Orka Boutique Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,3
Meget godt
338 anmeldelser

Ved første øjekast gør Orka Boutique Hotel ikke meget væsen af sig, men da jeg kommer gennem receptionen og ud på den lille terrasse med restaurant på promenaden forstår jeg, hvorfor Orka Boutique Hotel får så gode anmeldelser. Her ved den lille marina og torvet har du en fantastisk udsigt over havet og de farvestrålende både, og det er hyggeligt at sidde og følge med i livet på promenaden. Orka Boutique Hotel har en fantastisk placering i Fethiye, tæt på restauranter og shopping og er et perfekt udgangspunkt for spændende udflugter.

Sneglehuset

Faktisk virker Orka Boutique Hotel mest af alt som en restaurant, der har fået vokseværk. Restauranten er vokset nogle etager i højden, og her har man indrettet de fine værelser, altså lidt ligesom et sneglehus. Det lille hotel har kun 22 værelser, nogle med udsigt til havet og marinaen, andre med udsigt til bjergene og Fethiye. Hoteldirektøren med det fængende navn, Volkan, er stolt af sit hotel og viser mig rundt på hotellet. Midt i rundvisningen bliver han pludselig meget stille og først bemærker jeg det ikke rigtigt - men plaprer videre med alle mine spørgsmål. Jeg knipser løs med kameraet, indtil der begynder at blive en lidt akavet stemning... for hvad sker der? Der er noget tambu-musik på pladsen foran hotellet, og da den stopper kommer der liv i ham igen. Det viser sig, at det var nationalsangen, der blev spillet, og den betyder uden tvivl endnu mere for de stolte tyrkere, end når vi hører Kong Christian...

Det er bare en af de aktiviteter du kan opleve på den store plads ved Orka Boutique Hotel. Hver tirsdag er der markedsdag, hvor lokale kommer fra nær og fjern for at købe og sælge alt fra grøntsager og frugt til tøj og andet tingeltangel. Det er et stort og populært marked, som finder sted året rundt.

Muligheder, muligheder, muligheder

En sidste ting om direktøren Volkan. Nok er han stolt at selve hotellet, men i særdeleshed af den gode wi-fi forbindelse (også på værelserne), og han vil uden tvivl sætte pris på, at jeg tager det med i beskrivelsen. Men det er nu også en god ting, for der er rigtig mange udflugtsmuligheder fra Orka Boutique Hotel, og det giver jo en god mulighed for at gå på nettet og undersøge hvad du helst vil bruge din tid i Fethiye på.

Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde, for der er så mange muligheder, og du får kun et lille udvalg her. Der er for eksempel Ölüdeniz, også kaldet den Blå Lagune, med de kridhvide sandstrande og krystalklare vand. Eller hvad med en jeepsafari i skovene omkring Fethiye? Du kan også tage til Sommerfugledalen, en smukt bugt omkranset af stejle klipper, og hvor du om foråret kan opleve op til 40 forskellige sommerfugle-arter. Der er også masser af historiske og kulturelle oplevelser i vente, blandt andet de berømte lykiske grave og ruiner. Hvis du hellere vil tilbringe dagen på havet, kan du tage på en af de populære sejlture rundt til fine strande og øer, hvor du kan bade, og hvor du får frokost på båden. Det skorter ikke på muligheder.

Godt at vide om Orka Boutique Hotel

Der følger gratis morgenmad med i værelsesprisen, og den så ganske lækker ud. Restauranten har åben til frokost og aften, og der er live musik ca. tre gange om ugen i baren.

Som nævnt er der god og gratis wi-fi på hele hotellet og på værelserne.

Der er ingen swimmingpool på Orka Boutique Hotel, men du kan tage dolmussen (den lokale minibus) til den nærmeste strand. Det tager ca. 15 minutter.

Derfor skal du vælge Orka Boutique Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 48 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering

Kort og afstande

  • Dalyan - ca. 63 km
  • Sultaniye-badene - ca. 94 km
  • Turgutköy med det fine vandfald - ca. 155 km
  • Sommerfugledalen - ca. 21 km
  • Knidos-templet - ca. 223 km
  • Pamukkale - ca. 236 km
  • Ephesus - ca. 289 km

Værelserne på Orka Boutique Hotel er forskelligt indrettet, men alle i lyse og venlige farver og med parketgulve. Standardværelserne er ikke ret store, men der er 5 store værelser, som har panoramisk havudsigt. Resten af standardværelserne har enten udsigt til havet, bjergene eller Fethiye by.

Værelserne har ikke rigtige balkoner, men nærmere franske altaner med store skydedøre og glas-gelænder, og hvis du rykker stolen helt hen til kanten føles det næsten som en balkon. Udsigten er i hvert fald lige god. En anden lille kuriøs detalje er, at på nogle værelser er der badekar inde på selve værelset, så du også lige kan kigge på udsigten mens du er i bad... bevares.

På værelserne får du blandt andet:

  • Minibar
  • Gratis wi-fi
  • Værdiboks
  • Aircondition
  • Fladskærms tv
  • Slippers og badekåbe
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Orka Boutique Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Cumhuriyet Mah. Kordon Boyu
Fethiye

Koordinater

Latitude: 36.6230
Longitude: 29.1120

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere