Sianji Well-being Resort

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,6
Meget godt
1440 anmeldelser

Sianji Wellbeing Resort… næppe et klassisk hideaway, som det ligger der og troner på skråningen ned til det azurblå Middelhav. Et er dog sikkert, der er mange gemmesteder rundt omkring på Sianji. Personligt ville jeg foretrække at gemme mig i en af cabanaerne helt nede i vandkanten, hvis jeg da ikke ville forsvinde ind i det 7 stjernede SPAs fredfyldte verden (ja, 7!). Sianji har meget at tilbyde, og du vil, ligesom jeg, stortrives her i denne forunderlige verden…

Sianji er nærmest bygget ind i skråningen, som et andet hobbithul (et meget stort og luksuriøst et af slagsen), og ligger som et amfiteater med den store park og havet som et imponerende show. Selv lobbyen imponerer med en kæmpe sort kuppel, der hvælver sig over en rund bar – så er der budt velkommen!

Middelhavet trækker…

Fra terrassen bag lobbyen får vi et overblik over det store område, som både strækker sig ned over poolområdet, forskellige plateauer, terrasser og haven, for til slut at ende på sandstranden. Swimmingpoolen er indbydende (og har en bar i midten), men jeg er og bliver en bade-i-havet-person, så jeg trækkes helt naturligt ned til stranden. Og jeg må sige at det (på trods af den fornemme SPA og andre overdådige områder) er mit favoritsted på hele Sianji.

Jeg træder direkte ud af de store, lilla bougainvillea og ind på en fantastisk hyggelig og rustik taverna med flettede stole, blåmønstrede puder og hvidt træværk, og selv om den er lukket da vi er der, kan jeg kun alt for godt forestille mig hvor dejligt her må være når der også bliver serveret raki og meze! Og det bedste er, at den ligger helt nede i vandkanten med det klare, lune Middelhav. Hele strandstykket imponerer mig med badebroer og små hyggelige cabanaer, der leder tankerne hen på en caribisk paradisø.

Der er SPA… og så er der SPA!

Nå, men jeg må også hellere fortælle lidt om det 7 stjernede SPA, som ikke begrænser sig til massage og andre behandlinger men også byder på en mere holistisk tilgang til alt det med wellness. Du kan vælge hele wellnesspakker, hvor du bliver detoxet – på godt dansk, får raw food eller sågar følger en alkaline diæt (hvad det så end er). Selve SPA-området er fuldstændig gennemført med de rigtige orientalske stemninger, vandbassiner og lotusblomster. Hvis du er til SPA, er du helt sikkert kommet til det rigtige sted.

Godt at vide om Sianji Wellbeing Resort

Eftersom Sianji er et ”wellbeing” resort, serveres der også for det meste sund mad på de tre restauranter, som henholdsvis tilbyder raw food, klassisk middelhavsmad og et såkaldt ”healthy kitchen”.

Det er populært at holde sit bryllup på Sianji, og man også må sige at omgivelserne indbyder til det. Hotellet prøver dog så vidt muligt at gøre det så diskret som muligt, så det ikke generer de øvrige gæster – altså dem, som ikke vil til globryllup...

Sianji ligger ca. 22 km fra centrum af Bodrum, men det er nemt at tage dolmussen eller en taxi ind til byen.

Derfor skal du vælge Sianji Well-being Resort

  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • St. Peterborgen - ca. 21 km
  • Kaninøen - ca. 3 km
  • Myndosporten (Gümüslük) - ca. 18 km
  • Dedeman Aquapark i Ortakent - ca. 13 km
  • Pamukkale - ca. 267 km
  • Ephesus - ca. 194 km

Vil du bo i suite eller villa? Der er to slags villaer, med havudsigt og udsigt til poolområdet. Villaerne med havudsigt har en balkon og er yderst veludrustede med både køkken, spiseområde, opvaskemaskine, boblebad og meget andet. Villaerne med udsigt til poolen har en terrasse, der åbner op til poolområdet.

Suiterne har også balkon med havudsigt (ikke alle juniorsuiter har havudsigt). De er rummelige og har også boblebad, et kitchenette, spiseområde, køleskab og meget andet.

Generelt for både suiter og villaer gælder, at de af god størrelse og klassisk indrettet – nogle mere farverige og opfindsomme end andre. Man føler sig godt tilpas og jeg kan næsten garantere at du vil nyde dit ophold, uanset om det er i en suite eller villa.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Sianji Well-being Resort . Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Kadikale Mevkii
48400 Turgutreis

Koordinater

Latitude: 37.0359
Longitude: 27.2443

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere