Boutiquehotel On The Rocks

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,4
Fabelagtigt
198 anmeldelser

"Wow, hvad er det" er min første tanke, da jeg går mig ned ad trappen til hotellet. Men selvfølgelig, hotellet hedder jo On the Rocks, så navnet er ikke taget lige ud af luften, for det ligger virkelig på en klippe, og en del af interiøret er designet i klippevæggen, som du vil se, når du engang kommer til On the Rocks. Tre ord dukker op i mit hoved: charmerende, romantisk og unik! Og jeg håber, du er enig med mig.

Hvidt i smuk kontrast til gråt og blåt

Jeg er glad for kontraster, især når de er oplagte og næsten eksploderer foran mig. Det lyder måske som en kliché, men det er præcis, hvordan jeg oplever det, når jeg ser hotellets hvide facader mod det mørkegrå bjerg, øerne og det azurblå hav. En smuk farvekombination og frem for alt en smuk udsigt!

Hotellets swimmingpool er placeret, så du får det fulde billede af den smukke kystlinje og havet. I den tilhørende bar kan du bestille eksotiske drinks, snacks og andre lækkerier i løbet af dagen. Så det er bare at vælge din favoritplads, medbringe en god bog, lægge dig godt til rette og nyde solen på en af Grækenlands smukkeste øer.

En uforglemmelig ferie

Da du bor i centrum af den charmerende landsby, Imerovigli, kan du nemt komme rundt til restauranter, taverner, butikker og caféer. Og hvis du har en bil, men ønsker at lade den stå, kan du altid hoppe på bus, der vil bringe dig til Fira, Oia og andre interessante steder på øen. Vel hjemme igen kan du slappe af på din terrasse med noget forfriskende at drikke, nyde udsigten og stilheden. Er dette ikke afslapning nok, kan du altid besøge spa’en, hvor du udover at hygge dig i jacuzzien kan bestille forskellige behandlinger og massage. Uanset hvad, så tror jeg, du vil nyde dit ophold her On the Rocks og få mulighed for at pakke mange glade minder ned i din bagage.

Godt at vide

Hotellet ligger på bjergsiden og består af forskellige niveauer, hvilket betyder en masse trapper. Da pladsen er begrænset ligger terrasserne tæt på hinanden. Også på de tilstødende huse, men personligt mener jeg, at det er bare charmerende. Det er sådan det er, hvis du bor i centrum af en landsby på Santorini.

Derfor skal du vælge Boutiquehotel On The Rocks

  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste centrum, Imerovigli – 200 m
  • Nærmeste strand, Kamari – 10 km
  • Flere strande f.eks. Perissa - 16 km
  • Smukke Oia med den vidunderlige udsigt og solnedgang – 9 km
  • Skaros, udsigten og slotsruinerne – 1,3 km
  • Faros Akrotiriou-Oias, med bådforbindelser til de andre øer - 4,4 km
  • Udgravningerne ved Akrotiri – 14 km
  • Charmerende Fira med sine hvidkalkede huse – 2,3 km
  • Agios Giorgios, vandsport og prisvindende restauranter – 14,9 km
  • Santorini lufthavn, Thira – 8,5 km

Der er i alt 24 værelser, alle lige komfortablt og stilfuldt indrettede. Badeværelserne er relativ små, og nogle har lavt til loftet (=charmerende). 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Safetybox
  • Minibar
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Boutiquehotel On The Rocks. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Imerovigli
84700 Imerovigli

Koordinater

Latitude: 36.4345
Longitude: 25.4226

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere