Rejser til Nai Harn

Nai Harn ligger helt mod syd på Phuket og er et af øens smukkeste steder. Her er der en stille og rolig atmosfære. I Nai Harn Village findes der mange små restauranter og barer. Nai Harn er særligt populært som destination for en dagsudflugt, da der er et fantastisk udsigtspunkt, hvor man kan skue ud over Phuket.

Nai Harn har en eventyrlig udsigt over Phuket

Nai Harn, eller kaldt Nai Han, ligger helt syd på Phuket med fredfulde strande og gode spisesteder. Dette er uden tvivl et af øens smukkeste steder med en udsøgt lagune. På Nai Harn Beach findes der flere små restauranter og et fint lille udvalg af hoteller og gæstehuse.

Nai Harn er et populært udflugtsmål på grund af udsigtsspottet View Point, som ligger lige syd for Nai Harn. Her er der en fantastisk udsigt udover havet og man kan se flere af strandene på øen. Først og fremmest er det populært at tage en dagsudflugt til stedet. En udflugt hertil kan let arrangeres fra alle strande på Phuket.

Nai Harn ligger på den sydlige spids af Phuket. Den uspolerede strand her er måske nok ikke blandt de længste på den populære ferieø, men til gengæld kan den med rette regnes blandt de smukkeste. Selvom strandbyen ikke længere er en velbevaret, lokal hemmelighed, har den desuden formået at bevare sin tilbagelænede atmosfære, hvilket gør Nai Harn til et ideelt mål for en afslappende badeferie for både familier, par eller singler.

En af Phukets smukkeste strande

Den flotte, lyse sandstrand er indrammet af frodige, skovklædte klipper i begge ender, så det føles lidt som om, at man her har fundet sit eget isolerede ferieparadis. Nai Harn er da også trods sin popularitet da også stadig kendt for at være et af de lidt mere eksklusive feriesteder på Phuket med en mere afslappet stemning end i feriebyerne længere oppe af vestkysten.

Drømmer du om at koble helt af og komme langt væk fra hverdagens trummerum, er en rejse til Nai Harn det helt rigtige valg. Her er ganske vist ikke det samme væld af aktivitetsmuligheder som i for eksempel Patong, der ligger længere mod nord. Til gengæld er der rig mulighed for at nyde det som mange af os primært forbinder med en ferie i Thailand: afslapning på idylliske tropestrande. Når du ikke daser oppe på det fine, bløde sand, kan det anbefales at udnytte det klare vand til snorkling. Hele vejen ud forbi den nærliggende strand Ao Sane er der således gode muligheder for at snorkle. I den populære højsæson fra oktober til maj, hvor normalt havet er mest indbydende, er bølgerne ved Nai Harn typisk for små til egentlig surfing, men børnene kan dog sagtens få meget tid til at gå med at lege på de mindre boogie boards.

Lige bagved stranden ligger en lille sø med en ø i midten, som især tiltrækker morgenfriske joggere. Tæt ved ligger også en smukt lille tempel. Selvom de thailandske myndigheder fornylig indførte forbud mod kommercielle aktiviteter på strandene. Er der stadig gode muligheder for at få en forfriskning i løbet af dagen uden at skulle bevæge sig ret langt væk fra vandkanten. Der er ligeledes et fornuftigt udvalg af restauranter i Nai Harn, hvor du udover utallige thairetter også kan finde menuer af mere internationalt tilsnit.

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Hoteller i Nai Harn