et stort udvalg af restauranter med traditionelle spanske retter samt naturligvis også steder med et internationalt menukort. Den klassiske ret paella kommer fra Valencia-regionen, og du kan prøve den med enten grøntsager, kød eller fisk og skaldyr. Byen har mange fine tapasbarer, der serverer lækre tapas med lokale ingredienser, og beliggenheden ved Middelhavet betyder, at frisk fisk og skaldyr spiller en stor rolle i byens gastronomi. Det er værd at besøge byens store indendørs marked, som byder på et herligt udvalg af friske råvarer og lokale produkter.

Nattelivet i Torrevieja er kendt for at være godt, og her er noget for alle aldre. Her er masser af barer, pubber og natklubber med levende musik eller DJ's. Om sommeren er der også sportsbegivenheder og underholdning i gadebilledet. Strandpromenaden er fantastisk om sommeren med et livligt publikum og mange populære barer og natklubber, som åbner sent og lukker tidligt - om morgenen.

Fly til og hoteller i Torrevieja

At rejse til Torrevieja fra Danmark er hurtigt og nemt - der er direkte fly fra både København, Billund og Aalborg til den største lufthavn på Costa Blanca, Alicante Lufthavn (ALC), og flyveturen fra Danmark er ca. 3 timer og 15 minutter. Torrevieja ligger 45 kilometer fra Alicante lufthavn, og der går regelmæssige ekspresbusser til busstationen i byen. Der er også taxaer lige uden for ankomsthallen i lufthavnen. Hvis du vil udforske mere af Spanien på egen hånd, se mere af kysten på Costa Blanca eller inde i landet i Valencia-regionen, kan du leje en bil- det anbefaler vi.

Torrevieja har et stort udvalg af hoteller. Destinationen er velegnet til familier med børn, par, venner, eller hvis du rejser alene. Her finder du store all inclusive-hoteller med moderne faciliteter og små, charmerende boutique-hoteller ved stranden. Du vælger selv, om du vil booke fly og hotel separat eller booke en pakkerejse med fly, hotel og evt. billeje inkluderet. Uanset hvad du ønsker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Torrevieja og Spanien!



Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Torrevieja

Populære hoteller i Torrevieja

Spanien, Valencia-regionen, Torrevieja
8,4
Meget godt
3116 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 41 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Torrevieja
7,9
Godt
2475 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 48 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Valencia-regionen, Torrevieja
  • Nærmeste lufthavn: 43 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Torrevieja?

7,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 8 anmeldelser