Rejser til Illetas

Illetas er et lille eksklusivt og idyllisk sted, som de store rejsearrangører endnu ikke har fået øjnene op for. Den bratte kyststrækning her afbrydes med jævne mellemrum af fine, små sandstrande. Fra Illetas er der meget kort vej og gode busforbindelser til Palma. Illetas ligger ca. 16 km fra lufthavnen i Palma.

Ferieparadiset ligger nogle få kilometer fra Palma blandt mange andre små og store rejsemål i området. I modsætning til hektiske Magaluf og Palmanova er Illetas et rolig eventyrligt sted for dig som vil nyde en afslappende ferie. Illetas er også et super udgangspunkt for udflugter og ture langs kysten og indlandet på Mallorca.

Kyststrækningen her domineres af et stejlt klippelandskab og fine sandstrande. Den lille by har en lille hovedgade med et udvalg af butikker, caféer og spisesteder, hvor det er hyggeligt at slappe af med tapas og nyde ettermiddagen eller aftenen i de idylliske omgivelser.

Illetas der også er kendt som Ses Illetes, ligger nogle få kilometer vest for Palma, Mallorcas hovedby. Den lille ferieby er kendt for at være en af de mest eksklusive i Palma-bugten, hvilket kommer til udtryk i udvalget af hoteller og restauranter. Samtidig udgør Illetas et af de mest idylliske områder nær hovedstaden, ikke mindst når det gælder strandene.

Eksklusiv ferieby nær Palma

De smukke omgivelser gør sammen med nærheden til hovedstaden Illetas til et ideelt rejsemål, hvis du ønsker at kombinere en afslappende strandferie med storbyens mange fristelser. I selve Illetas er livet om sommeren hovedsageligt koncentreret omkring strandene, hvilket giver byen en naturlig tilbagelænet atmosfære, der indbyder til en rigtig livsnyderferie. Illetas tiltrækker derfor især par og andre, der søger fredeligere og lidt mere sofistikerede omgivelser, end man finder i de fleste feriebyer.

Der er tre strande inden for din rækkevidde, når du rejser til Illetas. Den nærmeste er Playa de Illetes, som udover lyst, fint sand og krystalklart vand også byder på restauranter og en strandbar. Her er det derfor nemt at blive hængende det meste af dagen. Længere mod vest finder du de mindre badevige Cala Comtessa og Cala Xinxell. Især sidstnævnte er med sit lave vand børnevenlig. Ved alle strandene er der normalt mulighed for at leje pedalbåde, paddleboards og kajakker. Takket være den gode sigtbarhed er snorkling også populært.

Bortset fra forskellige former for vandsport er der ikke mange egentlige forlystelser i selve Illatas, men hvis du ikke blot vil bruge ferien på at dase på stranden og udforske byens restauranter, er både Portals Nous og Palma ikke langt væk. Begge steder finder du talrige familievenlige forlystelser og ikke mindst et endnu mere livligt natteliv. Du kan dog sagtens finde en stilfuld strandbar eller restaurant i Illatas at slutte dagen af på med en cocktail, en kold øl eller et glas vin, men vil du feste til ud på de små timer, er mulighederne bedre i en af nabobyerne. Der er gode busforbindelser langs kysten, og du kan også nemt praje en taxi.



Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i Illetas

Populære hoteller i Illetas

Spanien, Mallorca, Illetas
9,3
Fabelagtigt
430 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Illetas
8,6
Meget godt
1481 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Illetas
8,7
Meget godt
871 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)