The Marmara Bodrum
Officiel kategori
Solfaktors kategori
Beskrivelse
Velkommen til Tyrkiets allerførste boutique hotel. The Marmara Bodrum ligger på en bakketop og har den smukke udsigt over den hvide by, Bodrum, som i øvrigt betragtes som Tyrkiets svar på St. Tropez. Her på The Marmara er der så mange detaljer at udforske, både inde og ude, og en så afslappende, hyggelig atmosfære, at du vil have svært ved at vælge mellem livsnyderi på terrassen eller at gå på opdagelse på hotellet. Hvis du leder efter et moderne og stilrent hotel, der samtidig emmer af hygge, har du fundet det her.
Noget af det første, der springer i øjnene, når man træder ind i receptionen på The Marmara, er lamperne af anselig størrelse og møblerne i klare gule og turkise farver. Jeg er allerede i gang med at gå på opdagelse, da hotelmanageren kommer for at hilse på os og vise os rundt. Der er så mange spændende detaljer allerede her i starten, og man kan også kun forestille sig hvad der venter ude på terrassen - det her bliver godt!
Skriften på væggen
Noget af det første vi støder ind i er en hel gang, der er dækket med hilsner, tegninger og underskrifter på væggene. Som gæst bliver man opfordret til at skrive på væggen, som en langt mere opfindsom gæstebog, og jeg er ret begejstret for den originale ide.
Videre til føromtalte terrasse og udsigt. Og i guder, hvilken udsigt! Den perfekte kombination af den smukke hvide by, det azurblå Middelhav, skibene i bugten og de grønne landtanger i horisonten, av! Da vi så småt begynder at få øjnene fra udsigten, lægger vi mærke til den fantastisk hyggelige terrasse med fine kakkelborde, trægulv og sivtag. Der er lidt strandstemning over det. Ikke noget dårligt sted at nyde sin frokost, og det er lige præcis hvad vi gør.
Menukortet bliver såmænd præsenteret på en iPad Mini, ganske smart. Jeg er lidt uoriginal og bestiller en clubsandwich, men er ikke ked af mit valg, for det er måske den bedste af slagsen jeg nogensinde har smagt. Restauranten på The Marmara, med navnet Tuti, serverer generelt ganske udmærket mad og vin. Hotellet har selv også selv deres egen vin, der bliver produceret nær Ankara.
Skat, har du set mine nøgler?
Efter frokosten fortsætter rundvisningen. Først rundt i haven og ned til sportsområdet, som i øvrigt heller ikke har nogen helt skidt udsigt. På The Marmara kan du både spille tennis, basketball, squash og svømme i en pool af halv olympisk længde, foruden nyde godt af både SPA og fitnessrum.
Videre til den nederste og største terrasse, hvor den almindelige, plaske-rundt pool ligger, omgivet af varme teglfliser, så man føler sig hensat til en sydspansk hacienda. Her er liggestole af god kvalitet - stilen er gennemført. Hvis du hellere vil til stranden, er der gratis transfer hele sommeren til The Marmaras egen hyggelige strandstykke med badebro, liggestole og restaurant.
Nu er det på tide at se nogle værelser. Før vi overhovedet har fået åbnet døren til værelset, har vi allerede øjne som tekopper. Nøgleringen er nemlig en gigantisk gammel jernnøgle - så hvis du er typen, der ofte forlægger dine nøgler, er her måske kuren. Mindre praktisk i håndtasken, men... Værelserne er lækkert indrettet og har alle en lille terrasse. "Mini"baren er, som så mange andre detaljer på The Marmara, en af de mere originale. Her finder du spiritusflasker i store størrelser, og du må nyde dine drinks rundt på hele hotellet.
Godt at vide om The Marmara
The Marmara Bodrum er et voksenhotel i den betydning, at dine børn skal være fyldt 13 år for at de må gæste hotellet. Det betyder også at hotellet er det oplagte valg for parret, der gerne vil have en romantisk ferie uden for meget larm ved poolen. Det er måske også en af årsagerne til (måske også terrassen og udsigten), at der bliver holdt en del bryllupper her. Det kan være en sjov oplevelse, men nogen finder det også generende for opholdet.
The Marmara ligger tæt på byen, og derfor høres der også en summen fra trafikken. Det er dog langt fra noget, der er generende eller forstyrrende på nogen måde.
Derfor skal du vælge The Marmara Bodrum
- Nærmeste lufthavn: 36 km
- Nærmeste strand: ca. 17 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Kort og afstande
Kort og afstande
- St. Peterborgen - ca. 2 km
- Kaninøen - ca. 25 km
- Myndosporten (Gümüslük) - ca. 4 km
- Dedeman Aquapark i Ortakent - ca. 9 km
- Pamukkale - ca. 247 km
- Ephesus - ca. 175 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Marmara Bodrum . Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Parkering (evt. mod gebyr)
- I by eller landsby
- Strand under 1½ km væk
- By under 3 km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Motionsrum
- Hotelbar
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Yokusbasi Mahallesi
48400 Bodrum
Koordinater
Latitude: 37.0419
Longitude: 27.4409
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Andre hoteller Bodrum
- Bitez Garden Life Hotel & Suites
- Smart Holiday Hotel Bodrum
- The Marmara Bodrum
- Bodrum Bay Resort
- Kempinski Hotel Barbaros Bay
- Rixos Premium Bodrum
- Hillstone Bodrum Hotel & SPA
- Parkim Ayaz Hotel
- DoubleTree by Hilton Bodrum Marina Vista
- Doria Hotel Bodrum
- Costa Bitezhan Hotel
- Costa Maya Hotel
- Costa Farilya Special Class Hotel
- Mivara Luxury Resort & Spa Bodrum
- Voyage Bodrum
- Su Hotel Bodrum
- Hotel Istankoy Bodrum
- Caresse, a Luxury Collection Resort & Spa, Bodrum
- Bodrium Hotel and You Spa
- Moonshine Hotel & Suites
- Susona Bodrum, LXR Hotels & Resorts
- Costa Sariyaz Hotel
- Manastir Hotel
- El Vino Hotel & Suites
- Forever Club
- La Quinta by Wyndham Bodrum
- Salmakis Resort & Spa
- Labranda TMT Bodrum
- Sunpoint Hotel Gumbet
- Ayaz Aqua Beach
- Helis Suites Bitez
- Casa Nonna Bodrum
- Smart Stay Beach Bodrum