Number 31

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,7
Fabelagtigt
83 anmeldelser

Den er temmelig diskret, indgangen til Number 31, og hvis du ikke er opmærksom, kan du godt komme til at overse den. Pensionatet ligger i en klassisk bygning i georgiansk stil, hvor ydermuren er dækket af vedbend. Et lille skilt til højre for dig samt nummeret på den røde dør fortæller, at du er på rette sted. Du undrer dig måske over, hvor du er havnet henne, men bag muren gemmer sig en lille perle af en oase, hvor du kan slappe af efter en begivenhedsrig dag.

En varm og venlig atmosfære venter dig i Number 31 - og en god start på dagen. Det lille pensionat er nemlig kendt for sin morgenmad, og de har ry for at servere den bedste morgenmad i Dublin. Og der er noget om snakken, for i 2017 fik pensionatet prisen for "Guesthouse of the Year". Værelserne er indrettet med senge af mærket Hästens, såvel som puder og tæpper, og sengetøjet er fra Matteo.

A secret garden

Overskriften hentyder hverken til bogen, filmen eller den norsk-irske musikgruppe, men til den lille gårdhave, som hører til Number 31. Her kommer ordet "oase" virkelig til sin ret, for i kontrast til det pulserende Dublin er her en lille, beskyttet plads, hvor du kan puste ud. Til trods for, at haven er smal og ret lille, er her plads nok til, at du kan slå dig ned og planlægge de næste par dage. Indenfor på hotellet er der en lounge (et par trappetrin ned) med åben pejs og mørke skindsofaer. Møblerne i fællesrummene er, som på værelserne, et mix af stilarter, som bidrager til den hyggelige atmosfære. Og så er der selvfølgelig Delia, som sørger for, at du har det godt.

Byen ligger for dine fødder

Det er nemt at komme rundt til Dublins forskellige seværdigheder, shoppingcentre og fornøjelser. Du bor tæt på Stephens Green og Iveagh Gardens og også tæt på nationalmuseet, Merrion Square og Trinity Collage. Det tager ca. 25. minutter at komme til byens mest populære kvarter, Temple Bar, naturligvis afhængig af hvor mange stop du gør på vejen.

Derfor skal du vælge Number 31

  • Det er godt til prisen
  • ... Du bydes på familiær charme
  • Beliggenheden er god, og du kan nå det meste til fods
  • Den lille gårdhave

Godt at vide om Number 31

Bagageopbevaring og safetyboks findes i receptionen. Pensionatet ligger i to bygninger. Der er parkeringsmuligheder ved pensionatet mod betaling. Alternativt er der private parkeringspladser ca. 10 minutter væk. Du kan bestille vaskeservice. Du kommer til værelserne via en trappe. Morgenmad serveres mellem kl. 07.30-10.00.
 

Derfor skal du vælge Number 31

  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.3 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Hoteltype

Kort og afstande

  • 7 etager fyldt med øl-historie i Guinness Storehouse - ca. 3 km
  • Dublin Castle, det historiske hjerte af Dublin - ca. 2 km 
  • Byparken, St Stephen's Green - ca. 500 m 
  • Den største kirke i Irland, St. Patricks Katedral - ca. 2 km
  • Spire of Dublin - 120 meter stål-spir på P'Connell Street - ca. 2 km
  • Gangbroen fra 1815, Ha'penny Bridge - ca. 2 km
  • National Gallery of Ireland - ca. 1 km
  • National Museum of Ireland - ca. 1 km
  • Shoppinggaden i midten af Dublin, Grafton Street - ca. 1 km 
  • Historisk fængsel, som nu er et museum, Kilmainham Gaol - ca. 6 km
  • Phoenix Park, hvor Dublin Zoo kan findes - ca. 8 km 
  • Dublin's super flotte botaniske have - ca. 6 km
  • Dublin Lufthavn - ca. 17 km

Her er blot 21 forskellige værelser. En del af dem har hvidmalede murstensvægge, andre er tæppebelagte, og sengene kan være enkelt-, queen- eller dobbeltsenge. En del værelser kan rumme op til 4 personer. Strygefaciliteter fås på forespørgsel.

Faciliteter:

  • Ventilator (Dyson)
  • Wi-Fi
  • TV
  • Safetybox
  • Kaffe-/tefaciliteter
  • Badeværelse med bruser/badekar samt hårtørrer
  • Toiletartikler fra VOYA (organiske)

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Number 31. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

31 Leeson Close
Dublin

Koordinater

Latitude: 53.3335
Longitude: -6.2537

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Leinster

Andre hoteller Dublin

Vis flere