Vilamoura Garden Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,0
Fabelagtigt
589 anmeldelser

Vilamoura Garden Hotel er lidt af en ener, for du bor i gåafstand til nogle af de mest populære spots på Algarvekysten. Den tilbagetrukkede beliggenhed på Rua da Franca er kun en fordel, for byen Vilamoura er livlig det meste af sæsonen fra morgen til aften. Derfor kan du trække dig tilbage til freden og roen, når det passer dig – men omvendt er du aldrig langt fra den velkendte strand Praia da Falesia, den stemningsfulde marina, verdensklasse golfbaner, shopping i Faro og meget mere – på Vilamoura Garden Hotel er det svært at komme til at kede sig, hvis du går efter en ferie kombineret med oplevelser, afslapning og aktiviteter – så er du faktisk havnet i smørhullet: )

Vilamoura Garden Hotel ligger i den rolige udkant af Vilamoura. En by, der er helt sin egen, for den er formet og opbygget ud fra ønsket om ”the perfect village”. En ung og livlig by hvor de unge, de rige og de kendte ynder at komme sommeren lang – og da Algarvekysten har en lang sæson med 100-vis af solskinstimer, så hører det ikke til sjældenhederne, at du sidder på vinbar nede ved marinaen omgivet af dyre champagneflasker og ”spande” med kaviar, for dine ”naboer” ved de øvrige borde er kommet for at se, spise, drikke og ikke mindst at blive set.

Byen Vilamoura er Algarvekystens svar på Port Frejus i Frankrig eller Porto Cervo i Italien – her er fart over feltet det meste af dagen. Men lige så meget fart der er centrum af Vilamoura by, lige så stille, fredeligt og fantastisk er her, når du bare lige bevæger dig ned af sidegaderne – lidt som Venedig, hvor Marcuspladsen altid er vågen, men Venedig er som bekendt meget mere end blot Canal Grande og dyr kaffe på byens centrale plads.

Derfor skal du vælge Vilamoura Garden Hotel

  • Hvis du gerne vil undgå lejebil, så kan du gå el. cykle til det meste
  • Du har også blot ca. 25 min. kørsel til Faro lufthavn
  • Med lidt god vilje kan du også gå til gyldne strande ca. 3 km derfra
  • Her er døgnåben fitness – og det er faktisk en rigtig god service
  • SPA-afdeling med alskens behandlinger og lækre treatments
  • Hvis der er en golfer gemt i dig, så har du adskille golfbaner tæt på
  • Gratis shuttle-service til og fra den kendte Praia da Falesia-strand…
  • - du kan også tage minibussen til marinaen nede i Vilamoura by
  • Du har gratis Internet med en fornuftig dækning i alle fællesarealer
  • Børneklub for de mindste – og her er opsyn med prof. personale

Godt at vide om Vilamoura Garden Hotel

Vilamoura Garden Hotel ligger i smørhullet af Algarvekysten ved den fashionable by af samme navn, Vilamoura. Her er reelt ikke så meget trafik, selvom det ikke skorter på dyre biler, der er ude på et lille cruise langs kysten. Men det betyder blot, at du skal forvente, at her i området er lettere trafik, og selvom det er byzone, så kan der være et par hestekræfter, der kan høres af og til: )

Du skal vælge Vilmoura Garden Hotel, hvis du vil have en ferie omgivet af liv og leben, men hvor du på ’din matriklen’ ved hotellet befinder dig på et helle – her kan du bedre fordybe dig i roen og freden.

Hotellet byder såvel familier, enlige som par velkomne, og det er faktisk et godt miks, for her er plads til alle, uden at der går hverken voksenhotel eller bamseklub i den… For mig er det en perfekt kombination, når der er højt til himlen, men hvor alle gæster – store som små – ynder at komme netop her, fordi at de søger en rolig ferie tæt på det hele.

 

Derfor skal du vælge Vilamoura Garden Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste strand, Praia da Falesia – ca. 3 km
  • Nærmeste by med restauranter, Vilamoura - ca. 1 km
  • Algarves kulturby nr. 1, Silves – ca. 38 km
  • Gå på marked i Loulé - ca. 15 km
  • Alt godt fra havet på restauranter i Olhão - ca. 32,5 km
  • Hyggelige Lagos med shopping, restauranter og historie – ca. 74 km
  • De ”caribiske” strande ud for Tavira – ca. 54,5 km
  • Tag picnickurven med til Monchique’s smukke bjerglandskaber – ca. 70 km
  • Porches, kendt for dets keramik – ca. 38 km
  • Sagres, en af Algarves vestligste byer – ca. 102 km
  • Den gamle sardinfabrik (museum) i Portimão – ca. 56 km
  • Algarves lille ZOO de Lagos – ca. 76 km
  • Familieparken, Zoomarine, med delfiner, søløver m.m. – ca. 35 km
  • Nærmeste golfbane, Pinhal Golf Course – ca. 400 m 
  • Faro lufthavn – ca. 24 km
  • Lissabon lufthavn - ca. 261 km

Vilamoura Garden Hotel ”dufter” friskt, for i 2016 blev hotellet renoveret, og her findes i alt 59 værelser og suiter, og alle typer får rosende ord med på vejen, når vi taler praktisk indretning. Der findes forskellige typer – fra 1 og 2 personer og op til familien, der rejser med 2-3 børn.

Det er ikke for udsigten fra værelserne, at du skal vælge Vilamoura Garden Hotel – det er den rolige beliggenhed i gåafstand fra by og hav. 

Faciliteter på værelserne:

  • Møbleret balkon eller terrasse
  • 43” fladskærms-TV
  • Dobbeltseng el. to adskilte madrasser
  • Badeværelse med bruseniche el. badekar
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Vilamoura Garden Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Rua De França
8125-615 Vilamoura

Koordinater

Latitude: 37.0920
Longitude: -8.1130

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere