Rejser til Side

Besøg den hyggelige by Side i Middelhavsområdet i Tyrkiet. Byen er kendt for sine flotte strande, imponerende historiske ruiner og charmerende atmosfære. Book en billig rejse til Side med Solfaktor!

Side som rejsemål

Side er en havneby på den sydlige kyst af Tyrkiet i Middelhavsområdet. Den ligger tæt på byer som Manavgat og Selimiye og ca. 75 kilometer fra Antalya, hovedstaden i Antalya-provinsen. Side har udviklet sig til en populær turistdestination, kendt for sine historiske seværdigheder, smukke strande og hyggelige byliv.

Attraktioner og aktiviteter i Side

Mange mennesker kommer til Tyrkiet og Middelhavsområdet for at få sol og for at bade, og Side har flere fantastiske strande. West Beach (Veststranden) strækker sig langs vestkysten og er en af de mest populære strande i byen. Her kan hele familien nyde det afslappende strandliv ved Middelhavet med moderne faciliteter og gode muligheder for vandsport som jetski, parasailing, vandski og dykning. En anden populær strand i Side er East Beach (Øststranden), som ligger langs byens østkyst. Den er kendt for sine rolige vandforhold og den lavvandede sandstrand, som er ideel for familier, der rejser på sommerferie med små børn. Her finder du moderne faciliteter med liggestole og parasoller, og der er ikke langt til caféer og strandbarer.

Hvis du vil kombinere historie og kultur med strandliv, er Side en god mulighed. Byen er kendt for sine imponerende antikke ruiner, herunder et velbevaret teater, agoraen (markedspladsen), Apollon-templet og de romerske bade. Disse historiske seværdigheder giver et fascinerende indblik i Tyrkiets fortid og Side som en vigtig gammel græsk-romersk by. Hvis du er på udkig efter en aktiv ferie, er bådture langs Manavgat-floden og op til Green Canyon populære. Der er også gode muligheder for at tage på guidede ture til historiske steder som Aspendos og Perge eller deltage i en jeepsafari uden for Side.

Hvis du vil rundt i området, er det nemt og billigt at rejse rundt med det offentlige netværk af minibusser, Dolmus. Side ligger mellem Antalya og Alanya, og det tager mindre end en time med Dolmus at komme til en af disse byer.

Hvornår skal man rejse til Side?

Sommeren er højsæson i Tyrkiet, og mange turister strømmer til Side for at få sol, varme og en afslappet ferie sydpå. I denne periode er der travlt på strandene, og du kan forvente temperaturer mellem 25-30 grader og høj sol. Hvis du vil opleve Middelhavsområdet på et mere stille tidspunkt med lidt lavere temperaturer, er forår og efterår gode tidspunkter. Badetemperaturerne i Middelhavet er stadig lune i disse perioder, hvilket er ideelt til naturoplevelser og sightseeing i Side. Lavsæsonen i Tyrkiet og Middelhavsområdet er om vinteren, hvor der kan komme en del regn og der er meget køligere temperaturer. Du kan dog stadig være heldig at kunne nyde solrige dage i denne periode.

Mad, drikke og natteliv i Side

Tyrkiet er kendt for sit velsmagende køkken, som blandt andet byder på en række smagfulde krydderier og krydderurter. I Side kan man opleve det tyrkiske køkken på flere restauranter, bl.a. små fællesretter (meze) og forskellige grillede retter af både kød og fisk. Beliggenheden ved Middelhavet giver en god forsyning af frisk fisk og skaldyr, hvilket betyder, at mange restauranter serverer lækre fiskeretter, ofte fanget samme dag og tilberedt lokalt. Gå til byens mange madboder og smag på lokale delikatesser som kebab, gözleme (fyldte pandekager med ost, kød eller grøntsager) og midye dolma (fyldte muslinger) til en rimelig pris. Du finder også masser af spisesteder i Side, der tilbyder internationale smagsoplevelser. 

Sides natteliv byder på noget for enhver smag. Du finder hyggelige barer, der er perfekte til afslappende aftener ved Middelhavet, samt livlige natklubber, hvor du kan feste og have det sjovt til sent om aftenen. Sides gode og varierede natteliv er et trækplaster for mange turister.

Fly til og hoteller i Side

Side er en nem ferieby at rejse til fra Danmark. Der er direkte fly fra både Billund og København i princip hele året, og også fra Aalborg i højsæsonen (april-oktober) til Antalya (AYT).  Antalya Lufthavn ligger ca. 65 km fra centrum af Side, og du kan nemt tage en taxa, som du finder uden for ankomsthallen. Hvis du vil have et billigere alternativ, kan du bruge offentlig transport. Du kan for eksempel tage en Dolmus, som er en form for delt minibus. Dolmus har regelmæssige afgange i løbet af dagen, men du skal regne med lidt mere tid, da der er flere stop undervejs. Billeje er en god mulighed, hvis du vil udforske Middelhavsområdet på egen hånd, mens du er på ferie i Side.

Der er en række overnatningsmuligheder for enhver smag i Side. Du finder charmerende pensioner, all-inclusive hoteller med mange faciliteter, boutiquehoteller samt store ferielejligheder og feriehuse. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel separat eller booke en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt billeje inkluderet. Uanset hvad du foretrækker, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din ferie til Side og Tyrkiet!

Rejser til Tyrkiet

Læs mere om Tyrkiet og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Tyrkiet her

Hoteller i Side

Populære hoteller i Side

Tyrkiet, Middelhavsregionen, Side
9,1
Fabelagtigt
1241 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Nærmeste strand: ca. 650 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Tyrkiet, Middelhavsregionen, Side
8,1
Meget godt
238 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Nærmeste strand: ca. 900 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Tyrkiet, Middelhavsregionen, Side
9,4
Fabelagtigt
1989 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 70 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Hvad siger gæsterne i Side?

8,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 39 anmeldelser