H10 Art Gallery Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,0
Fabelagtigt
1423 anmeldelser

Ved første udtalelse af er det OK at sige ”H10-hvad-for-noget?!” og kigge lidt ekstra undrende på det finurlige navn, men lad det være sagt med det samme: Art Gallery-hotellet med det tilhørende H10 er en lille oase her i Barcelona, og det gode er, at navnet er nemt at huske: ) Et hotel som jeg vil glæde mig til at besøge igen og igen af flere årsager:

For beliggenheden og faciliteterne, for morgenmaden og sidst, men ikke mindst på grund af den humoristiske og personlige betjening. H10 Art Gallery Hotel her i den nyere del af Eixample-kvarteret har alt, hvad du behøver for at få det bedste ud af din storbyferie i Barcelona. Selvom dørene først blev slået op i maj 2014, så er det allerede strøget til tops med hotelanmeldelserne blandt de besøgende. Jeg forstår godt hvorfor.

For det første modtages du med et smil i lobbyen, og du får kun lige lov til at melde din ankomst, inden du bydes på en forfriskning af teamet bag skranken (den klassiske cava eller et friskt glas juice). Sæt dig over i sofaerne og nyd at sidde i et par minutter, mens fyldet i glasset stille og roligt bliver mindre og mindre. Kig dig rundt i lobbyen og opdag de mange detaljer, der må siges at være navngivende til hotellet. Her hænger en kæmpemæssig tommelstok på væggen, og det er svært ikke at få et smil på læben, for du tænker automatisk; det er kunst. På bordet foran dig ligger der internationale magasiner og bøger, flere med arkitekter, men også med inspiration til Barcelona og hvad du kan opleve.

Jeg elsker gårdhaver i storbyen...

Går du længere ned i lokalet, så kommer du automatisk forbi baren, der er åben det meste af dagen og har et velassorteret udbud af drinks, kaffe og juicer – og jeg vil helt klart anbefale dig at få servering ude i den tilstødende gårdhave eller lounge med oliventræer og FatBoy-lignende møbler, der er forbundet til morgenmadsrestauranten. Forår, sommer og efterår er den et af hotellets største fortrin, for herude bemærker du ikke, at du sidder i det centrale Barcelona. Det skulle da lige være, når du kigger op og ser vasketøjet hænge til tørre fra balkonerne i de private lejligheder, der omkranser Art Gallery’s gårdhave.

Kender vi ikke hinanden?

Jeg bliver fulgt rundt af Elisabeth, der har været tilknyttet H10-kæden i mere end 8 år. Hun virker bekendt, og vi kommer da også senere frem til, at vi tidligere har mødtes ved forskellige arrangementer i rejsebranchen – ja, verden er som bekendt mindre end man lige går og tror… Hun fortæller med stolthed om sit ”nye hjem” her på Carrer Enric Granados, og selvom her er 91 værelser, så føler du dig budt varmt velkommen af ’the happy staf’ som jeg har valgt at kalde personalet – de virker nemlig til at have det sjovt, når de er på arbejde, og et smil smitter som bekendt.

Derfor skal du vælge H10 Art Gallery Hotel

  • Her er en hjemlig atmosfære på trods af de chic’e og kunstneriske detaljer
  • En af de bedste morgenmadsbuffeter, som jeg har smagt på et storbyhotel…
  • …med Nespresso-kaffe, friske figner og håndskåret frugt, hjemmelavede croissanter
  • og god yoghurt m.m. – det føles som om, at alt er lavet med gode råvarer
  • Her er den udendørs lounge og på toppen en terrasse med en lille swimmingpool
  • Desuden kan du leje cykler med hjælp fra receptionen og work-out’e i mini-gym’et

Godt at vide om H10 Art Gallery

Du bor som sagt ganske centralt og i gå-afstand til Ramblaen, restauranter, shopping og metrostationer (læs mere om afstande under det tilhørende afsnit nedenfor hvilke stationer, der ligger tættest på). Så en bedre (og mere rolig) beliggenhed uden at bo direkte i smørhullet er svær at finde. Hvis du gerne vil lade dig transportere ind til Rambla-området om aftenen og har taget de høje hæle på, så er der for enden af gaden en taxa-holdeplads, hvor der næsten altid holder to-tre stykker klar til at tage dig fra A til B, og du behøver ikke få hotellet til at ringe og bestille for dig. Nemmere kan det ikke være.

Hotellet henvender sig helt klart til et voksent publikum, da her ikke er nogle børnefaciliteter – dog er det muligt med connecting rooms, der betyder, at to værelser kan ”slås sammen” via en dør inde på værelset (på forespørgsel).

Jeg boede i et værelse med balkon vendt mod gårdhaven og de øvrige huse med private lejligheder – eneste minus var, at værelset lå ovenpå morgenmadsrestauranten, og allerede fra tidligt om morgenen kunne jeg dufte, hvad der ventede min rumlende mave lidt senere. Det er ikke noget, du skal tænke videre over, men så er du informeret, hvis dit værelse har samme beliggenhed: )

Ankommer du med lejebil, så er det muligt at forudbestille (ved direkte henvendelse til hotellet) inden dørs parkering mod betaling på stedet.

Derfor skal du vælge H10 Art Gallery Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Hoteltype

Kort og afstande

  • Segrada Familia, Gaudis endnu ikke færdigbyggede katedral – 2,1 km
  • La Seu, Barcelonas gamle katedral – 2,1 km
  • Det gotiske kvarter, Barri Gotic – 2,1 km
  • La Boqueria, Mercat de Sant Josep, byens fantastiske marked – 1,9 km
  • Parc Guell - Gaudis fantasifulde park – 3,4 km
  • Casa Milá, La Pedrera, endnu et mesterværk fra Gaudis hånd – 600 meter
  • Passeig de Gràcia, Barcelonas elegante indkøbsstrøg– 600 meter
  • Camp Nou, FC Barcelona hjemmebane – 4,4 km
  • Plaza Catalunya, Barcelonas svar på Rådhuspladsen – 1,4 km
  • Museu Picasso, byens Picasso-museum – 2,7 km
  • Fundació Joan Miró, Mitó-museet – 4,4 km
  • Ramblaen, Barcelonas travle strøg – 1,9 km

Igen lever hotellets navn op til forventningerne, for selvom her ikke er nogle luksuriøse detaljer, så er her alligevel tænkt meget over indretningen – både visuelt og praktisk. Hver etage er opkaldt efter kunstnere som Matisse, Miró og Warhol.

Som eksempel vil jeg gerne fremhæve sengelamperne, som du med garanti aldrig har set tidligere. Lyset kommer fra en buket af Bulb-lignende lamper og gardinerne er lette, men holder alligevel solen ude, når de er trukket for. Døren til badeværelset er af glas med de fineste mønstre. Skabspladsen er helt OK taget i betragtning af, at værelserne ikke er de største, men pladsen er udnyttet praktisk, så der også er blevet plads til et mindre skrivebord med en træk-ud skammel.

Faciliteter på værelserne

  • Minibar og safetyboks
  • Lydisolerede vinduer
  • Satellit-TV og radio
  • Gratis WiFi
  • Badeværelse med hårtørrer
  • Badekar og bruseniche (stort brusehovede)
  • Airconditioning

Flere værelser har desuden møbleret balkon eller terrasse (superior). Det var denne type, som jeg boede i, og som sagt er vinduerne lydisolerede, men bemærkede dog, at det kunne høres, når naboen ved siden af trådte ind af døren på sit værelse – så helt lydisoleret er det ikke, men det var dog ikke noget, som jeg bed yderligere mærke i. Når du søger din rejse på hjemmesiden hos Hideaways skal der specifikt stå, om der er balkon eller terrasse for at dette kan garateres hjemmefra. Ellers vil balkon el. terrasse altid være på forespørgsel og laves som et ønske til hotellet ved ankomsten, og så vil de gøre, hvad de kan for at kunne opfylde ønsket.

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på H10 Art Gallery Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Enric Granados 62-64
08008 Barcelona

Koordinater

Latitude: 41.3919
Longitude: 2.1569

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Barcelona

Vis flere