Ai Reali Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,4
Fabelagtigt
1050 anmeldelser

At tage på hotelbesøg i Venedig er som at bevæge sig rundt i et helt specielt univers af smukke, flere hundrede år gamle palæer imponerende udsmykket med de fineste antikviteter, mesterlige træudskæringer i lofter, paneler og døre og oplyst af fantasifulde lysekroner fremstillet på den berømte ”glas-ø” Murano. Selv om jeg måske i mange sammenhænge er mere til en moderne, stringent stil, når det angår hotelindretning, så må jeg overgive mig betingelsesløst her i Venedig. 

Jeg er da også virkelig i mit es, da jeg atter engang træder overdørtærsklen til en af disse gamle bygninger, der i dette tilfælde huser det luksuriøse 4-stjernede Ai Reali Hotel, hvis navn betyder ”til kongelige” – så kan man vist sige, at stilen er lagt og forventningerne sat op i højeste gear.

Et nyt hotel i gamle klæder

Ai Reali Hotel har ikke mere end knap 4 år på bagen – det åbnede i 2013 – og er indrettet i et smukt renoveret aristokratisk, venetiansk palads fra det 17. århundrede. Hotellet ligger ved den lille kanal, Rio del la Fava, så du er lidt væk fra den travle Canal Grande, hvilket absolut ikke er noget minus. Med en placering midt mellem 2 af byens største seværdigheder – ca. 3 minutters gang til Rialtobroen og omtrent det dobbelte til Markuspladsen vil jeg påstå, at beliggenheden ikke kan blive meget bedre.

Når du nu bor på et hotel, der ligger ned til en af kanalerne, har du mulighed for at komme til hotellet i en af byens mange, smukke gondoler, (dog ikke når du har bagage med) eller med vandtaxi – begge lægger de til ved hotellets egen lille bådebro. Nu er der ikke mere end 3 minutters gang til nærmeste Vaporetto(vandbus)-stop, så du kan nemt og bekvemt benytte denne effektive transport på din vej til og fra alt det, du skal se i Venedig.

Her er smukt og stilfuldt

Frodige grønne planter i store krukker, ægte tæpper spredt med ødsel hånd over såvel marmor- som parketgulve, smukt træskærerarbejde og så de der eventyrlige lysekroner, som ikke er til at komme uden om her i Venedig, det er noget af det, der fæstner sig på min nethinde. Og i fin kontrast til det overdådige i nogle rum, så finder du en helt anden enkelhed i for eksempel hotellets lounge med masser af bøger til fri afbenyttelse. Dette sted kunne jeg godt forestille mig var helt perfekt til en god kop eftermiddagskaffe mens fødderne fik lidt velfortjent ro.  

Hvad gemmer der sig bag de gamle mure

Intet hotel uden en bar, sådan én skal der være, for vi skal alle sørge for at holde væskebalancen i orden, og naturligvis findes en sådan også på Ai Reali Hotel. Den har oven i købet en lille have, hvor du kan slå dig ned og betragte livet på kanalerne – sådan en lille grøn helle i hjertet af Venedig. Det er langt fra alle hoteller i denne størrelse – her er blot 33 værelser - som også har en restaurant, der ikke blot serverer morgenmad, men her i huset er Restaurant Alle Corone også åben til middag.

På Ai Reali Hotel er der sandelig også en SPA med både sauna, tyrkisk bad, jacuzzi, alt i massage og diverse behandlinger til krop og ansigt – her kan du forkæle dig selv og føle dig lidt kongelig. Har du ikke fået motioneret nok i løbet af dagen kan du kaste dig over maskinerne i fitness-afdelingen.

Derfor skal du vælge Ai Reali Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • I by eller landsby

Kort og afstande

  • Markuspladsen med Markuskirken – 400 m
  • Det elegante Dogepalads med den berygtede Sukkenes Bro – 600 m 
  • Nærmeste Vaporetto(vandbus)-stop Rialto – 240 m
  • Venedigs ældste og smukkeste bro, Rialtobroen – 210 m
  • En af Venedigs smukkeste kirker, Basilica di Santa Maria della Salute – 450 m
  • Den gamle jødiske ghetto – 1,6 km
  • Arsenalet, Venedigs mere end 800 år gamle skibsværft – 1,3 km
  • Venedigs Lido med sandstrand – ca. 10 min med båd fra Markuspladsen
  • "Glas-øen" Murano – ca. 40 minutter med båd fra S. Zaccaria
  • Jernbanestationen – 2,0 km
  • Busterminalen på Piazzale Roma med busforbindelse til/fra lufthavnen – 2 km
  • Venedigs Marco Polo lufthavn – ca. 18 km

Ai Reali Hotels værelser er lige så elegante som den øvrige del af hotellet og har naturligvis alle de faciliteter, som man kan forvente af et 4-stjernet hotel. 
Her er forskellige kategorier og du kan vælge mellem:
Classicværelserne på 14 m2 med en queensize-seng indrettet i en let og enkel stil
Deluxeværelserne på 30 m2 har lige fået en tand mere på indretningsskalaen med antikviteter og smukke træ- eller marmorgulve
Juniorsuiterne er der, naturligvis kunne man fristes til at sige, skruet yderligere op for alt det lækre. Her får du 40 m2 at boltre dig på og et interiør, der vil leve op til de største forventninger. Der findes Suiter i forskellige varianter, de er på 35 m2 og er elegant indrettet. Her har du mulighed for at bestille et værelse med udsigt over kanalen.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Telefon
  • Safetybox med plads til Bærbar PC
  • Minibar
  • WiFi
  • Flotte badeværelser med kar og/eller brus, hårtørrer og diverse toiletartikler
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Ai Reali Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Castello
30125 Venice

Koordinater

Latitude: 45.4372
Longitude: 12.3377

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Venedig

Vis flere