Grand Okan Hotel

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,0
Fabelagtigt
393 anmeldelser

Grand Okan Hotel har været en klassiker i alle de 15 år, jeg har besøgt Alanya. Beliggenheden, lige hvor Damlatas bliver til Kleopatra-stranden, er fantastisk. Her har du få skridt til den indbydende, brede sandstrand, og du bor i gåafstand fra centrum med det store udvalg af butikker, restauranter og natteliv. Hvis du tilmed gerne vil undgå de mange All Inclusive hoteller i byen, så rammer du plet med at vælge Grand Okan Hotel. 

Selvom hotellet ligger meget tæt på Kleopatra-stranden, så har Grand Okan Hotel også et rummeligt poolområde, hvor der er god plads til både leg og svømmeture. Om aftenen dækkes op med borde rundt om poolen, så du kan nyde din aftensmad udenfor, hvis du ønsker at spise på hotellet. Om aftenen kan du også slentre en hyggelig tur langs stranden ind til centrum, hvor du finder et stort udvalg af restauranter, barer og butikker. 

Indkvarteringen på Grand Okan Hotel sker i små, men pænt indrettede værelser, og hvis du vil nyde solen gå ned over Middelhavet fra din balkon, så vil jeg anbefale dig at bestille et værelse med havudsigt. Børnefamilier er velkomne på Grand Okan Hotel, men der findes andre, mere børnevenlige hoteller i Alanya, og jeg vil især anbefale hotellet til voksne, der gerne vil bo tæt på både strand og by, og som sætter pris på god service og en uhøjtidelig atmosfære. 

Derfor skal du vælge Grand Okan Hotel

  • Fordi du gerne vil bo med en fantastisk beliggenhed
  • Her har du få meter til den indbydende Kleopatra-strand
  • Her kan du vælge værelser med havudsigt
  • Du bor i gåafstand fra Alanyas livlige centrum
  • Her får du god service og en behagelig atmosfære

Godt at vide

Værelserne er ret små, men pænt indrettede. Hvis du vælger værelser uden havudsigt, vender dit værelse mod hovedvejen, og du må påregne trafikstøj.

Hvis du vælger ophold med halvpension, indgår morgenmad og aftensmad (uden drikkevarer). 

Hotellet har et strandafsnit på Kleopatra-stranden med liggestole og parasoller. Alle strande i Alanya er dog offentlige, og strandgæster udefra har således også adgang hertil på lige fod med hotellets gæster. 

Visse faciliteter er mod ekstra betaling.  

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Afstand til centrum: ca. 1 km

Hotellet har 155 små, men pænt indrettede værelser, der alle ligger i hovedbygningen, og som enten vender mod havet eller mod hovedvejen. Vælger du værelse uden havudsigt, må trafikstøj påregnes. Alle værelser har balkon. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Grand Okan Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Motionsrum
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Saray, Atatürk Blv. No:141
07400 Alanya

Koordinater

Latitude: 36.5477
Longitude: 31.9834

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Alanya

Vis flere