Rejser til Dubai

Dubai er en by i de Forenede Arabiske Emirater, og den største af de i alt syv emirater med sine over 2,5 millioner indbyggere. Her er spektakulære bygninger og kunstige øer, vild shopping og masser af gastronomi at opdage, men den oprindelige arabiske kultur føles alligevel ikke specielt langt væk.

I Dubai ligger verdens højeste bygning Burj Khalifa, hele 828 meter høj. I Dubai ligger også et anlæg, hvor du kan stå på ski hele året, det ligger i det gigantiske shoppingcenter Mall of Emirates. Og her ligger også The Palm, et vildt projekt, hvor man har bygget en halvø i form af et palmetræ og med tusindvis af boliger, hoteller og spisesteder.

Dubai er efterhånden lidt af et mekka for folk, som vil spise og drikke godt, og her finder du mad fra i princip hele verden. Læg dog mærke til, at alkohol næsten kun serveres på hotellerne og ikke ude i byen. Dubai er et muslimsk samfund, og som turist her, vil der være nogle regler og normer at forholde sig til.

Dubai er en ultramoderne by, hvor det meste holder høj standard. Der er et par gode strande ude ved Jumeirah, og det er nemt at komme rundt i byen, selv om trafikken kan være hektisk. Dubai er en meget stor by, og bydelene ligger forholdsvis langt fra hinanden. Brug gerne den nybyggede metro, den er effektiv. Taxi er også en mulighed.

Hvis du er til shopping, er Dubai noget ganske særligt. Her findes alt, og udvalget er gigantisk, fra souvenirer og guld i bazaren til mærkevarer og luksusting i de store shoppingcentre. Priserne er ofte ganske rimelige, og specielt i løbet af Dubais årlige shoppingfestival kan du handle billigt.

Meget groft forenklet, kan man sige, at Dubai kan deles ind i to områder: Dubai City som ligger forholdsvis tæt på lufthavnen og så den oprindelige, gamle del af Dubai ved Dubai Creek, hvor mange af de lokale bor. Lidt udenfor centrum ligger bydelen Jumeirah med den fine strand og det verdenskendte hotel du nok har set på mange billeder fra Dubai. Det er i denne del af Dubai du skal vælge hotel, hvis du nemt skal have adgang til sol og strand.

Du kan flyve direkte fra Kastrup til Dubai.

Hvem vil kunne lide Dubai?

Dubai er en destination, hvor du skal have det fint med, at i princip ikke kunne gå selv fra sted til sted. Alt sker med bil, metro eller taxi. Men her er alle muligheder for store oplevelser, ørkensafari, shopping, gastronomi...Dubai kan sagtens fungere både for det unge par, seniorerne eller for børnefamilier som vil slappe af ved poolen.

Hvornår skal man rejse til Dubai?

Dubai har nogenlunde den samme slags vejr året rundt - her er tørt og varmt. Om sommeren kan temperaturen snige sig op over de 40 grader. Bedste tidspunkt at rejse hertil, er måske fra februar til maj.

Rejser til Emiraterne

Læs mere om Emiraterne og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Emiraterne her

Hoteller i Dubai

Populære hoteller i Dubai

Emiraterne, Dubai
8,3
Meget godt
6120 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Afstand til centrum: ca. 3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Emiraterne, Dubai
9,7
Fabelagtigt
7572 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 47 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Emiraterne, Dubai
9,3
Fabelagtigt
3971 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)