Parque Monte Verde

Officiel kategori

Solfaktors kategori

9,2
Fabelagtigt
644 anmeldelser

Selvom Algarve er et yndet rejsemål for mange året rundt, så findes der stadig små og næsten uopdagede perler, hvor det nærmest føles som om, at turismen endnu ikke har været på besøg. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men jeg mener faktisk, at Parque Monte Verde er et besøg værd, hvis du gerne vil gå en bue udenom de største turistzoner langs kysten - og det til trods for, at du faktisk bor ganske centralt både i forhold til strande, kystens brise og feriebyernes udbud af restauranter m.m. 

Parque Monte Verde tilbyder i alt 24 lejligheder af forskellig typologi og størrelse. Det gør lejlighedshotellet ideelt til familier og flere familier, der rejser sammen, som har forskellige behov for antallet af soveværelser. 

Derudover findes her de mest basale faciliteter som pool og børnepool, og efter en god dag ved enten poolen eller på stranden, så er det populært at tænde op i den fælles grill, hvor der hygges, mens aftensmaden tilberedes i det fri. 

Hvis du ønsker at "holde helt fri" under din ferie, så er der masser af muligheder for at få serveret et måltid frem for selv at stå for den daglige madlavning. På Parque Monte Verde er snackbaren åben i højsæsonen om sommeren, hvor der kan bestille lettere anretninger og drikkevarer om dagen. Og ellers er det oplagt at have en lejebil til rådighed og så køre ned til kysten (eller tage en taxa) og feriebyen Albufeira, hvor der findes utallige spisemuligheder til såvel frokost og middag. 

Når du rejser til Portugal, så er det oplagt at bestille en pakkerejse inkl. fly - du kan selvfølgelig også selv stå for transporten, og uanset hvad så er Faro nærmeste lufthavn (ca. 45 min. kørsel), men hvis du ikke har noget imod en længere "panoramatur" ned igennem Alentejo, så findes der daglige og direkte flyruter fra de fleste hovedlufthavne i Skandinavien til Lissabon. Kørslen tager ca. 3 timer, og det er en flot tur igennem Portugals svar på Toscana, nemlig madkammeret og vinmekkaet Alentejo.

Du skal vælge Parque Monte Verde, hvis du søger en hyggelig ferie udenfor Algarves største feriebyer, men som omvendt ikke vil gå glip af kystens fristelser i form af gyldne sandstrande, livlig byliv og stort udvalg af restauranter. På Parque Monte Verde kan du trække dig tilbage til "oasen", hvor der er fred og ro - og hvor der, selvom der ikke er en masse forskellige faciliteter, hersker en feriestemning, som de fleste går efter, når vi er på udkig efter en hyggelig ferie i uformelle rammer.

 

Derfor skal du vælge Parque Monte Verde

  • Nærmeste strand: ca. 2.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Børnepool el. afsnit

Hoteltype

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Praia de Manuel Lourenço): ca. 2.5 km
  • Nærmeste by (Galé): ca. 1.6 km
  • Afstand til centrum: ca. 2.2 km
  • Salgados Golf Course: ca. 2.3 km
  • Praia Gale: ca. 2.5 km
  • Praia Sao Rafael: ca. 3.6 km
  • Praia dos Salgados: ca. 5 km
  • Zoomarine Algarve: ca. 6 km
  • Albufeira: ca. 7 km
  • Armacao de Pera: ca. 7 km
  • Balaia Golf Village: ca. 10 km
  • Oceânico Faldo Course: ca. 11 km
  • Oceânico O'Connor Golf Course: ca. 11 km
  • Porches, kendt for dets keramik: ca. 12 km
  • Pine Cliffs Golf & Country Club: ca. 14 km
  • Lagoa, hovedbyen for vinproduktion på Algarvekysten: ca. 17 km
  • Gå en tur og nyd udsigten fra Carvoeiro Boardwalk: ca. 20 km
  • Carvoeiro by : ca. 20 km
  • Algarves knudepunkt for kultur, Silves : ca. 23 km
  • Tag picnickurven med til Monchique’s smukke bjerglandskaber : ca. 46 km
  • Faro Lufthavn: ca. 47 km (40m)
  • Lissabon Lufthavn: ca. 257 km (2h 30m)

På Parque Monte Verde finder der i alt 24 studiolejligheder, lejligheder og "villaer" (rækkehuse el. townhouses), og det betyder, at der helt sikkert findes en størrelse, der passer til dig og din familie. Hvad enten du har brug for et mindre værelse eller flere soveværelser, så findes der som sagt fra studios til villaer med 3 separate soveværelser. Alle med eget tekøkken, hvor du kan lave de lette anretninger og måltider. 

Alle lejligheder og villaer har enten balkon eller terrasse (kan variere i størrelsen), og der er ikke nogen specifik udsigt - det kan være mod poolen, til de øvrige bygninger eller over landskabet. Soveværelserne har enten dobbeltseng eller to adskilte madrasser, og i de fleste rum er der A/C.

Nogle lejligheder/villaer er moderniserede, mens andre har et mere klassisk touch.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Parque Monte Verde. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Vale De Parra
8200-427 Albufeira

Koordinater

Latitude: 37.0951
Longitude: -8.3030

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Andre hoteller Albufeira

Vis flere